DBAs dyreste: 18-årige August vil have 32.000 kr. for sine unikke sneakers
Hvad vil du helst: Tage en tur til Maldiverne eller købe et par brugte sneakers? For ja, det koster det samme - i hvert fald, hvis du køber 18-årige Augusts sneakers. Find ud af, hvorfor gummiskoene er så hammer dyre, her!

Har du svært ved at begribe, hvorfor man vil betale 10.000, 20.000, ja måske 50.000 kr. for et par sko? Det er du højst sandsynligt ikke alene om.
Men 18-årige August Plougheld Lorenzen fra København kan sagtens forstå, hvorfor man vil betale i dyre domme for et par gummisko. For August er sneaks nemlig ikke bare sneaks. Og han har netop sat et par af sine yndlings til salg på DBA. Et par sneakers, der ultimativt er genbrugssitets dyreste. 3 gange dyrere, end sitets næstdyreste sneakers. Det skriver DBA Guide.

100.000 USD blev modellen solgt for, da den blev sat til salg på ebay, kort efter, de i 2016 blev udgivet. Foto - DBA Guide
Så meget koster DBA's dyreste sneakers
Augusts Air Force 1-sneaker løber med prisen som DBA's dyreste gummisko. Der findes selvfølgelig mange Air Force 1-sneakers, men netop denne er helt unik. Skoen er nemlig et resultat af et samarbejde mellem Vlone, som er lavet af A$AP Rockey og A$AP Bari, og Nike.
På verdensplan findes der cirka 400 par af netop denne Air Force 1-sneaker. Skoen blev første gang udgivet i 2016. Her blev det første par solgt på eBay til den nette sum af 100.000 US dollars svarende til 680.000 danske kr.
Det er dog ikke den pris, August sælger sine sko for. Sidenhen er skoene nemlig blevet udgivet over flere omgange - men du ville stadig skulle tømme hele sparegrisen, hvis du vil have fingrene i Augusts sneakers. DBA's dyreste sneakers sælges nemlig for 32.000 kr!
August har på StockX - en hjemmeside, hvor der forhandles brugte mærkevare - set sneakersne til 150.000 kr., hvorfor August pris virker helt gavmild på trods af det tårnhøje beløb.

August købte skoene fra en butik i Las Vegas. Og han tog chancen og håbede, at størrelsen passede. Foto - DBA Guide
Sådan skaffede August skoene
Det første par af de helt unikke Air Force 1-sneakers blev sat til salg på eBay. Efterfølgende udkom de i begrænset antal i London og New York, hvor du skulle være heldig, hvis du ville have fingrene i de eftertragtede sko. Det krævede nemlig en særlig invitation fra butikken - og sådan en havde August ikke.
August er, som de fleste unge mennesker, en glad bruger af sociale medier. Og det var da også her, han første gang blev præsenteret for den unikke Air Force 1.
- Første gang, jeg så dem, var på et Instagram-post fra butikken, og så vidste jeg bare, at jeg blev nødt til at have dem, fortæller han til DBA Guide.
Butikken, August referer til, befinder sig i Las Vegas. De fleste ville nok være nervøse for, om det er den rigtig størrelse, når man bestiller online, og særligt når skoen er limited edition og vanvittig dyr.
- Men jeg kender Air Force 1 så godt, at jeg vidste, at 43 er min størrelse. Så selvom det er en dyr sko, så turde jeg godt købe dem, fortæller August til DBA Guide.
Og sådan fik August altså fat i det eftertragtede sko.

Sandra har ejet bilen i 5 år. Foto - DBA Guide
August bruger kun skoene, når han er til...
Med et par sneakers så dyre vil de fleste nok ikke turde gå i dem. For ligeså snart de er det mindste brugt, falder de i værdi.
August bruger dog heller ikke de famøse sneaks til hverdag. Det er kun til særlige begivenheder, han vover at beklæde sine fødder med dem.
Sidst August havde dem på var til det såkaldte Sneaker Banquet, som er en begivenhed, der tiltrækker de vildeste sneakers-nørder. Men skulle mene, at der til sådan en begivenhed måtte være andre med sneakers mindst lige så fede som Augusts. Men ifølge ham selv, var han iklædt begivenhedens fedeste gummisko.

August har sneaks i alle regnbuens farver. Foto - DBA Guide
Her er Augusts yndlings sneakers
Augusts værelse af popfyldt med sneaks i alskens former og farver. De fedeste - og nok også de dyreste - har han udsmykket sit værelse med, så de står til skue for en hver, der træder ind i hans gemakker.
På reolen, der rummer Augusts sneaker-udstilling, findes også hans yndlingssko. Et par Travis Scott-Dunks. Skoene er et samarbejde mellem Nike og den amerikanske rapper, Travis Scott.
Yndlingskoen udkom for cirka en måned siden, men med Augusts sneaker-glade hjerte må de formentlig snart vige fra pladsen som nummer et.

2016 var første gang, skoen blev udgivet. Foto - DBA Guide
Sådan ser resten af samlingen ud
De fleste opbevarer typisk tøj i deres garderobeskab - men ikke August. I det store skab, der går helt op til loftet, er alle Augusts hverdagssko sirligt linet op. Skabet gemmer på både Vans, Off White og Travis Scott-sneakers.
Et stereotypisk teenageværelse flyder med bunker af tøj, skolebøger og er generelt en rigtig rodebutik. August falder dog ikke inden for den kategori - i hvert fald ikke, hvad angår hans sko.
Skoene er nemlig inddelt efter et særligt system.

August byder dig velkommen indenfor til et smugkig i sin eksklusive sko-garderobe. Foto - DBA Guide
Derfor er skotøjsæsken speciel
Er du ligesom August en rigtig sneaker-nørd, ved du sikkert allerede, at det altså ikke er helt lige meget, hvilken boks, der følger med dine sneakers.
For de uvidende, kan vi oplyse, at der nærmest findes en hel skoæske-religion. Når du køber nye sneakers, giver det sig selv, at skoene ligger i den originale æske, men hvis du videresælger skoene, er de mere værd, hvis den originale boks medfølger.
Hvis du bliver den heldige ejer af DBA's dyrste sneakers, er det ikke alene den originale boks, der medfølger. Nææhnej, det er nemlig en særlig boks. For selvom der kun findes godt og vel 400 par af skoen, findes der to slags æsker. Og den æske, August har, findes der kun 100 styks af.

Augusts skosamling tæller både Nike Air Max og Travis Scott-sneakers. Foto - DBA Guide
Faktaboks:
- Link til sneakers-annoncen på DBA
- Link til August's DBA-profil (han har også andre eksklusive sneakers til salg)
- De næstdyreste sneakers på DBA sælges til 11.000 kr., og er Nike Air Max
- Lige nu er der 4.489 sneakers til salg på DBA i herre-kategorien, og 7.158 sneakers til salg i DBAs kvinde-kategori.

Her er skoenes DBA-annonce. Foto - DBA Guide
Brug gerne videoen
- Videoen, ser vi meget gerne, at I bruger, og hvis I gør det, skal den blot embeddes fra vores Youtube. Her er embed-linket:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/io_4ltwZZsk" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

En af Augusts andre sneakers. Foto - DBA Guide
Kontakt:
For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:
Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum