Region klar til millioninvestering i nye letbane-tog
26.6.2024 15:48:58 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Passagervækst skaber behov for nyt materiel til letbanen. Regionsrådet i Region Midtjylland er klar med lånegaranti på 405 mio. kroner.

I 2030 skal Aarhus Letbane kunne betjene mellem 8 og 10 mio. passagerer om året på strækningen fra Grenaa over Aarhus og til Odder. Derfor melder regionsrådet nu klar til at investere i nyt materiel i form af en lånegaranti til bl.a. otte nye tog.
I 2023 rejste næsten 6 mio. passagerer med letbanen, men det tal ventes altså at stige markant de kommende år. Det skyldes både byudviklingen i de fire østjyske letbane-kommuner, samt at der er kommet flere afgange på banen – fx med halvtimesdrift på strækningen fra Grenaa til Aarhus. Det har fået markant flere østjyder til at stige på de eldrevne tog.
- Letbanen har vist, at den er et attraktivt og grønt transporttilbud, der faktisk formår at binde den østlige del af regionen rigtig godt sammen. Letbanen er kort sagt en succes. Nu fremtidssikrer vi banen, så den kan følge med efterspørgslen, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Deler regningen
Region Midtjylland ejer halvdelen af Aarhus Letbane, mens Aarhus Kommune ejer den anden halvdel, og de to parter deler regningen for det nye materiel.
Det er letbanens bestyrelse, der sammen med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Midttrafik, Aarhus Letbane, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, der har vurderet behovet. Foruden nye tog er der også behov for en række justeringer af infrastrukturen samt eventuel opførelse af et nyt depot i Aarhus Nord. Denne del af investeringen afhænger dog af, om Aarhus Kommune laver en etape 2 af letbanen. Etape 2, der vil være ejet af Aarhus Kommune, kobler letbanen med en strækning til Brabrand samt eventuelt et ”parkér og rejs”-anlæg ved E45 i Søften. Det er op til politikerne i Aarhus Kommune om planen – og den massive investering, det kræver – skal gennemføres.
Dermed kan den endelige regionale investering blive lidt mindre end de 405 mio. kroner.
- Med regionsrådets beslutning sikrer vi den eksisterende letbane til den kommende passagervækst. Det kræver, at vi køber nye tog. Hvis Aarhus Kommune så beslutter at udvide letbanen, vil det medføre yderligere behov for investeringer, og dem har regionsrådet tilkendegivet, at vi også er klar til at løfte.
Læs mere om investeringsbehovet i Aarhus Letbane på dagsordenen til regionsrådets møde.
Fakta
- Prognoser for passagervæksten på Aarhus Letbane viser, at den eksisterende bane skal kunne betjene mellem 8-10 mio. passagerer i 2030.
- Aarhus Letbane råder i dag over 26 letbanetog, som er fuldt disponerede med den nuværende drift, og kapaciteten er i stigende grad udfordret i spidsbelastningsperioder.
- Aarhus Letbanes bestyrelse anbefaler derfor at anskaffe yderligere otte letbanetog til at understøtte den forventede passagervækst. Det indebærer, at Region Midtjylland skal yde en lånegaranti på op til 405 mio. kr. til køb af otte letbanetog samt følgeudgifter.
- En mindre del af investeringsbehovet bliver kun nødvendigt, hvis Aarhus Kommune vælger at anlægge Letbanens etape 2.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder



Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
Presseinvitation: Følg budgetforliget i Region Midtjylland1.9.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland indleder onsdag 2. september forhandlingerne om næste års budget.
Region Midtjylland klar til nye sundheds- og omsorgspladser28.8.2026 11:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 har Region Midtjylland ansvaret for akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser. Nu har regionsrådet vedtaget rammer for opgaven.
DDT-forurenet jord bliver nu fjernet fra boligkvarter i Roslev27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland er i gang med at fjerne DDT-forurenet jord fra fællesarealer og 23 haver i Roslev nord for Skive. Indsatsen er en del af regionens strategi for jordforurening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum