DBA

Liste: Disse dele af Mågestellet er steget i værdi

Del
Søs og noget af hendes samling. Foto: DBA Guide
Søs og noget af hendes samling. Foto: DBA Guide

En frugtskål til 20.000 kr. og nogle kopper, der er steget mere end 700 procent i værdi på bare 9 år. Her kan du læse om - og se- nogle af de dele fra Mågestellet, der i dag er blevet mere værd, end hvad du gav for det dengang i butikken.

Hvis du pudser, sliber og maler, kan du ofte få restaureret dine ting, så de høster værdi i et videresalg. Men der findes også eksempler på ting, som egentlig bare skal stå og hygge sig for sig selv i et skab, og så vupti: Så er deres værdi pludselig blevet større.

Det er tilfældet med dele af Mågestellet, skriver DBA Guide. Og i denne artikel er en vaskeægte samler af Mågestellet klar med en række eksempler på, hvad for nogle ting fra Mågestellet, du i dag kan få mere for, end hvad du gav for dem dengang.

Samleren er 48-årige Søs fra Hillerød. Søs har 600 forskellige dele af Mågestellet og mangler endnu 100 dele for, at hendes samling er komplet.

null

Der er lige nu en masse, masse fra Mågestellet til salg på DBA. Foto: DBA Guide

Koppen, der er steget 750 procent i værdi på bare 9 år

Elsker du gammelt stel, og drikker du ofte kaffe, kakao eller te, ja så er der måske godt nyt til dig. For så var du måske nok en af dem, der i 2010 begav sig ned i butikkerne og anskaffede dig en eller flere termokopper fra Mågestellet.

Og det har i bogstavligste forstand kunne betale sig i dag. I dag er koppen nemlig blevet mellem 2.500-3.000 kr. værd. Det vurderer Søs, der fortæller, at du fra ny i butikkerne i 2010 "kun" skulle give 400 kr. for ét eksemplar.

null

Denne termokop er steget 750 % i værdi de seneste 9 år. Foto: DBA Guide

Disse er steget det dobbelte i pris på ét år

Bordkort er ikke kun rare at have, hvis du har en lidt speciel familie, hvor du måske ikke bryder dig om at have halvdelen af dem som sidemand. Bordkort er også prisen værd i en anden forstand - ja faktisk helt bogstaveligtalt - og mere til.

For holderne til bordkort fra Mågestellet kan du nemlig sælge for 1.800 kr. i dag, vurderer Søs, der selv for kun et år siden gav 800 kr. for selvsamme.

null

20.000 kr. gav Søs for dette frugtfad, fordi det er så sjældent et fund. Foto: DBA Guide

20.000 kr. gav Søs for denne ting fra Mågestellet

Kopper og tallerkener er typisk de mest gængse dele i et porcelænsstel, men hvis du har købt noget mere "skævt" som for eksempel et frugtfad, burde du kunne høste en god fortjeneste for det.

Søs vurderer, at et Mågestels frugtfad er 4.000 kr. værd. Og faktisk endte hun selv med at punge ud med 20.000 for sit frugtfad, fordi hun bare måtte have det, og der var rift om det. Så du kan jo være heldig at indkassere mere end de 4.000 kr..

Hvis du 'brænder' for Mågestellet, har du måske scoret dig denne gode investering

Søs er klar med endnu et eksempel på en ting fra Mågestellet, som er steget i værdi. Ja, på bare tre år er kandelaberne fra Mågestellet steget det tredobbelte.

null

Disse kandelabere er steget det tredobbelte i værdi på tre år. Foto: DBA Guide

Denne del fra Mågestellet måtte Søs kæmpe med andre samlere om

Det vides ikke, hvad Søs i sin tid gav for sine Mågestelsæg, men sikkert og vist er det, at de små porcelænsfigurer var pengene værd. Og der måtte punges lidt ekstra ud for dem.

Søs fortæller nemlig, at da æggene blev sat til salg af en sælger på DBA, måtte hun kæmpe for dem. Andre var nemlig også interesseret i dem, så de blev konstant budt op. I sidste ende var det dog Søs' bud, der vandt kampen.

null

Søs måtte byde sælger op i pris på DBA, da disse æg blev sat til salg. Andre var også interesseret i dem. Foto: DBA Guide

Om samleren Søs

- Søs' samling ag mågestellet er så stor, at folk kommer rejsende fra nær og fjern for at se hendes hjem. Selv Søs' bil har måger på sig.

- Søs' favorit del fra mågestellet er ikke engang noget, du kan dække bord med. Det er en halskæde, som hun har arvet fra sin mormor. Den har Søs besluttet, at Søs skal begraves med engang.

- Søs ældste søn og svigerdatter stod til at arve Søs' samling, men de har nu meldt ud, at de kun vil have Mega Mussel. 'Det kan de ikke være bekendt', tilføjer Søs med et smil.

Kilde: DBA Guide

null

En ægte samler går all in. Derfor har Søs også hjemmet pyntet med udstoppede måger. Foto: DBA Guide

Tjek om du har andre gamle sager, der er steget i pris med årerne

På DBA Guide har vi en helt serie af artikler, der guider dig til, hvilke ting fra forskellige samlinger, der er steget i værdi. Her kan du få et overblik:

Dette Lego er steget i værdi

Disse Barbiedukker er steget i værdi

Disse vinylplader er steget i værdi

Disse plakater er steget i værdi

Disse computerspil er steget i værdi

Disse VHS-bånd er steget i værdi

Disse CD'er er steget i værdi

Disse iPods er steget i værdi

Disse viskelædre er steget i værdi

Denne spolebåndsoptager er steget i værdi

Disse gamle biler er steget i værdi

Disse Louis Vuitton-tasker er steget i værdi

Disse gamle knallerter er steget i værdi

Kilde: DBA Guide

null

Søs' yndlings-del af Mågestellet er denne halskæde. Foto: DBA Guide

Video med Søs og hendes Mågestel af værdi

Videoen må I meget gerne bruge, så længe den embeddes fra vores YouTube-kanal:

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/WL41s3t3KHc" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Kontakt:

For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:

Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye