Krügers indsats for FN’s Verdensmål cementeret
Juni 2024 blev Krüger auditeret af Bureau Veritas i vores arbejde med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Det resulterede i en recertificering med en imponerede score på 94 ud af 100, hvilket demonstrerer, at Krüger som firma arbejder målrettet og meget seriøst med Verdensmålene.
Over to dage i juni undergik vi en audit i vores fortsatte arbejde med Verdensmålene, efter at vi i 2021 som en af de første i Danmark blev certificeret af Bureau Veritas. Auditørerne konkluderede, at Krüger på overbevisende manér har påvist evnen, viljen og engagementet til at arbejde med de 17 Verdensmål på alle niveauer af organisationen. Det har resulteret i en recertificering i FN’s Verdensmål, hvilket vi er umådeligt stolte af.
“Det er meget sjældent, at et firma i deres produkter og tjenester rammer direkte i flere af de 17 SDG mål og 169 delmål - men Krüger er et af dem,” udtalte Ole Overgaard, Lead Auditor/Senior Consultant hos Bureau Veritas.
Bureau Veritas fandt, at ledelsen i Krüger arbejder med bæredygtighed på et meget højt niveau og i et holistisk perspektiv defineret af FN. Det glæder administrerende direktør i Krüger, Leif Bentsen:
“Jeg er utroligt stolt og glad over, at vi har opnået en recertificering i FN’s Verdensmål. Bureau Veritas konkluderede, at vores produkter og services har bæredygtighed helt ind i rygraden, og at vi gennem mange år har implementeret løsninger, der bidrager positivt til FN’s Verdensmål.” Udtaler Leif Bentsen.
Det er meget vigtigt for os som firma, at Verdensmål ikke er noget, der kun bor i en strategi eller på ledelsesgangen, så vi har fra starten involveret vores medarbejdere i arbejdet. Dette blev også bemærket af Bureau Veritas, der konkluderede, at medarbejdere i alle forretningsområder har været engageret og demonstreret objektiv dokumentation for indsatsen på de 17 Verdensmål.
Vi fortsætter indsatsen for den grønne omstilling
Bureau Veritas noterede, at overgangen fra strategi til konkrete handlinger er godt i gang, og de bæredygtige aspekter er nemme at finde i Krügers løsninger og forretning. Fremadrettet vil vi fortsætte vores arbejde for at udvikle og implementere løsninger, som tilgodeser samfund, klima og kunder, så vi sammen med vores kunder arbejder endnu mere målbevidst for den grønne omstilling.
Faktaboks - Hvad er en recertificering?
En Bureau Veritas recertificering af en virksomheds arbejde med de 17 bæredygtige Verdensmål (SDG) er baseret på en grundig auditering fra Bureau Veritas som tredjepart. Metoden verificerer virksomhedens evne til at arbejde med de 17 SDG’er og de relaterede 169 mål (delmål) defineret af FN. Krüger A/S arbejder for at sikre sundhed og trivsel gennem adgang til rent vand og sanitet, effektive klimaindsatser og at bidrage til ansvarlig fødevareproduktion. Det gør vi bl.a. ved at levere løsninger til at rense og genbruge vand til gavn for nuværende og fremtidige generationer.
Nøgleord
Kontakter
Pia Frank WarmingHR- og Kommunikationsdirektør
Tlf:+45 22709272pfw@kruger.dkFølg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
Krüger modtager MUDP-midler til 4 nye innovationsprojekter og styrker sin position som førende ekspert i vandteknologi19.12.2024 10:25:46 CET | Pressemeddelelse
Årets MUDP-midler fra Miljø- og Ligestillingsministeriet blev uddelt den 17. december. Krüger A/S har fået tildelt støttemidler til fire udviklingsprojekter, der alle bidrager til den grønne omstilling i vandsektoren og cementerer virksomhedens store innovationskraft, faglighed og engagement i miljøet.
60 udsatte børn fik gaver gennem Krügers medarbejderdrevne julehjælp17.12.2024 10:17:24 CET | Pressemeddelelse
Et år hvor ansøgningerne til julehjælp har slået alle rekorder, har Krügers medarbejdere sørget for, at der ligger gaver under træet hos 60 udsatte børn, en lille stigning i forhold til sidste år. Det sker gennem initiativet Ønsketræet faciliteret af Rotary.
Miljøvirksomhed holdt Green Week som modsvar til Black Friday9.12.2024 11:01:41 CET | Pressemeddelelse
Black Friday satte igen rekord i Danmark, hvor især tøj og elektronik blev revet ned fra hylderne. Som miljøvirksomhed tilbød Krüger et grønt alternativ og holdt Green Week hele uge 47, hvor fokus var på at spare CO2 og vise grønne alternativer i vandbranchen. Der var også flere grønne aktiviteter til medarbejderne, der gjorde det nemmere at vælge grønt.
Modernisering af Mosede Renseanlæg - Et forbillede på rensning af store flows i bynære områder3.10.2024 11:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Første spadestik blev taget den 17. september til den omfattende modernisering af Mosede Renseanlæg i Greve Kommune. Krüger er valgt som rådgiver på dette vigtige projekt for KLAR Forsyning, der skal sikre effektiv spildevandsrensning og minimere miljøpåvirkningen. Efter renoveringen vil Mosede Renseanlæg have øget kapaciteten fra 60.000 til 75.000 PE og rense bedre for kvælstof og fosfor.
MUDP-projektet KOM-BAT vil revolutionere overvågning og rensning af regnvand26.9.2024 09:37:36 CEST | Pressemeddelelse
MUDP-projektet KOM-BAT vil give forsyningsselskaber og myndigheder hidtil usete muligheder for at optimere deres regnvandshåndtering og miljøbeskyttelse - bl.a. ved at give et præcist og opdateret billede af deres regnvandsudledninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum