DBA

Se DBA smadre en Fender Stratocaster!

11.5.2016 00:00:00 CEST | DBA | Pressemeddelelse

Del

En gammel drengedrøm knuses helt bogstaveligt, og mange kvinders drøm bliver ædt op af flammer og i to nye film fra DBA, der florerer på nettet. Budskabet bag er klokkeklart: Du knuser selv din drøm hver dag, hvis du ikke sælger de ting videre, du ikke bruger mere. Også rigtige mænd med hår på brystet og guitar-drømme anbefales at tage en dyyyb indånding, inden de ser filmen.

Christian drømmer om at få fingre i en Fender Stratocaster-guitar til 12.500 kr. Maria drømmer om en Jesper Høvring-brudekjole til 24.600 kr. Ingen af dem mener, de umiddelbart har råd til det. Men det har de faktisk, hvis de sælger alle de gamle ting, de har liggende at samle støv på loftet. Det gør de bare ikke - derfor bliver deres drømme brændt og og knust, som man kan se i videoerne her:
https://www.youtube.com/watch?v=Xy6SASWnbu8

https://www.youtube.com/watch?v=TJIS2c-LHJA

Effekten af de to film skulle meget gerne få folk op af stolen, og op på deres lofter for at tømme ud, siger kommunkationschef for DBA, Sofie Folden Lund:

"Vi har lavet filmene og den nye dbaguide.dk for at give et kærligt spark til danskerne om at kigge i gemmerne, sælge ud og lade deres aflagte ting få nyt liv".

Der ligger for milliarder rundt omkring i gemmerne
Langt de fleste danskere har stor værdi liggende i gemmerne. En ny undersøgelse som YouGov har foretaget for DBA viser, at danskerne vurderer at de har 291 ting liggende hver til en værdi af 7672 kr. Kigger man på det samlede antal husstande i Danmark, så bliver det over 20,4 mia. kr.

"Da vi blev klar over det, fandt vi ud af, at vi bliver nødt til at hjælpe danskerne til at sælge ud, så de kan få købt deres drømme. Derfor lavede vi dbaguide.dk, hvor man kan finde inspiration, råd og vejledning til at få solgt ud af genbrugsguldet, siger Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef rfor DBA. Vi lavede også de her film for at ruske op i danskerne. Maria og Christian er rigtige personer, vi har fundet. Og vi har vurderet deres rigtige loftsrum. Det er ikke et stunt. Værdien af deres loftsrum svarer så til en Jesper Høvring-brudekjole og en Fender-guitar. Og vi ødelægger en ægte guitar og en ægte brudekjole for at vise danskerne, at det er det, de selv gør, når de ikke får solgt ud.

Se videoen med Christian, hvor Fender-guitaren bliver knust her: https://www.youtube.com/watch?v=Xy6SASWnbu8


Se videoen med Maria, hvor Jesper Høvring-brudekjolen går op i røg her: https://www.youtube.com/watch?v=TJIS2c-LHJA

Vedhæftede filer

Smadret guitar.png
Smadret guitar2.png
Høvring-kjole i røg.png

For spørgsmål til DBA og dbaguide.dk:

Sofie Folden Lund, kommunikationschef for DBA, solund@ebay.com, +45 26 36 23 77

Thilde Danielsen, DBA PR-bureau, thilde.d@adviceas.dk, +45 25 57 21 89

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye