Erhvervsakademiuddannede undgår oftere praksischok i første job
I disse uger sender landets videregående uddannelser glade og forventningsfulde dimittender ud i deres første job, og erhvervsakademidimittender oplever lettere overgang fra studie til job, viser ny analyse. Over 40 pct. finder job hurtigt på grund af erhvervsakademiernes praksisorienterede uddannelser, hvor rigtig mange får jobtilbud fra deres praktiksteder.
Succesen med overgangen fra studie til job skyldes i høj grad den praksisnære tilgang, som erhvervsakademiuddannelserne tilbyder. En ny analyse fra Danske Erhvervsakademier viser, at halvdelen af en årgang fra erhvervsakademiuddannelserne er i job inden for to måneder efter endt uddannelse. Uddannelserne er solidt forankret i praksis, hvilket giver dimittenderne et forspring.
Det oplevede Sissel Thimsen Schmidt også. Hun er nyuddannet IT-arkitekt fra Erhvervsakademi Aarhus, og er netop startet direkte i job efter endt uddannelse.
”Der har løbende været et fokus på jobmuligheder igennem uddannelsen, hvor virksomheder har været inviteret ind til brobygning, og hvor vi har haft mulighed for at finde både relevante studiejobs og praktikpladser. Jeg fik et relevant studiejob allerede på tredje semester, og selv om jeg måske ikke var fuldt ud fagligt parat, så fik jeg mulighed for begynde at bruge mine kompetencer i praksis. Det studiejob blev så til min praktikplads, der nu er blevet til en ansættelse, efter jeg har afsluttet min uddannelse”, siger Sissel Thimsen Schmidt.
Næsten halvdelen får tilbudt job hos praktiksted
Praktikken spiller desuden en central rolle i erhvervsakademiuddannelserne. Omkring 45 pct. af dimittenderne fra Erhvervsakademi Aarhus modtager et jobtilbud fra deres praktikvirksomhed enten under eller lige efter uddannelsesforløbet.
Men succesen med overgang fra studie til job skyldes ikke kun praktikken, men også den praksisorienterede undervisning gennem hele uddannelsen.
”Det ligger i erhvervsakademiuddannelsernes dna, at de er praksisorienterede. Stort set alle undervisere på erhvervsakademierne har en baggrund fra og praksiserfaring med det fag, som de underviser i, så teori og viden altid kan omsættes til praksis. De brænder for at give deres viden og erfaringer videre til de studerende. Sammen med den obligatoriske praktik giver det de studerende gode forudsætninger for at træde direkte ind i en virksomhed med kompetencer, der kan bidrage med det, som virksomhederne efterspørger”, siger Anne Storm Rasmussen, rektor på Erhvervsakademi Aarhus.
9 ud af 10 dimittender får job i den private sektor
For Sissel Thimsen Schmidt var det en stor fordel, at der overordnet er fokus på job under uddannelsen – og det står hun ikke alene med. Blandt de adspurgte dimittender fra erhvervsakademierne i Danmarks Studieundersøgelse 2023 siger 38 pct., at de oplever, at et fokus på jobsøgning og jobmuligheder under uddannelse.
”Jeg valgte den her IT-uddannelse specifikt, fordi den ville give mig gode forudsætninger for at komme direkte i job. For mig var det vigtigt, at jeg kunne afslutte min uddannelse ved bachelorniveau og så rent faktisk bruge uddannelsen, uden krav om at skulle læse videre, og med jobsikkerhed”, siger Sissel Thimsen Schmidt.
Flere end 9 ud af 10 dimittender fra erhvervsakademierne ansættes i den private sektor, hvor især tre brancher aftager flest dimittender. Knapt 6 ud af 10 dimittender finder ansættelse i brancherne ’handel og transport’, ’erhvervsservice’ og ’information og kommunikation’.
Nøgleord
Kontakter
Marie Skjelbo Justesen, kommunikationskonsulent tlf.: 41 91 49 13 / mjus@dkea.dk
Billeder
Links
Danske Erhvervsakademier
Erhvervsakademierne uddanner dimittender, der fremmer vækst og innovation i dansk erhvervsliv. Danske Erhvervsakademier er interesseorganisation for de otte erhvervsakademier, der udgør medlemskredsen.
Gennem korte og mellemlange videregående uddannelser indenfor primært design, teknologi og business forsyner erhvervsakademierne det private erhvervsliv med handlekraftige dimittender, der kan byde fagligt ind i erhvervslivets virkelighed, udfordre vanetænkning og tage ansvar fra dag et.
Erhvervsakademierne indgår i tætte partnerskaber med de virksomheder, vi uddanner til. Samarbejdet bringer praksis ind i uddannelserne og nyeste viden ud i virksomhederne.
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsakademier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsakademier
Endnu en rekord i antal optagne på erhvervsakademierne27.7.2020 19:16:42 CEST | Pressemeddelelse
69.526 studerende er blevet optaget på en videregående uddannelse i juli 2020 – det er flere end nogensinde før. Med 10.112 optagne sætter de 8 erhvervsakademier også rekord.
Forældet dimensionering bremser uddannelsen af datamatikere til trods for stort behov hos virksomhederne25.7.2019 19:34:06 CEST | Pressemeddelelse
Optaget stiger 4% på erhvervsakademiuddannelserne. Relativt set leverer sektoren årets største stigning, men optaget bliver begrænset af den såkaldte dimensionering. De 8 medlemmer af Danske Erhvervsakademier har fx optaget 705 nye studerende, som vil læse til datamatiker, men hele 1018 ansøgere havde studiet som deres 1. prioritet. Dimensioneringen må bringes i samklang med den aktuelle udvikling på arbejdsmarkederne rundt om i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum