Too Good To Go ansætter ny landedirektør for Danmark
27.6.2024 11:08:55 CEST | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse
København, Danmark – 27. juni 2024 – Too Good To Go har udnævnt Ken Vanhoegaerden som ny landedirektør for Danmark. Med en betydelig baggrund inden for ledelse og opbygning af stærke kunderelationer vil Vanhoegaerden bidrage til at styrke virksomhedens position i det danske marked og drive fremtidig vækst, når han starter i sin nye rolle den 1. august.

Ken Vanhoegaerden er en erfaren lederprofil, med en solid baggrund i at opbygge motiverede teams på tværs af funktioner samt at udvikle stærke partnerskaber, der fokuserer på fælles mål og udvikling. Han har tidligere arbejdet hos Mærsk, Chr. Hansen og ISS. Hos sidstnævnte tilbragte Ken 10 år og fungerede senest som Regional COO for Central- og Sydeuropa, med ansvar for at lede tværfunktionelle teams og skabe værdi for virksomhedens kunder gennem effektiv drift.
Udnævnelsen af Ken som ny landedirektør er et strategisk skridt for Too Good To Go i bestræbelsen på at styrke teamet og derigennem samarbejdet med virksomhedens partnere i kampen mod madspild. Hans omfattende erfaring inden for ledelse og værdiskabelse kommer til at understøtte Too Good To Gos mission om at inspirere og give alle mulighed for at bekæmpe madspild sammen, blandt andet ved at skalere udrulningen af Too Good To Go Platform – en ny løsning, der skal hjælpe fødevarevirksomheder med at håndtere overskudsmad og skabe værdi af varer, der ellers ville være endt i skraldespanden.
"Ken har allerede en imponerende track record med at skabe kommercielle resultater, og jeg er overbevist om, at han er den helt rette til også at gøre en betydelig forskel for vores partnere, og dermed også for miljøet” udtaler Mette Lykke, administrerende direktør for Too Good To Go. "Too Good To Go er baseret på stærke partnerskaber med vores samarbejdspartnere, og Ken har netop arbejdet med dette på tværs af flere brancher, senest i ISS.”
Læring som hovedtema
Når Ken starter hos Too Good To Go, vil hans fokus især være på, hvordan nye produkter kan skabe værdi for eksisterende kunder.
Ken Vanhoegaerden ser frem til sin nye rolle og udtaler: "Jeg glæder mig til at blive en del af Too Good To Go, lære teamet at kende og bidrage til missionen om at reducere madspild. Mit fokus vil være at udnytte min erfaring til at styrke vores forretning i Danmark ved at samarbejde med partnere og vise værdien af vores innovative produkter og løsninger. Denne rolle repræsenterer en win-win-win: til gavn for vores partnere, forbrugere og klimaet."
Med udnævnelsen af Ken Vanhoegaerden som ny landedirektør er Too Good To Go godt rustet til at fortsætte sin vækstrejse og yderligere styrke sin position som en førende aktør inden for bekæmpelse af madspild i Danmark og resten af verden.
Kontakter
Julie SolemCommunications Manager
Tlf:53369737jsolem@toogoodtogo.comBilleder
Om Too Good To Go
Too Good To Go er en certificeret B Corp social impact-virksomhed med en mission om at inspirere og give alle mulighed for at bekæmpe madspild sammen. Gennem sin markedsplads forbinder Too Good To Gos fællesskab usolgte fødevarer fra en række forretningspartnere, herunder detailhandlere, bagerier, caféer, restauranter og producenter. Siden 2016 har Too Good To Go hjulpet med at redde over 330 mio. måltider fra at gå til spilde, hvilket svarer til 891.000 tons CO2.
Det anslås, at 40 pct. af alle producerede fødevarer går til spilde hvert år, hvilket bidrager til 10 pct. af alle menneskeskabte drivhusgasudledninger (WWF, 2021). Derfor er bekæmpelse af madspild udnævnt til at være den vigtigste løsning til at løse klimakrisen (Project Drawdown, 2020).
Too Good To Go er vokset til over 95 mio. registrerede brugere og 160.000 aktive forretningspartnere på tværs af 18 lande i Europa, Nordamerika og Australien, hvilket gør selskabet til den førende teknologivirksomhed i kampen mod madspild.

Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Interflora og Too Good To Go giver overskudsblomster nyt liv29.10.2026 10:48:55 CET | Pressemeddelelse
Interflora er den første større non-food-partner i Danmark på Too Good To Go, hvor blomsterbutikker nu kan sælge overskydende blomster, planter og andre varer. Siden juni er antallet af aktive Interflora-butikker på markedspladsen steget med 52 procent, mens antallet af reddede blomsterposer er vokset med 33 procent. 36 procent af kunderne er nye for butikken, hvilket viser potentialet i at nå ud til nye kundegrupper.
Too Good To Go udvider sin markedsplads til mere end mad15.10.2026 09:38:27 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go udvider med fem nye kategorier: personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud samt boligprodukter. Gennem det seneste årti er Too Good To Go’s markedsplads vokset og forbinder i dag 150 millioner registrerede brugere med 200.000 aktive partnere.
Ny generation skal lære at bruge maden op – Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild5.10.2026 10:17:47 CEST | Pressemeddelelse
Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien.
Ny holdningskampagne: Vi trænger til at se på madspild med nye øjne!29.9.2026 11:27:23 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af danskerne svarer, at frugt og grønt er det, de oftest smider ud. Ikke fordi vi er ligeglade, men fordi maden forsvinder ud af syne. Med holdningskampagnen ‘Optimum: Giv maden en chance til’ vil madspildsappen Too Good To Go og Netto få os til at få øje på maden igen.
Danskerne forbinder madspild med 'spild af penge' frem for klimaet10.9.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny landsdækkende undersøgelse fra Too Good To Go og Netto viser, at danskerne først og fremmest forbinder madspild med tabte penge, foran andre faktorer som klima, ressourcer eller at andre kunne have haft glæde af maden. Alligevel ender en gennemsnitlig dansk husstand ifølge tidligere beregninger med at smide mad for omkring 180 kroner ud hver måned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
