Sydjylland åbner ballet, når Jens Christian og Nicolai løber 380 kilometer for psykisk sygdom
27.6.2024 15:43:22 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Fredag den 28. juni 2024 snører Jens Christian Sørensen og Nicolai Fabian Vording løbeskoene og begiver sig ud på hele ni maraton i den gode sags tjeneste. Venneparret samler ind til Psykiatrifondens arbejde, og startskuddet lyder fra grænsebyen Padborg.

Ni dage, ni maraton og helt præcist 379,8 kilometer.
Sådan ser noget af sommeren ud for de to aarhusianske venner, Jens Christian og Nicolai, som har sat sig for at samle penge ind til Psykiatrifonden og dermed støtte op om psykisk sygdom
Det store event indledes med tre etaper i det sydjyske, og der er afgang fra Padborg fredag den 28. juni kl. 10. Første etape ender lige før Hoptrup, anden etape går mod Kolding, og tredje etape foregår hovedsageligt også i det sydjyske landskab, men slutter i Horsens.
En meningsfuld kombination
At de to kammerater har valgt at kombinere løb og et fokus på psykisk sygdom er ikke tilfældigt.
”Vi synes, at psykisk sygdom er enormt vigtigt, og vi har begge haft det tæt på. Derfor var det også oplagt for os at samle penge ind til Psykiatrifondens arbejde for at bekæmpe psykisk sygdom og for at få en bedre psykiatri,” siger Nicolai Fabian Vording.
Makkerparret mødte hinanden på Brøruphus Efterskole og har lige siden holdt af at være fælles om at dyrke motion, men også at udfordre hinanden.
”Vi elsker begge at dyrke motion, og vi synes, det er sjovt at være sammen om det. Det er jo en god måde at holde motivationen kørende på, og det er nemmere og sjovere at holde sig i gang, når man deler det med en eller andre,” fortæller Nicolai Fabian Vording, mens Jens Christian Sørensen tilføjer:
”Det her projekt vil helt sikkert rykke nogle personlige grænser, og på samme tid er vi med til at gøre en forskel, og det er bare megafedt.”
Åben invitation
Drengenes projekt går under navnet Fra Grænsen til Grenen – Fælles motion, fælles mission, og de inviterer alle, der har tid og lyst, til at gøre dem selskab og løbe med dem på selvvalgte dele af turen.
”Det ville kun være fedt, hvis folk ville støtte op om projektet, og det gælder jo både det at bidrage til indsamlingen, men også at tage løbeskoene på og løbe med, så vi også kan skabe et fokus på det fællesskab, der kan være omkring løb,” siger Jens Christian Sørensen.
Niende og sidste etape slutter på Danmarks nordligste punkt, nemlig Grenen i Skagen, hvor kammeraterne runder af med tre kilometers løb i sandet. Derudover skal de forbi Ejer Bavnehøj, der byder på noget af landets mest kuperede terræn.
Alle etaper starter kl. 10 på samme adresse, hvor den seneste etape slutter.
Etaperne i Sydjylland
Etape 1 d. 28/6: Fra Oksevej 38, 6330 Padborg til Hoptrup Hovedgade 116, 6100 Haderslev
Etape 2 d. 29/6: Til Vejlevej 364, 6000 Kolding
Etape 3 d. 30/6: Til Vejlevej 166, 8700 Horsens
Resterende etaper
Etape 4 d. 1/7: Til Stillingvej 427, 8462 Aarhus
Etape 5 d. 2/7: Til Hadsundvej 211, 8930 Randers
Etape 6 d. 3/7: Til Fruerlundvej 1A, 9560 Hadsund
Etape 7 d. 4/7: Til Strandvejen 338, 9340 Asaa
Etape 8 d. 5/7: Til Skagensvej 164, 9900 Frederikshavn
Etape 9 d. 6/7: Til Grenen, Skagen
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at få mere at vide om det velgørende projekt, kan du finde indsamlingen her samt læse og se mere på løbets officielle Instagramprofil.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
Psykiatrifonden giver topkarakter til Ida Auken for akutplan19.6.2026 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er godt tilfreds med indholdet af økonomiaftalen og dermed den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, der blev præsenteret i Økonomiministeriet i dag. Hun kalder akutplanen velvalgt og veltimet og roser den nye sundhedsminister Ida Auken, S, for at gå til opgaven i højt tempo og med store ambitioner.
Lørdag fylder løbefesten Øenx Aarhus Ø15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag indtager løbere og publikum Aarhus Ø. En løbefest med mad, drikke, boder – og en efterfest. Løbet Øenx på 50 km. varmer op til Søenx på 100 km. rundt om Lemvig Sø i juli måned. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
Sommerens løbefest kulminerer i Lemvig15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25. juli indtager løbere og publikum Lemvig Sø. 100 km-løbet Søenx finder sted for fjerde gang, større og vildere. Og opvarmningen begynder allerede på lørdag med løbet Øenx på Aarhus Ø. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum