AI opdager flere tilfælde af brystkræft i Hovedstaden
Med AI-assistance findes der signifikant flere tilfælde af brystkræft og arbejdsbyrden er blevet mindre blandt radiologerne. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i et nyt evalueringsstudie fra Københavns Universitet og Region Hovedstaden efter snart tre års erfaringer med kunstig intelligens.
Kan kunstig intelligens hjælpe med at opdage brystkræft? Svaret er et klart og tydeligt ’ja’. Det viser et nyt studie fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet og screeningsprogrammet for brystkræft i Region Hovedstaden, som har evalueret regionens brug af teknologien de seneste knap tre år.
Studiet viser, at synergien mellem meget erfarne speciallæger i brystradiologi og AI-systemet resulterer i, at signifikant flere tilfælde af brystkræft bliver opdaget og at antallet af falske positive resultater reduceres.
I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år screening for brystkræft hvert andet år. Samtidig bliver kvinder, som tidligere er opereret for brystkræft, tilbudt mammografiscreening til de er fyldt 79 år. Alt i alt er det mange tusinde røntgenbilleder hvert år, som kunstig intelligens nu hjælper lægerne med at undersøge.
”Screening af hele befolkningen med mammografi gør at færre dør af brystkræft, men det kræver også en stor indsats fra radiologerne. I studiet kan vi konkludere, at kunstig intelligens er en stor hjælp, og i kombination med de erfarne speciallægers bedømmelse findes flere tilfælde af brystkræft i tidlige stadier og færre falsk positive resultater, end man gjorde før AI blev introduceret,” siger postdoc Andreas Lauritzen fra Datalogisk Institut og videnskabelig assistent på Gentofte Hospital samt førsteforfatter på studiet.
Før AI blev taget i brug fandt radiologerne i gennemsnit 70 tilfælde af brystkræft ud af 10.000 screeninger. Efter AI er taget i brug finder radiologerne nu 82 kvinder med brystkræft ud af 10.000. I gennemsnit finder brystradiologerne efter introduktion af AI’en således yderligere 12 tilfælde pr. 10.000 screeninger.
Fandt flere mindre kræftknuder
I studiet sammenlignede forskerne to grupper på i alt 119.000 kvinder mellem 50 og 69 år, der gennemgik mammografiscreening i Region Hovedstaden. Den første gruppe blev screenet uden brug af AI, mens den anden gruppe blev screenet med hjælp fra AI, der analyserede billederne.
Og ud over at flere tilfælde af brystkræft blev opdaget ved kombinationen af radiologer og AI, var en større andel af tilfældene små invasive kræftformer på en centimeter eller mindre. Andelen af de små kræftknuder, der blev opdaget med hjælp af AI, var 44,93 procent mod 36,60 procent før introduktion af AI. Og det er en vigtig bonus for kvindernes behandling.
”Både antallet af fundne kræftknuder og størrelsen på kræftknuderne er to meget væsentlige faktorer og noget, der virkelig har betydning for kvindens sandsynlighed for at blive helbredt,” forklarer Ilse Vejborg, cheflæge på Herlev og Gentofte Hospital og screeningschef i Region Hovedstaden og ansvarlig for implementeringen af AI i screeningsprogrammet.
Hjælp til travle radiologer
Brugen af kunstig intelligens i regionen har også gjort arbejdsbyrden med at vurdere undersøgelserne 33,4 procent mindre for brystradiologerne. Blandt andet fordi radiologerne tidligere skulle gennemgå mange tusinde røntgenbilleder som en del af screeningen af hele befolkningen, hvoraf de fleste viste sig at være normale uden kræft.
Før introduktionen af kunstig intelligens blev alle mammografierne nemlig læst uafhængigt af to brystradiologer. Men når der screenes med AI, vælger systemet automatisk ca. 70 procent af de mammografier med laveste risiko for brystkræft, som i stedet for at to brystradiologer i dag læses af en enkelt erfaren brystradiolog, og det sparer tid.
”Der er mangel på speciallæger i brystradiologi, såvel i Region Hovedstaden som i resten af landet – og i hele verden. Samtidig bliver der mange flere ældre i samfundet i disse år og dermed flere der skal screenes. Derfor var vores mål at reducere arbejdsbyrden uden at gå på kompromis med kvaliteten, og det er lykkedes,” siger Ilse Vejborg.
De sidste 30 procent af mammografierne bliver læst uafhængigt af to radiologer, der kan bruge AI-systemet som støtte til automatisk at vise mistænkelige læsioner på røntgenbillederne. Således bliver alle undersøgelser vurderet af mindst én erfaren brystradiolog, og det endelige resultat bliver altid afgjort af brystradiologerne.
På de undersøgelser, hvor der er uenighed, mødes de to brystradiologer ved et såkaldt konsensusmøde eller en tredje erfaren brystradiolog tager den endelige beslutning. Det er derfor altid en erfaren brystradiolog, som afgør det videre forløb. Dette gælder både, hvis der er uenighed mellem AI’s vurdering eller uenighed mellem to radiologer.
Faktaboks: Mere om AI’en og resultaterne
- AI-systemet, der blev brugt, er trænet til at identificere mistænkelige områder i mammografier ved hjælp af avancerede deep learning-modeller.
- Studiet har omfattet over 119.000 kvinder
- Ved den AI-assisteret screening blev opdaget flere tilfælde af brystkræft (0,82 % mod 0,70 %) og reducerede falske positive resultater (1,63 % mod 2,39 %).
- AI-assistancen medvirkede også til at reducere procenten af kvinder genindkaldt til udredning med 20,5 procent og arbejdsbyrden for brystradiologerne med vurdering af screeningsundersøgelserne med 33,4 procent.
- Derudover var den positive prædikative værdi af AI-assisteret screening højere (33,5 % mod 22,5 %), og endnu flere af de opdagede invasive kræftformer var mindre end 1 cm (44,93 % mod 36,60 %).
Nøgleord
Kontakter
Andreas Lauritzen
Postdoc på Datalogisk Institut, Københavns Universitet / Videnskabelig assistent Afdelingen for Brystundersøgelse, Gentofte Hospital, Region Hovedstaden
+45 22 72 41 99
al@di.ku.dk
Ilse Vejborg
Cheflæge og screeningschef
Afdeling for brystundersøgelser Herlev Gentofte/ Brystkræftscreeningsprogrammet
Region Hovedstaden
Ilse.vejborg@regionh.dk
+45 38 67 77 49
+45 21 17 51 53
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
+45 93 56 58 97
msj@science.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
How chemical reactions deplete nutrients in plant-based drinks13.12.2024 10:38:06 CET | Press release
A University of Copenhagen study of plant-based drinks reveals a common issue: they are lacking in proteins and essential amino acids compared to cow’s milk. The explanation lies in their extensive processing, causing chemical reactions that degrade protein quality in the product and, in some cases, produce new substances of concern.
One of world's largest glacier floods triggered in Greenland12.12.2024 11:03:34 CET | Pressemeddelelse
For the first time, scientists have observed the release of a massive glacial lake outburst in East Greenland, where more than 3,000 billion liters of meltwater were unleashed in just weeks. This rare, natural flooding event, witnessed by University of Copenhagen researchers, provides new insight into the immense and potentially hazardous forces that meltwater can unleash.
Coming soon – offline speech recognition on your phone12.12.2024 09:39:46 CET | Press release
More than one in four people currently integrate speech recognition into their daily lives. A new algorithm developed by a University of Copenhagen researcher and his international colleagues makes it possible to interact with digital assistants like “Siri” without any internet connection. The innovation allows for speech recognition to be used anywhere, even in situations where security is paramount.
Talegenkendelse på telefonen kan snart klares uden internet12.12.2024 09:08:06 CET | Pressemeddelelse
I dag har mere end hver fjerde gjort talegenkendelse til en del af hverdagen. Ny algoritme, fra forsker ved Købehavns Universitet og internationale kollegaer, gør det for første gang muligt at tale med ”Siri” og andre digitale assistenter uden internetforbindelse. Med opfindelsen vil talegenkendelse kunne bruges hvor-som-helst, men også når sikkerheden er højeste prioritet.
Kemiske reaktioner gør plantedrikke fattige på næring12.12.2024 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
En analyse af indholdet i plantebaserede drikke viser, at de har én ting tilfælles: De er fattigere på protein og essentielle aminosyrer, end komælk er. Forklaringen ligger i den omfattende forarbejdning, hvor kemiske processer både forringer kvaliteten af proteinerne og i nogle tilfælde skaber nye bekymrende stoffer. Det viser et studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum