Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum er vigtig for Region Midtjylland, Lemvig og Holstebro kommuner
Netop som årets folkemøde på Bornholm er overstået, varmer folkemødet om uddannelse ”Uddannelsesdebatten” op. Debatten finder sted i Nørre Nissum den 26. og 27. september og både Region Midtjylland samt Lemvig og Holstebro kommuner kalder mødet vigtigt i år, hvor temaet er intelligent uddannelse.

Når uddannelses-Danmark i september mødes i skolebyen Nørre Nissum til to dages debat om uddannelse, er temaet intelligent uddannelse i bred forstand. Og det glæder formand for Region Midtjylland Anders Kühnau (S).
”Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum har gennem 11 år dannet ramme om en af de vigtigste diskussioner om vores samfund: Hvordan klæder vi vores børn og unge på til fremtiden? Vi skal imødegå mistrivsel, udnytte ny teknologi og finde ud af, hvad dannelse og uddannelse egentlig betyder i en verden præget af klimakrise, utryghed og kunstig intelligens. Som region har vi i år investeret 20 mio. kroner i projekter på ungdomsuddannelser, som netop handler om det. Men projekter gør det ikke alene. Intelligent uddannelse handler også om at dyrke den faglige samtale. Derfor håber jeg, at rigtig mange lærere, pædagoger og andre fagfolk igen i år tager turen til Nørre Nissum for at tage snakken og dele viden, siger Anders Kühnau.
Holstebro og Lemvig kommuner bakker op
Holstebro Kommune er lige som Region Midtjylland partner i Uddannelsesdebatten 2024, og her glæder skole- og rådgivningschef Peter Fogde Mikkelsen sig også til to dage med mulighed for at diskutere, hvordan alle med ansvar for og viden om uddannelse forbereder børn og unge på fremtiden – i lyset af den teknologiske udvikling.
"I en tid hvor teknologi spiller en stadig større rolle i undervisningen, er det vigtigt, at vi anvender den på en intelligent måde, så vi fremmer både læring og dannelse i vores uddannelsessystem,” siger Peter Fogde Mikkelsen.
Han bakkes op af Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune, som mener, der er særlig stor grund til at deltage i det to-dage lange folkemøde i Nørre Nissum.
”Uddannelsesdebatten er vigtig for os som kommune og som region, fordi den sikrer at vi også i Vestjylland er med til at sætte en aktuel dagsorden. Også i år sætter debatten fokus på en vigtig agenda, når vi skal tale om intelligent uddannelse. Her kommer vi ikke uden om teknologi og digitalisering, men det handler i høj grad også om, hvordan vi uddanner vores børn og unge, og hvad de skal lære for at blive klædt på til fremtidens arbejdsmarked,” siger Erik Flyvholm.
Det fysiske møde er vigtigt
Uddannelsesdebattens projektleder Lene Viinberg glæder sig over den store opbakning fra Region Midtjylland og de vestjyske kommuner. Hun understreger, at deltagelse i Uddannelsesdebatten er gratis, og at programmet vil give rig mulighed for, at forskellige fagligheder, områder og aldersgrupper vil blive hørt. Derfor gentages sidste års succes med et unge-spor, hvor en gruppe unge får tale-træning og efterfølgende mulighed for at fremføre deres taler for årets deltagere.
I år har landets Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) givet tilsagn om at deltage – dog ved brug af teknologi.
Programmet offentliggøres løbende på: https://uddannelsesdebatten.dk
Kontakter
For yderligere spørgsmål, kontakt projektleder Lene Viinberg på: lvii@via.dk eller 8755 3273.
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved at uddanne og efteruddanne blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, ingeniørere, bygningskonstruktørere og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i 10 forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
7.134 har uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College har i år samlet set modtaget to procent flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Uddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut er blandt dem, der går frem.
Konference for professionsuddannelser bliver national19.6.2025 13:49:52 CEST | Pressemeddelelse
VIAs Konference for professionsuddannelser bliver nu et nationalt samlingspunkt for undervisere, forskere og ledere fra hele professionshøjskolesektoren.
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum