Turismen er med i Den danske pavillon
For første gang er turismen med, når VisitDenmark slår dørene op til et lille stykke Danmark under OL i Paris. Udover en lang række virksomheder og organisationer, som er en del af det danske udstillingsvindue bag Danmarkshuset, er flere af de danske destinations-selskaber i år med til at fortælle om Danmark som rejsedestination.
Som noget nyt er der ved OL 2024 også fokus på at fortælle om Danmark som rejsedestination. Franskmændene er blevet glade for Danmark og satte sidste år rekord med 468.000 overnatninger, og andre sydeuropæiske lande følger med den udvikling.
”Vi har i de sidste år mærket en kraftig stigning i turister fra lande som Italien, Spanien og Frankrig. I de lande oplever vi et øget ønske om at søge nordpå væk fra de ofte meget varme somre i Sydeuropa. Vi har en stærk forbindelse til Frankrig via Billund Lufthavn, som blandt andet har daglige forbindelser til og fra Paris,” fortæller Martin Perregaard-Bitsch, direktør fra Destination Trekantområdet.
Destination Trekantområdet er en af seks destinationer, som er med i Den danske pavillon i de 17 dage, OL står på. I pavillonen ved Champs-Élysée kan man også møde Wonderful Copenhagen, Destination Fyn, Destination Vadehavskysten, Destination Bornholm og Destination Sjælland, og alle destinationsselskaberne fortæller historier om, hvad de forskellige dele af Danmark kan byde på, hvis man rejser til Danmark som turist eller mødedeltager.
”Turismen har en uomtvistelig betydning for dansk økonomi og for udbuddet af blandt andet kultur og gastronomi i Danmark. I mange dele af Danmark er turismen garant for arbejdspladser og økonomiske muligheder, og vi har løbende fokus på at fortælle, at hele Danmark er et dejligt sted at besøge – hele året,” forklarer Katja Moesgaard, CEO for VisitDenmark, som har til opgave at profilere Danmark i udlandet, og som er vært for pavillonen i Paris under OL.
_______________________________________
Yderligere oplysninger:
Martin Perregaard-Bitsch
Direktør, Destination Trekantsområdet
Tel +45 29 22 81 96
Anne Villemoes
Kommunikations- og udviklingsdirektør, VisitDenmark
Tel +45 29 22 24 15
_______________________________________
Kort om Den danske pavillon i Paris
Under OL i Paris kan gæster fra hele verden gratis besøge et lille stykke Danmark ved Champs-Élysées. Her kan man møde danske ideer, som bidrager til at skabe et bedre liv og en bedre verden. VisitDenmark står sammen med Erhvervsministeriet i spidsen for fremstødet, der blandt andet støttes af Realdania, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og The Trade Council.
Nøgleord
Kontakter
Anne VillemoesKommunikations- og udviklingsdirektør, VisitDenmark
Tlf:+ 45 29 22 24 15annvil@visitdenmark.comOm VisitDenmark:
VisitDenmark er Danmarks nationale turismeorganisation, der markedsfører Danmark i udlandet for at tiltrække ferie- og mødeturister med det mål at bidrage til at skabe udvikling, velfærd og vækst i hele landet. Den internationale markedsføring sker i tæt samarbejde med destinationsselskaber, udviklingsselskaber, virksomheder og andre centrale aktører i både ind- og udland. VisitDenmark har hovedkontor i København samt otte markedskontorer i Europa, USA og Asien og er certificeret Green Tourism Organisation.
Følg pressemeddelelser fra VisitDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VisitDenmark
Danske LEGO-blomster går viralt under OL9.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Det en fantastisk måde at få lokket de unge ind i vores pavillon, hvor de så har mulighed for at lære noget om vores lille nation,” siger Ghita Scharling Sørensen, markedschef i VisitDenmark.
Fransk morgen-tv hylder dansk kultur under OL6.8.2024 16:53:12 CEST | Pressemeddelelse
Den franske version af Go' Morgen DK kippede med Dannebrog tirsdag morgen.
Den danske pavillon i Paris er en succes2.8.2024 18:23:47 CEST | Pressemeddelelse
Under OL har VisitDenmark taget et lille stykke Danmark med til hjertet af Paris. Pavillonen inviterer hver dag under OL gæster ind fra gaden til workshops, talks og for at få indblik i dansk kultur og danske idéer. Efter den første uge er Den danske pavillon i Paris en succes.
En royal åbning af Den danske pavillon i Paris25.7.2024 20:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag eftermiddag åbnede Deres Majestæter Kong Frederik og Dronning Mary officielt Den danske pavillon ved Maison du Denmark i hjertet af Paris. Her vil offentligheden kunne opleve et unikt vindue til Danmark, mens de 33. Olympiske Lege finder sted. VisitDenmark er værter for Den danske pavillon, og det var CEO for VisitDenmark Katja Moesgaard, som – sammen med Danmarks ambassadør i Frankrig Michael Starbæk Christensen – bød det kongelige par velkommen ved indgangen. DR Pigekoret bragte pavillonen til live, før talerne gik på scenen, og Deres Majestæter klippede båndet til pavillonen, som vil være åben for alle i løbet af de 17 dage, de Olympiske Lege varer. I sin åbningstale påpegede Katja Moesgaard, hvordan pavillonen har til formål at inspirere besøgende fra hele verden med danske idéer, innovation og livsstil. "Danmark er et lille land med plads til store idéer. Det er en nation af innovative tænkere dedikeret til at gøre en forskel – stor som lille. Vi fejrer de idéer, der inspi
Operasanger Jens-Christian Wandt synger for i Paris25.7.2024 16:37:14 CEST | Pressemeddelelse
Fællessang i Den danske pavillon under OL får professionel hjælp, når Jens-Christian Wandt synger for på terrassen i næste uge.