Skou Gruppen

Ny teknisk direktør fra egne rækker

Del

Skou Gruppen gennemfører nu en ledelsesrokade, efter et ønske om at få hverdagen til at balancere anderledes mellem det private og det arbejdsmæssige.

Alexander Hermansen udpeges som ny teknisk direktør. Han har siden 2011 været tømrermester og partner hos Skou Gruppen.

Alexander Hermansen (tv) afløser den hidtidige tekniske direktør, Jesper Egund, der fortsætter som partner i Skou Gruppen, hvor han også fremover vil varetage byggetekniske og -juridiske spørgsmål.
Alexander Hermansen (tv) afløser den hidtidige tekniske direktør, Jesper Egund, der fortsætter som partner i Skou Gruppen, hvor han også fremover vil varetage byggetekniske og -juridiske spørgsmål. Kan frit benyttes ved omtale af nyheden.

Alexander Hermansen afløser den hidtidige tekniske direktør, Jesper Egund, der fortsætter som partner i Skou Gruppen, hvor han også fremover vil varetage byggetekniske og -juridiske spørgsmål.

"Alexander har de seneste 13 år kørt parløb med Jesper Egund og har gennem årene påtaget sig et stadig større ansvar for byggeprojekterne både udadtil i forhold til bygherrer og rådgivere og indadtil i forhold til vores medarbejdere. Han er en naturlig afløser," siger administrerende direktør, Martin Skou Heidemann, og tilføjer:

"Selvom Jesper Egund nu overlader det overordnede tekniske ledelsesansvar, vil han fortsat bruge alle sine kræfter hos os, hvilket jeg er rigtig glad for. Det er i høj grad Jespers fortjeneste, at Skou Gruppen er så robust en virksomhed, som den er i dag."

Katalysator for Skou Gruppens vækst

Jesper Egund kom til Skou Gruppen som afdelingsleder i 2008 og blev partner og teknisk direktør året efter. I 2008 havde Skou Gruppen omkring 60 ansatte og en årsomsætning på omkring 100 mio. kr.

Jesper Egund, der er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, havde den erfaring og de systemer med sig, som blev grundlaget for at udvikle Skou Gruppen til nu at have mere end dobbelt så mange ansatte og mere end tre gange så stor årlig omsætning.

"Jesper er rigtig dygtig til det byggetekniske og -juridiske, og desuden har han bidraget med alle de systemer, der skal til, for at gøre et forvokset tømrerfirma til et solidt entreprenørfirma," siger Martin Skou Heidemann.

Myreflittig tømrermester med overblik

"Alexander Hermansen lægger en helt utrolig stor arbejdsindsats hos os, og det har han gjort fra dag ét," siger Martin Skou Heidemann og fortsætter:

"Han er med til at indgå kontrakterne, han er ude på projekterne og har godt styr på, hvad der foregår der. Ofte er han også ude at tage udfordringer og problemer i opløbet. Det er en naturlig konsekvens, at Alexander nu bliver teknisk direktør, og i partnerkredsen glæder vi os til det fortsatte samarbejde med ham."

At tage et sundt firma til næste niveau

Alexander Hermansen fortæller, at han er glad og stolt over den tillid, som partnerkredsen viser ham med udnævnelsen. Og han glæder sig til at være med til at udvikle Skou Gruppen videre:

"Jeg kan kun sige, at jeg er klar til at være med til at udvikle videre på Skou Gruppen. Det er en allerede fantastisk virksomhed at arbejde i. Noget af det allerbedste er at opleve det store engagement, som vores medarbejdere viser i byggesagerne. Det er en stor fornøjelse," siger han.

Alexander Hermansen er 43 år og uddannet tømrer.

Kontakter

Adm. direktør og partner
Martin Skou Heidemann

+45 28 35 80 15
ms@skougruppen.dk

Billeder

Alexander Hermansen (tv) afløser den hidtidige tekniske direktør, Jesper Egund, der fortsætter som partner i Skou Gruppen, hvor han også fremover vil varetage byggetekniske og -juridiske spørgsmål.
Alexander Hermansen (tv) afløser den hidtidige tekniske direktør, Jesper Egund, der fortsætter som partner i Skou Gruppen, hvor han også fremover vil varetage byggetekniske og -juridiske spørgsmål.
Download
Alexander Hermansen udpeges som ny teknisk direktør. Han har siden 2011 været tømrermester og partner hos Skou Gruppen.
Alexander Hermansen udpeges som ny teknisk direktør. Han har siden 2011 været tømrermester og partner hos Skou Gruppen.
Download

Om Skou Gruppen

Skou Gruppen A/S udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer- og mureropgaver for professionelle kunder. Skou Gruppen har speciale i vedligeholdelse af ejendomme på servicekontrakter og i komplicerede renoveringer.

Skou Gruppen beskæftiger ca. 150 medarbejdere, arbejder i hele Storkøbenhavn og har hovedkontor i Hørsholm.

Virksomheden vedligeholder ejendomme på flerårige serviceaftaler for mange kommuner i hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden, Forsvaret og EU's Miljøkommission.

Desuden vedligeholder Skou Gruppen ca. 20 kirker over hele Sjælland og arbejder for mange andre offentlige bygherrer. Skou Gruppen har desuden datterselskaberne SG Totalentreprise og SG Beton.

Følg pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Ligestillingsministeren besøger kvinder i byggeriet21.6.2023 12:59:13 CEST | Pressemeddelelse

Den 21. juni var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder. Også sekretariatschef Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar og fra Skou Gruppen Martin Skou Heidemann og salgschef Jesper Nicolaisen deltog i mødet på byggepladsen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye