Nu uddeles 376,1 mio. kroner til faste teams i ældreplejen
Kommunerne får mellem 229.000 kroner og 20,4 mio. kroner alt afhængigt af antallet af ældre. Midlerne skal hjælpe kommunerne med omstillingen til faste teams i ældreplejen som led i ældrereformen.

Regeringen og aftalepartierne bag ældrereformen har ønsket at hjælpe kommunerne med omstillingen til faste teams i ældreplejen, så den ældre møder kendte ansigter i eget hjem. Faste teams kan både give bedre pleje og større arbejdsglæde, hvilket en evaluering fra VIVE for nylig har bekræftet.
Kommuner får midlerne som direkte tilskud, så de kan anvendes allerede fra i år og frem til 2027. Midlerne er fordelt på basis af den demografiske sammensætning i kommunerne, så den tager højde for antallet af ældre i de enkelte kommuner.
Ældreminister Mette Kierkgaard (M) siger:
- Nogle kommuner er allerede i gang med omstillingen til faste teams til glæde for både borgere og medarbejdere, mens andre kommuner først skal til at tage hul på opgaven. Det er vores ønske, at omstillingshjælpen betyder, at kommunerne hurtigere vil kunne nå i mål, og at de tager ved lære af de kommuner, som allerede har opnået gode resultater.
Ældreordfører Maria Durhuus (S), siger:
- De ældres hjem skal ikke være en banegård. Derfor er jeg også meget glad for, at vi i dag giver penge til faste teams i ældreplejen, så den ældre får hjælp af kendte ansigter i sit hjem. Det skal sikre tryghed, høj faglighed og kontinuitet for den ældre samtidig med, at vi skaber rammerne for, at plejepersonalet i dialog med den ældre får større frihed til at bruge sin faglighed til at yde den omsorg, der passer til den enkelte.
Hans Chr. Schmidt (V) siger:
- Omstillingen til faste teams kan være omvæltende og svær at gennemføre. Derfor er det afgørende, at der tages ved lære fra de kommuner, som har påbegyndt omstillingen, og at der bygges videre på deres erfaringer. Det er derfor glædeligt, at vi nu giver en økonomisk håndsrækning til kommunerne. Vi ved fra erfaringerne, at faste teams kan både give bedre pleje og større arbejdsglæde. Faste teams er derfor et skridt på vejen, for at vi kan lykkes med vores ambitioner om helhedspleje, hvor vi sætter den ældre i centrum.
Ældreordfører Marlene Harpsøe (DD) siger:
- De ældres hjem skal ikke være en banegård. Vi ved, at kendte ansigter i plejen skaber mere tryghed og kvalitet for de ældre, men også et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Derfor er vi glade for, at kommunerne nu får flere muskler til aktivt at arbejde med at udbrede faste teams i ældreplejen i hele landet.
Ældreordfører Kirsten Normann Andersen (SF) siger:
- Faste teams forbedrer både kvaliteten for de ældre - og arbejdsmiljøet for de ansatte. Derfor er det afgørende, at vi nu sender penge ud til kommunerne, øremærket specifikt til faste teams. SF har i mange år kæmpet for, at de ældre skal møde velkendte ansigter i ældreplejen. Nu tager vi et skridt i den helt rigtige retning.
Ældreordfører Pernille Vermund (LA) siger:
- Jeg er glad for, at vi som følge af ældrereformen nu giver kommunerne midler til at skabe kontinuitet og ro for borgerne. Evalueringen af forsøget med faste teams i 25 kommuner har vist, at borgerne har været meget tilfredse med at møde de samme ansigter i det daglige, og derfor er det glædeligt, at vi nu gør mere af det, borgerne oplever som værdifuldt.
Ældreordfører Per Larsen (K) siger:
- Det har været prioritet for K, at der fulgte penge med indsatsen, så udfordringerne også er finansieret. Det er vigtigt ift at forebygge dårlig kultur i hjemmeplejen - og skaber tryghed for de ældre, hvilket kræver dygtig ledelse.
Kontakter
Henrik MeinickePresserådgiver
Tlf:20158299heme@sm.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Flere grønne muligheder for danskere, der bor i almene boliger1.7.2025 09:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være lettere for den million danskere, der bor i alment byggeri, at bruge vedvarende energi. Nye regler vil samtidigt gøre det muligt for en almen boligafdeling at leje et tag eller en facade ud til drift af privat solcelleanlæg.
Nye anbefalinger skal bekæmpe vold mod børn27.6.2025 14:13:50 CEST | Pressemeddelelse
I dag offentliggøres en række anbefalinger til, hvordan vold mod børn kan forebygges, opspores og behandles bedre end i dag. Nogle af de største aktører på området står bag anbefalingerne, og et børne- og ungepanel er blevet hørt.
Ny aftale om en samlet indsats på adoptionsområdet4.6.2025 11:33:20 CEST | Pressemeddelelse
En række initiativer på adoptionsområdet skal styrke vores viden om fortiden, give øget støtte til de voksne adopterede og analysere mulighederne for international adoption i fremtiden
Social- og boligministeren nedsætter arbejdsgruppe om levevilkår for personer, der sælger sex20.5.2025 14:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen nedsætter nu en arbejdsgruppe, der skal undersøge levevilkår for personer, der sælger sex.
Regeringen vil gøre op med ret og pligt for de allermest udsatte borgere16.5.2025 10:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt udspil til en værdighedsreform lægger regeringen op til et paradigmeskifte i socialpolitikken. De mest udsatte borgere skal fritages fra en række krav og sanktioner. Og i stedet mødes med mere omsorg og hjælp, der hvor de er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum