SOSU-skoler får 28 millioner kroner til særlig indsats for ufaglærte medarbejdere i ældreplejen
25.6.2024 12:56:41 CEST | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde medarbejder i ældreplejen har ikke en social- og sundhedsuddannelse. Med aftalen om en ny ældrereform har regeringen afsat ekstra midler til opkvalificering af ufaglærte medarbejdere i ældreplejen.

Ufaglærte medarbejdere skal i fremtiden kunne arbejde i ældreplejen eller sundhedsvæsenet, samtidig med at de tager en faglært uddannelse i mindre bidder.
Derfor har regeringen og et bredt flertal i Folketinget med aftalen om en ny ældrereform afsat syv mio. kroner årligt fra 2024 – 2027 til skræddersyede uddannelsesforløb på landets social- og sundhedsskoler.
Forløbene skal understøtte skolerne i planlægning og tilrettelæggelse af blandt andet AMU-forløb med henblik på at uddanne flere ufaglærte til social- og sundhedshjælpere.
Fra 2018 til 2022 steg andelen af ufaglærte i ældreplejen fra 17 procent til 26 procent i 2022. For at det ikke skal gå ud over kvaliteten af plejen er det vigtigt, at ufaglærte bliver klædt fagligt på.
- Gode og dedikerede medarbejdere er en hjørnesten i vores velfærdssamfund. I takt med at vi bliver flere og flere ældre, skal vi have rekrutteret og uddannet flere medarbejdere til ældreplejen. Derfor sikrer vi nu bedre muligheder for uddannelse til dem, som måske aldrig kom i gang eller fik en skæv begyndelse i uddannelsessystemet, siger ældreminister Mette Kierkgaard.
Fremskrivninger viser, at vi i 2035 vil mangle omkring 15.000 medarbejdere på ældreområdet. Regeringen har derfor igangsat en række tiltag for at gøre det mere attraktivt at arbejde i ældreplejen.
- Mange ufaglærte medarbejdere i ældreplejen gør en stor forskel. Men med en uddannelse inden for faget med i rygsækken vil de kunne endnu mere. Med skræddersyede uddannelsesforløb på social- og sundhedsskolerne får flere medarbejdere bedre mulighed for at uddanne sig til enten social- og sundhedsassistent eller -hjælper. Det er både til gavn for dem og for de ældre, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har fået et lønløft, der kan mærkes. Regeringen har gjort retten til at uddanne sig med 110 procent dagpenge permanent inden for brancher med mangel på arbejdskraft, herunder SOSU. Samtidig har regeringen indgået en aftale, der gør det muligt at sikre mere international arbejdskraft til blandt andet ældreområdet.
Fakta
- Over en million danskere er i dag over 65 år, og i fremtiden vil gruppen af ældre kun vokse. Det er derfor afgørende, at vi får rekrutteret flere medarbejdere til ældreområdet.
- Formålet med puljen er at opkvalificere ufaglærte medarbejdere i ældreplejen. Afholdelse af uddannelsesforløb og deltagelse for medarbejderne skal ske så let og fleksibelt som muligt for kommuner og private arbejdsgivere.
- Der afsættes i alt 28 mio. kr. fra 2024 - 2027 til social- og sundhedsskolerne.
Nøgleord
Kontakter
Social-, Bolig- og Ældreministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkFølg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Socialminister Monika Rubin: Psykisk vold bør have et langt større fokus29.9.2026 06:14:49 CEST | Pressemeddelelse
Psykisk vold er et alvorligt problem, som kan have store konsekvenser for børn og unge – helt ind i voksenlivet. I dag udkommer en ny rapport fra VIVE. Rapporten bidrager med vigtig viden til regeringens kommende strategi mod vold mod børn og vold i hjemmet.
Socialministeren går ny vej for arbejdet med handicapområdet22.9.2026 19:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering ønsker at være frit stillet til at gennemføre sin egen politik på handicapområdet. Derfor ophæves rammeaftalen, og partnerskabet Sammen om Handicap nedlægges. Samtidig sætter socialminister Monika Rubin gang i centrale forbedringer på handicapområdet.
Socialminister Monika Rubin: særdeles kritisk, at regler om ægteskaber med mindreårige er blevet brudt22.9.2026 08:04:06 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse viste sidste år, at danske myndigheder i strid med loven og på trods af en lovændring i 2017 har anerkendt udenlandske ægteskaber med mindreårige. Nu udkommer VIVE med en historisk undersøgelse af ægteskaber med mindreårige fra 1970 og frem.
Stor interesse for lånepulje: 14 kommuner låner penge til flere botilbudspladser17.9.2026 11:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Der har været stor interesse for den lånepulje, som skal give mulighed for at udvide kapaciteten på botilbudsområdet. 14 kommuner har fået lov til at optage lån til at udvide botilbudsområdet med 234 pladser. Lånepuljen er samlet på to mia. kr. i perioden 2027-2030.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 11:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum