Erhvervsstyrelsen

158 mio. kr. skal sætte ekstra skub til udviklingen af pyrolyseteknologi

Del

Virksomheder i Nord- og Sydjylland, der arbejder med pyrolyse, kan nu få et økonomisk rygstød fra Fonden for Retfærdig Omstilling. De kan søge op mod 158 mio. kr. til at udvikle, demonstrere og skalere pyrolyseaktiviteter. En hjælp, der skal få sat ekstra fart på klimaomstillingen.

Lene Gade Hovmøller, medlem af Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling. Foto: Erhvervsstyrelsen

Miljøet vil blive skånet for mange tons CO2 i 2030, hvis der bliver skruet op for brugen af brun bioraffinering – og især pyrolyse, der for eksempel kan nedbryde biomasse ved meget høje temperaturer – og samfundet kan derigennem få mere bæredygtig og grøn energi. Derfor kan nord- og sydjyske virksomheder nu søge op mod 158 mio. kr. fra Fonden for Retfærdig Omstilling til at udvikle og skalere teknologien bag brun bioraffinering såsom pyrolyse og til at få opkvalificeret medarbejdernes kompetencer på området.

Grunden til, at vi har fået ekstra travlt med den grønne omstilling er, at regeringen har fremrykket målet for Danmarks klimaneutralitet til 2045. Forude venter derfor en stor omstilling, hvor nye teknologier inden for brun bioraffinering – som for eksempel pyrolyse – kommer til at spille en betydelig rolle, mener formand for Fonden for Retfærdig Omstillings indstillingsudvalg, Peter Hansen:

”Støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling kan være med til at rykke pyrolyseprojekter flere år frem, så Danmark hurtigere bliver klimaneutralt. Brun bioraffinering er en nøgleteknologi i omstillingen til en mere bæredygtig fremtid, da den kan omdanne landbrugets rest- og affaldsprodukter til grøn energi og kulstof, der meget effektivt fanger CO2. Teknologien er stadig på demonstrationsniveau, så vi har brug for forskning og innovation i forbindelse med nye projekter, så der kan ske en udvikling og skalering på området. Jo hurtigere det sker, jo bedre,” siger Peter Hansen.

Midler får projekter på hjul

I 2023 blev der annonceret 196 mio. kr. fra Fonden for Retfærdig Omstilling til brun bioraffinering såsom pyrolyse. Det resulterede i en investering i et test- og demonstrationsprojekt hos Vrejlev Energi ved Vrå i Nordjylland med Frichs Pyrolysis og Syddansk Universitet som partnere. Alex Brøndum, der er leder på det pågældende projekt ved Vrejlev Energi, vurderer, at de har kunnet rykke sig markant hurtigere på området, og at de er blevet hjulpet godt fem-ti år frem i processen.

Da ikke alle midler blev investeret i første runde, får nord- og sydjyske virksomheder nu mulighed for at søge de resterende 158 mio. kr.

Lene Gade Hovmøller, der er medlem af Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling, og adm. direktør i virksomheden Spiras, opfordrer virksomheder i branchen til at få søgt:

”Pyrolyse er et væsentligt skridt i rejsen mod at blive klimaneutrale, da det kobler forskellige sektorer sammen, der kan hjælpe hinanden med at blive grønne. Vi håber derfor, at pengene kan få sat gang i anlæg, som på sigt kan bære sig selv økonomisk og hjælpe klimaet i stor skala. Vi kan jo se på tidligere projekter, der har fået midler, at det har bragt dem rigtig godt på vej ret hurtigt. Så hurtigt var det ikke gået, hvis de ikke havde fået midlerne. Så man kan sige, at midlerne får projekter på hjul, og det vil jeg opfordre andre i branchen til at benytte sig af,” forklarer hun.

Når udviklingen inden for pyrolyse bliver skubbet hurtigt frem, bliver der samtidig stillet krav til efteruddannelse, opkvalificering og omskoling. Derfor kan projekter denne gang søge om midler til kompetenceløft af arbejdskraft – både som en del af et samlet projekt, men også til kompetenceudvikling alene. Vurderingen er nemlig, at der ligger op mod 1.000 nye arbejdspladser i den nye sektor.

FAKTA om midlerne:

Der er i alt afsat 196 mio. kr. fra Fonden fra Retfærdig Omstilling til indsatsen: Udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse. Nu kan virksomheder søge de resterende 158 mio. kr. 

  • Ansøgere kan være små, mellemstore og store virksomheder, offentlige aktører, klynger, GTS’er, videninstitutioner, konsortier eller partnerskaber samt andre relevante aktører. Midlerne kan fx bruges til forsknings- og udviklingsaktiviteter, kompetenceudvikling, forprojekter herunder rådgivning og investeringsstøtte.
  • Projekter, der alene omhandler kompetencerettede tiltag, kan søges af virksomheder, offentlige aktører samt udbydere af formelle og uformelle uddannelsesforløb herunder videns- og uddannelsesinstitutioner på alle niveauer for eksempel universiteter, maskinmesterskoler, erhvervsskoler, efteruddannelsesudbydere m.v.
  • Kun aktiviteter i Nord- og Sydjylland er støtteberettigede, og projekter skal være afsluttet inden for tre år.
  • Ansøgningsfristen er den 11. november 2024 kl. 12.00.
  • Sekretariatet for Indstillingsudvalget holder webinar om indsatsen den 23. august fra kl. 10.00-12.00.


Læs mere om ansøgningsrunden

Tilmeld dig webinaret

FAKTA om Fonden for Retfærdig Omstilling:

Frem til 2027 investerer Fonden for Retfærdig Omstilling i alt 636 mio. kr. i aktiviteter i Nord- og Sydjylland. Aktiviteterne skal afbøde de negative virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi.

Fonden skal spille en central rolle i Danmarks omstilling til en klimaneutral økonomi og investerer bl.a. i projekter med potentiale til at sikre udviklingen af CO2-fangst og -lagring og brintrelaterede teknologier, herunder Power-to-X. 

Fonden for Retfærdig Omstilling medfinansierer projekter, der skal:

  • Skabe et sammenhængende Danmark med stærke lokale erhvervsfyrtårne
  • Sikre bedre vilkår for grøn omstilling i danske SMV’er
  • Understøtte udviklingen af brun bioraffinering såsom pyrolyse
  • Sikre udviklingen af CO2-fangst, -lagring og brintrelaterede teknologier
  • Fremme grønne og cirkulære teknologier


Midlerne udmøntes af et særskilt indstillingsudvalg med 14 medlemmer, der har erhvervsmæssig indsigt og teknisk ekspertise inden for klima- og energiområdet.

Læs mere om Fonden for Retfærdig Omstilling

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Fra modebranchen til snedkerkøkkener – en rejse mod frihed og forfinet design11.10.2024 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse

For et par år siden stod Gitte Outzen ved en skillevej: Et liv i interiør- og livsstilsbranchen med udsigter til lange arbejdsdage og jævnlig rejseaktivitet i sigte syntes ikke at passe i familielivet, og hun ønskede at have bedre mulighed for at kunne råde over sin tid. Hun er født ind i en snedkerfamilie og havde fra barnsben af været med på snedkerværksteder og byggepladser for at se på nye projekter, materialer og arkitektur.

50 mio. kr. skal hjælpe SMV’er med at blive bedre rustede til at dokumentere deres bæredygtighed2.10.2024 11:19:05 CEST | Pressemeddelelse

Fra 2024 stiller europæisk lovgivning krav om, at store børsnoterede virksomheder skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed – og det kommer indirekte til at påvirke SMV’erne. Efter den europæiske bæredygtighedslovning (CSRD) er trådt i kraft, er ESG blevet det nye buzzword, og både store, mellemstore og små virksomheder vil have behov for at kunne oplyse om og dokumentere deres arbejde med bæredygtighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye