Nærmer sig højsæson: Klamydiatilfælde topper i sommermånederne
Sommeren er højsæson for mange ting, heriblandt klamydiatilfælde. Tal fra Statens Serum Institut viser, at august måned de seneste tre år har tegnet sig for flest klamydiatilfælde.

Der er mange ting at se frem til i løbet af sommermånederne, men en del danskere løber desværre hvert år ind i et problem, de helst havde undgået. Nemlig klamydia.
I 2023 alene blev der i den danske befolkning konstateret lidt over 37.000 tilfælde af klamydia ifølge tal fra Statens Serum Institut. Og særligt i sommermånederne kommer rigtig mange danskere hinanden lidt ekstra ved, når både festivaler og sommerferier står for døren, og det kan aflæses i antallet af klamydiatilfælde i månederne juli, august og september.
De seneste tre år har der nemlig sammenlagt været flest tilfælde af klamydia i netop årets tredje kvartal, og særligt i august, der alle tre år har været den måned med flest klamydiatilfælde på hele året.
En af årsagerne til det skal findes i sommerens mange festlige begivenheder, og at et besøg hos lægen måske ikke er det første, man tænker på efter en festival eller sommerferie, lyder det fra Mette Glad, der er fagchef i Sundhed hos Gjensidige.
“At de fleste tilfælde af klamydia diagnosticeres i sommermånederne, og særligt august, skyldes med stor sandsynlighed, at der godt kan gå lidt tid, fra man bliver smittet, til man opdager, at man har fået sygdommen, ligesom cirka halvdelen af dem, der smittes, aldrig får symptomer og måske først opdager det, hvis de bliver informeret af andre om, at de potentielt er smittet.”
Én befolkningsgruppe er ekstra udsat
Særligt én befolkningsgruppe er ekstra udsat for klamydiasmitte, og det drejer sig om de 15-24-årige. Ser man på Statens Serum Instituts tal for klamydiatilfælde i 2023, så tegner aldersgruppen sig for godt to ud af tre smittetilfælde. Og selvom sygdommen virker ufarlig, og for mange ikke viser sig med alvorlige symptomer, så er der god grund til at tage klamydiasmitte alvorligt.
“Klamydia kan i værste fald føre til, at man bliver steril, hvis ikke det opdages og behandles, og det er derfor vigtigt, at man lader sig teste jævnligt, hvis man har haft ubeskyttet sex med en ny partner. Det er den bedste måde at sikre sig, at man ikke er smittet med klamydia. Derudover har man også et ansvar for, at man ikke kommer til at smitte andre med klamydia, så der er ingen undskyldninger for ikke at blive testet ved sin læge,” siger Mette Glad.
Fakta: Klamydia
-
Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark.
-
Klamydia er infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser, men klamydia optræder ofte uden Symptomer.
-
Ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.
-
Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika.
(Kilde: Sex & Samfund)
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum