DBA

DBA bag ny satsning: Danmark har fået sit første Second Hand medie

Del

Damarks største markedsplads, DBA, lancerer i dag et helt nyt søstersite med navnet DBAguide.dk. Under taglinen Nyt om Brugt vil en bred vifte af skribenter, vloggere, bloggere og DIY'ere tilbyde de 1,7 millioner danskere, der hver måned besøger dba.dk, en masse tips, tricks, gode råd og kreativ inspiration til at handle brugt. Og ambitionen er klar: DBAguide skal løfte second hand-trenden til nye højder og sikre en endnu højere frekvens i besøg til dba.dk gennem stærk synergi mellem redaktionelt indhold og selve markedspladsen.

For godt et år siden lukkede DBA den trykte Blå Avis, som siden 1981 har gjort det muligt for danskere at handle brugt med hinanden. Nu åbner DBA så et nyt medie, der dog intet har med tryksværter og annoncerubrikker at gøre. Det nye medie hedder DBAguide.dk og er fuldstændig digitaliseret på den i forvejen kendte onlineplatformen dba.dk og DBA appen, der hvert år faciliterer millioner af handler, primært af brugte ting mellem private.

Det nye medie skal guide de mange brugere rundt i handel med genbrug, herunder hvordan man mest effektivt sælger sit gamle elektronik, hvad man bør give for en brugt iPhone, eller hvordan man fjerner pletter fra en patineret teaktræskommode. Eller hvordan man indretter sit børneværelse på en cool og billig måde og bikser et skrivebord sammen af en gammel dør.

"Det er ikke alle, der finder det lige oplagt at handle med brugte varer. Derfor har vi lavet dbaguide.dk, hvor man kan finde inspiration til alt mellem himmel og jord med dén fællesnævner, at det er Nyt om Brugt. Sådan et inspirationsunivers for forbrugerne har vi ikke i Danmark, og ingen er mere oplagt til at søsætte dette end os", siger kommunikationschef for DBA, Sofie Folden Lund. Hun tilføjer "Vi kender danskernes genbrugsvaner, og hvad der er hot og not, som ingen andre. Og med den mængde data, vi ligger inde med, kan vi tilbyde vores brugere en masse viden om og inspiration til den gode genbrugshandel".

Relevans og synergi i fokus
DBAguide.dk er tæt integreret med modersitet dba.dk. Fra hver artikel, video eller blogindlæg, man ser, vil der være direkte guide til relevante varer på dba.dk, som man kan købe af andre eller bruge til at sammenligne prisen og standen på den varer, man selv ønsker at sætte til salg.

"Relevans er nøgleordet for DBAguide. brugerne skal kunne se en fordel i den synergi, der er i at lade sig inspirere til at handle brugt og så blive guidet hele vejen ind til konkrete varer på dba.dk. På samme måde vil vi også præsentere dba.dk-brugere for inspirerende content omkring det, de leder efter. Søger man på Playstation, får man således content med gode råd omkring brugte konsoller os spil", siger Sofie Folden Lund.

DBAguide er eBays første contentsatsning
Det er første gang, at et eBay-ejet site satser på content i den størrelse, som DBA gør med DBAguide.dk. Derfor hviler der mange øjne på Danmark, der i flere sammenhænge qua sin størrelse og progressivitet har rollen som den innovative legeplads for eBay globalt. Administrerende direktør for DBA, Nikolaj Gjeding Larsen siger:

"Vi er ejet af en stor global virksomhed, hvor vækst er en vigtig succesfaktor. Planen er, at dba.dk skal vækste markant i løbet af de næste to år. I 2019 har vi det mål, at 60 % af den danske internetbefolkning skal besøge DBA mindst én gang om måneden. Det er et ambitiøst, men realistisk mål. For kigger vi på tallene kan vi se, at vi allerede nu har fat i 65 % af befolkningen på årsbasis. De skal bare besøge os oftere. Med andre ord, danskerne skal for alvor se fidusen i second hand i hverdagen, både til køb og salg. Dét håber vi på, at DBAguide.dk kan være med til," siger han og tilføjer, at man fra global side ikke er afvisende over for at udrulle content som strategisk vækstmotor i nogle af de øvrig lande, hvor ebay ejer classifieds sites.

Brugerdrevet indhold på DBAguide.dk
DBA har lige siden sin spæde start været drevet af brugergenereret content. De ca. 15 millioner annoncer, der hvert år er på sitet er skabt af brugerne. Samme filosofi gør sig gældende på DBAguide.dk, hvor langt det meste redaktionelle content vil være produceret af folk, der selv er flittige genbrugere og fans af DBA. Nogle er bolig- og livsstilsbloggere, andre kendte DYI'ere fra TV-programmer og andre igen er blot helt almindelige genbrugere, der deler ud af erfaringer og tips til det at handle brugt. Til at binde det hele sammen ledes DBAguide.dk af kommunikationschef og genbrugselsker Sofie Folden Lund og redaktør Daniel Vandborg.

Dbaguide.dk vil fra i dag og i løbet af det næste stykke tid lancere en masse nye tiltag til genbrugshandel. Så følg med og se mere på https://guide.dba.dk

 

Om dbaguide.dk

Dbaguide.dk er et nyt genbrugs content-site, der vil skrive indlæg om genbrugsvarer og genbrugshandler. Artiklerne vil både give tips til, hvordan man laver en god handel med brugte varer, hvilke ting man skal kigge efter samt levere brugermanualer til gamle varer, som ikke længere forhandles i butikkerne.

Om DBA

DBA er ikke alene Danmarks største online handelsplads, DBA er også danskernes foretrukne sted at købe og sælge brugte varer. DBA har mere end 1.7 millioner unikke, månedlige brugere, som hver måned gennemsnitligt bruger en time og 12 minutter på at lade sig inspirere og handle på sitet. Ca. 14 millioner varer bliver sat til salg på DBA hvert år og hvert 10. sekund oprettes der en ny annonce via den mobile app, mens hver tredje dansker over 18 år har DBA's app på deres smartphone eller tablet.

Den Blå Avis udkom for første gang i 1981. Idémand og grundlægger var racerkøreren Jac Nellemann, der efter første udgivelse fik Karsten Ree som kompagnon. I 1995 går Den Blå Avis online via www.dba.dk. I 2008 blev DBA en del af den globale virksomhed eBay, verdens største online handelsplads. I 2014 lancerede DBA en blog, der har til formål at guide og inspirere danskerne ved at dele ideer og DIY tips.

Følg DBA

  • DBA: www.dba.dk
  • DBAs Facebook side: www.facebook.com/dba.dk
  • DBAs Blog: blog.dba.dk
  • DBAs Instagram profil: dbadk
  • DBAguide.dk

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye