Regionshospitalet Randers ansætter ny chefsygeplejerske til Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv
Lene Dam Olesen bliver ny chefsygeplejerske på Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv på Regionshospitalet Randers, hvor hun tager over efter Conny Elmstrøm, der er gået på pension.
Lene Dam Olesen blev uddannet sygeplejerske i 2007 og har efterfølgende taget en specialuddannelse i intensiv sygepleje. I 2015 gik hun ledelsesvejen og har blandt andet været leder for hjemmesygeplejerskerne samt på et plejecenter i Mariagerfjord Kommune, inden hun i juni 2020 blev ansat som afdelingssygeplejerske på Intensiv på Regionshospitalet Viborg.
I 2022 var hun i en periode konstitueret chefsygeplejerske i COVID - Test og Vaccination på Hospitalsenhed Midt. Samme år tiltrådte hun som chefsygeplejerske på Ortopædkirurgi i Viborg, og hun har siden april 2024 også ledet fusioneringen af det radiologiske område mellem Viborg og Silkeborg i samarbejde med chefradiologen.
- Jeg ser frem til at byde Lene velkommen i Randers. Jeg er sikker på, at Lene med sin erfaring kan være med til at fortsætte den gode udvikling i afdelingen og specialet. Lene har blik for den nødvendige transformation af opgaverne, og jeg er sikker på, at hun, sammen med medarbejdere og ledere, vil udvikle afdelingen til at imødekomme fremtidens opgaver i sundhedsvæsenet, siger sygeplejefaglig direktør Mette Bærentsen.
En attraktiv specialesammensætning
Lene Dam Olesen kommer til at blive en del af afdelingsledelsen for den samlede afdeling Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv, og netop denne kombination var udslagsgivende for, at hun valgte at søge stillingen.
- Jeg har rødder i det intensive, og de to seneste år har jeg været chefsygeplejerske for blandt andet ortopædkirurgi i Viborg, så når afdelingen har den specialesammensætning, var det helt oplagt for mig at søge stillingen i Randers. Jeg glæder mig rigtigt meget til at få lov til at videreudvikle afdelingen og være med til at sikre fortsat god kvalitet og pleje for vores patienter. Og så ser jeg frem til at være med til sætte retning og tilpasse sundhedsvæsnet til den fremtid, vi kigger ind i, siger hun.
Det bliver Lene Dam Olesens første møde med Regionshospitalet Randers, og det ser hun meget frem til.
- Jeg glæder mig især til at blive en del af det tværfaglige samarbejde, som jeg har fået indtryk af kendetegner både afdelingen og hele hospitalet. Jeg er optaget af at finde gode løsninger på tværs i et tæt samarbejde med medarbejderne, og der har hospitalet i Randers en god størrelse, hvor der er grundlag for et tæt og godt samarbejde. Jeg ser frem til at møde både medarbejdere og ledere og lære hospitalet godt at kende, siger hun.
Lene Dam Olesen er 41 år gammel og bor i Hobro med sin mand og deres to børn på 10 og 16 år. Hun tiltræder som chefsygeplejerske den 1. august 2024 og kommer sammen med ortopædkirurgisk cheflæge Michael Tjørnild og anæstesiologisk cheflæge Nette Møller-Nielsen til at udgøre afdelingsledelsen på Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv.
Nøgleord
Kontakter
Lene Dam OlesenChefsygeplejerskeOrtopædkirurgi, Operation og Intensiv
Tlf:23 29 11 52ledole@rm.dkMette BærentsenSygeplejefaglig direktørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 03mebaer@rm.dkJanni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkRegionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Jobcenter-samarbejde sætter skub i ansættelserne: Autisme er ingen hindring for Mads på Regionshospitalet Randers2.1.2025 14:20:59 CET | Pressemeddelelse
Mads Jørgensen har autisme, og han er én blandt flere medarbejdere på Regionshospitalet Randers, der er blevet ansat som følge af et samarbejde med Jobcenter Randers. Samarbejdet bidrager til at sikre arbejde til jobsøgende, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Millionstøtte skal hjælpe med at opspore kræft blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund i Region Midtjylland19.12.2024 09:24:11 CET | Pressemeddelelse
Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers har sammen med Aarhus Universitetshospital netop modtaget en million kroner fra Kræftens Bekæmpelse. Pengene går til et forskningsprojekt, der skal få flere mænd med etnisk minoritetsbaggrund til at deltage i kræftscreeninger.
Stor udvidelse af Regionshospitalet Randers skal bygges af LINK Arkitektur og 5E Byg5.12.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
LINK Arkitektur og 5E Byg med underrådgiverne INGENIØR’NE og Langebæk har vundet udbuddet på Vita - Regionshospitalet Randers’ kommende udvidelse.
Nyt dialyseafsnit på Regionshospitalet Randers skal bygges af Juul & Nielsen A/S22.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dialysen på Regionshospitalet Randers skal flytte for at gøre plads til nybyggeriet Vita. Juul & Nielsen A/S skal stå for at færdiggøre byggeriet af et allerede eksisterende råhus, hvor det nye dialyseafsnit skal ligge.
Akutlægehelikopteren overraskede til åbent hus i Grenaa22.9.2024 13:54:47 CEST | Pressemeddelelse
Der var aktiviteter for både børn, unge og ældre, da Regionshospitalet Randers sammen med Præhospitalet holdt åbent hus i Grenaa Sundhedshus søndag. Akutlægehelikopteren lagde også vejen forbi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum