AI opdager flere tilfælde af brystkræft i Hovedstaden
26.6.2024 06:30:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Med AI-assistance findes der signifikant flere tilfælde af brystkræft og arbejdsbyrden er blevet mindre blandt radiologerne. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i et nyt evalueringsstudie fra Københavns Universitet og Region Hovedstaden efter snart tre års erfaringer med kunstig intelligens.

Kan kunstig intelligens hjælpe med at opdage brystkræft? Svaret er et klart og tydeligt ’ja’. Det viser et nyt studie fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet og screeningsprogrammet for brystkræft i Region Hovedstaden, som har evalueret regionens brug af teknologien de seneste knap tre år.
Studiet viser, at synergien mellem meget erfarne speciallæger i brystradiologi og AI-systemet resulterer i, at signifikant flere tilfælde af brystkræft bliver opdaget og at antallet af falske positive resultater reduceres.
I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år screening for brystkræft hvert andet år. Samtidig bliver kvinder, som tidligere er opereret for brystkræft, tilbudt mammografiscreening til de er fyldt 79 år. Alt i alt er det mange tusinde røntgenbilleder hvert år, som kunstig intelligens nu hjælper lægerne med at undersøge.
”Screening af hele befolkningen med mammografi gør at færre dør af brystkræft, men det kræver også en stor indsats fra radiologerne. I studiet kan vi konkludere, at kunstig intelligens er en stor hjælp, og i kombination med de erfarne speciallægers bedømmelse findes flere tilfælde af brystkræft i tidlige stadier og færre falsk positive resultater, end man gjorde før AI blev introduceret,” siger postdoc Andreas Lauritzen fra Datalogisk Institut og videnskabelig assistent på Gentofte Hospital samt førsteforfatter på studiet.
Før AI blev taget i brug fandt radiologerne i gennemsnit 70 tilfælde af brystkræft ud af 10.000 screeninger. Efter AI er taget i brug finder radiologerne nu 82 kvinder med brystkræft ud af 10.000. I gennemsnit finder brystradiologerne efter introduktion af AI’en således yderligere 12 tilfælde pr. 10.000 screeninger.
Fandt flere mindre kræftknuder
I studiet sammenlignede forskerne to grupper på i alt 119.000 kvinder mellem 50 og 69 år, der gennemgik mammografiscreening i Region Hovedstaden. Den første gruppe blev screenet uden brug af AI, mens den anden gruppe blev screenet med hjælp fra AI, der analyserede billederne.
Og ud over at flere tilfælde af brystkræft blev opdaget ved kombinationen af radiologer og AI, var en større andel af tilfældene små invasive kræftformer på en centimeter eller mindre. Andelen af de små kræftknuder, der blev opdaget med hjælp af AI, var 44,93 procent mod 36,60 procent før introduktion af AI. Og det er en vigtig bonus for kvindernes behandling.
”Både antallet af fundne kræftknuder og størrelsen på kræftknuderne er to meget væsentlige faktorer og noget, der virkelig har betydning for kvindens sandsynlighed for at blive helbredt,” forklarer Ilse Vejborg, cheflæge på Herlev og Gentofte Hospital og screeningschef i Region Hovedstaden og ansvarlig for implementeringen af AI i screeningsprogrammet.
Hjælp til travle radiologer
Brugen af kunstig intelligens i regionen har også gjort arbejdsbyrden med at vurdere undersøgelserne 33,4 procent mindre for brystradiologerne. Blandt andet fordi radiologerne tidligere skulle gennemgå mange tusinde røntgenbilleder som en del af screeningen af hele befolkningen, hvoraf de fleste viste sig at være normale uden kræft.
Før introduktionen af kunstig intelligens blev alle mammografierne nemlig læst uafhængigt af to brystradiologer. Men når der screenes med AI, vælger systemet automatisk ca. 70 procent af de mammografier med laveste risiko for brystkræft, som i stedet for at to brystradiologer i dag læses af en enkelt erfaren brystradiolog, og det sparer tid.
”Der er mangel på speciallæger i brystradiologi, såvel i Region Hovedstaden som i resten af landet – og i hele verden. Samtidig bliver der mange flere ældre i samfundet i disse år og dermed flere der skal screenes. Derfor var vores mål at reducere arbejdsbyrden uden at gå på kompromis med kvaliteten, og det er lykkedes,” siger Ilse Vejborg.
De sidste 30 procent af mammografierne bliver læst uafhængigt af to radiologer, der kan bruge AI-systemet som støtte til automatisk at vise mistænkelige læsioner på røntgenbillederne. Således bliver alle undersøgelser vurderet af mindst én erfaren brystradiolog, og det endelige resultat bliver altid afgjort af brystradiologerne.
På de undersøgelser, hvor der er uenighed, mødes de to brystradiologer ved et såkaldt konsensusmøde eller en tredje erfaren brystradiolog tager den endelige beslutning. Det er derfor altid en erfaren brystradiolog, som afgør det videre forløb. Dette gælder både, hvis der er uenighed mellem AI’s vurdering eller uenighed mellem to radiologer.
Faktaboks: Mere om AI’en og resultaterne
- AI-systemet, der blev brugt, er trænet til at identificere mistænkelige områder i mammografier ved hjælp af avancerede deep learning-modeller.
- Studiet har omfattet over 119.000 kvinder
- Ved den AI-assisteret screening blev opdaget flere tilfælde af brystkræft (0,82 % mod 0,70 %) og reducerede falske positive resultater (1,63 % mod 2,39 %).
- AI-assistancen medvirkede også til at reducere procenten af kvinder genindkaldt til udredning med 20,5 procent og arbejdsbyrden for brystradiologerne med vurdering af screeningsundersøgelserne med 33,4 procent.
- Derudover var den positive prædikative værdi af AI-assisteret screening højere (33,5 % mod 22,5 %), og endnu flere af de opdagede invasive kræftformer var mindre end 1 cm (44,93 % mod 36,60 %).
Nøgleord
Kontakter
Andreas Lauritzen
Postdoc på Datalogisk Institut, Københavns Universitet / Videnskabelig assistent Afdelingen for Brystundersøgelse, Gentofte Hospital, Region Hovedstaden
+45 22 72 41 99
al@di.ku.dk
Ilse Vejborg
Cheflæge og screeningschef
Afdeling for brystundersøgelser Herlev Gentofte/ Brystkræftscreeningsprogrammet
Region Hovedstaden
Ilse.vejborg@regionh.dk
+45 38 67 77 49
+45 21 17 51 53
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
+45 93 56 58 97
msj@science.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum