Topdanmark A/S

Antal flyrejsende kan nærme sig rekord: Topdanmark sender opfordring før travl sommerferie

Del

Du bør tage en række forholdsregler, hvis du skal rejse med flyet på ferie denne sommer, lyder det fra Topdanmark.

Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark, forventer travlhed i forsikringsselskabet denne sommer på grund af stor rejseaktivitet.
Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark, forventer travlhed i forsikringsselskabet denne sommer på grund af stor rejseaktivitet.

Skolernes sommerferie står for døren, og det betyder, at mange danskere snart flyver sydpå for at holde ferie. 

Flyrejsende har i år en ekstra god grund til at tage sig en række forholdsregler, før de sætter kurs mod lufthavnen. 

Sådan lyder vurderingen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, som forbereder sig på en sommer med travlhed ved telefonerne. 

”Vi forventer en stigende rejselyst, og det kan give et ekstra tryk på de danske lufthavne. Flyrejsende bør derfor forberede sig på eventuel travlhed og lange køer – ellers risikerer de at misse flyet og få forsinket deres ferie,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

Millioner af passagerer 
Forsikringsselskabet peger på en forventning fra Københavns Lufthavn om, at op mod ni millioner passagerer skal igennem lufthavnen i juni, juli og august – hvilket vil være tæt på rekordniveauet i 2018. Samtidig vil det – hvis prognosen holder stik – være ca. en million flere passagerer end i samme periode i 2023, hvor knap otte millioner rejste til og fra lufthavnen.  

Københavns Lufthavn forventer, at der vil være flere dage i juni, juli og august, hvor mere 100.000 passagerer vil rejse via lufthavnen.  

Billund Lufthavn har tidligere oplyst, at de forventer et niveau, der ligner rekordåret, som sommersæsonen skrider frem. 

Juli er normalt den måned, hvor Topdanmark får flest henvendelser fra rejsende danskere om alt fra akutsygdom til missede flyafgange og strandet bagage.

"Vi er klar til at hjælpe vores kunder over sommeren, som snart nærmer sig sit højdepunkt. Alene i juli 2023 fik vi i Topdanmark 40 procent flere henvendelser om rejse i forhold til en gennemsnitlig måned for året," siger Rasmus Ruby-Johansen.

Rejseforsikringen dækker en misset flyafgang, hvis din forsinkelse er uforudsigelig, og hvis det ikke er din egen skyld. Den dækker desuden udgifter til at indhente rejseruten og ekstraudgifter til kost, logi og transport, til du har indhentet rejseruten. Du skal være opmærksom på at lægge tid nok ind imellem flyskift.    

Som flyrejsende kan du forberede dig på at komme godt igennem lufthavnen og undgå, at du får brug for din rejseforsikring.  

Fem gode råd til at komme godt igennem lufthavnen 

  1. Tjek din rejseforsikring: Står man i en situation, hvor man misser sit fly, fordi man står i en lang kø til sikkerhedskontrollen, dækker rejseforsikringen, hvis man er mødt op i lufthavnen i god tid. Det er som minimum i den tid, som lufthavnen eller rejsearrangøren anbefaler. Man skal samtidig have haft styr på de nødvendige rejsedokumenter. 
     
  2. Forbered dig hjemmefra: Undersøg, i hvilken terminal du skal foretage check-in eller bagagedrop, før du tager hjemmefra. Du kan også gennemføre check-in hjemmefra, hvis flyselskabet tilbyder den mulighed. 

  3. Hold dig opdateret: Følg informationen fra både flyselskaber, rejseselskaber og de lufthavne, du skal flyve fra, i perioden op til din rejse. Som minimum på afrejsedagen.  

  4. Tag afsted i god tid: Der kan opstå kø i lufthavnen. Ankom derfor i god tid i lufthavnen. Københavns Lufthavn anbefaler rejsende at ankomme minimum to timer før afrejse, hvis man skal rejse i Schengen-området. Hold samtidig øje med udmeldinger fra lufthavnen, så du er opmærksom på eventuel ekstra ventetid ved bagagedrop eller sikkerhedskontrollen. Det anbefales at komme tre timer før, hvis man skal flyve udenfor Europa.

  5. Forbered dig på sikkerhedstjekket: Der kan opstå lang kø ved sikkerhedskontrollen. Gør derfor væsker og elektronik klar til at blive taget særskilt ud i sikkerhedskontrollen, så du og andre rejsende kan komme hurtigt videre. 

Nøgleord

Kontakter

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er omkring 2.000 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er

Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v

Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye