Mød en samler: Mosterlise er pjattet med piger af papir
For de fleste er påklædningsdukker legetøj, der hører fortiden til. Men ikke for Mosterlise, der har dedikeret både tid og penge til de papirstynde damer. Se hendes samling her.

Samlede du selv på påklædningsdukker som barn? Du havde med garanti ikke en samling som Mosterlise fra Fredericia. Hendes samling kan udfylde et helt museum.
Lise Rasmussen på 59 år, også kaldet Mosterlise, har samlet på påklædningsdukker i mere end 20 år og er tæt på at have den komplette samling. I samlingen gemmer sig blandt andre en påklædningsdukke af Dirch Passer iført dametøj. Det skriver DBA Guide.

Hele ark med påklædningsdukker tegnet af Iben Clante. Købt for ca. 150 kr. Er i dag 500 kr. værd. Foto – DBA Guide
Dirch Passer som påklædningsdukke - derfor har han dametøj på
Under påklædningsdukkernes storhedstid blev amerikanske filmstjerne ofte afbildet og trykt som påklædningsdukker. Og denne trend fandt vej til lille Danmark.
Det var dog en noget mere komisk påklædningsdukke, der blev trykt i Danmark. Det var nemlig et ark med Dirch Passer fra A.B.C. Teateret, hvor han spillede Charleys tante. Derfor er dukken, som forestiller Dirch Passers karakter udstyret med en stor kjole, røde, krøllede lokker og fjer i håret.
Påklædningsdukken, der forestiller Dirch Passer, er meget sjælden og derfor nærmest umulig at få fingrene i, fortæller Mosterlise til DBA Guide.

Påklædningsdukken, der forestiller Dirch Passer, er nærmest umulig at få fingrene i. Foto – DBA Guide
Så få påklædningsdukker mangler Mosterlise for at fuldende sin samling
Store Marie, Lille Marie og Sorte Marie er påklædningsdukker, der fulgte med i Mariekiks-pakkerne fra 1940 til 1964.
Ved købmanden kunne de interesserede få udleveret et ark med de udklipnings-parate figurer. Dertil fulgte nye kjoler i hver pakke med Mariekiks.
- Kjolerne til Marie-dukkerne er fantastisk flotte, fortæller Mosterlise til DBA Guide.
Der findes i alt 470 forskellige kjoler til dukkerne. Mosterlise har erhvervet sig 440 af kjolerne. Det er altså ikke mange kjoler, der mangler, før samlingen er komplet.

Hele modeark med påklædningsdukker tegnet af Gerda Vinding. Værdi: minimum 500 kr. pr. ark. Foto – DBA Guide
Sorte Marie: 'Den var ikke gået i dag'
Efter 2. Verdenskrig kom chokolade-Mariekiksene til Danmark. I den forbindelse blev der selvfølgelig også lanceret en tilhørende påklædningsdukke. Dukken blev navngivet Sorte Marie.
- Store Marie og Lille Marie har en vis sødme i udtrykket. Sorte Marie har derimod et temmelig karikeret udtryk. Det var ikke gået i dag, sige Mosterlise til DBA Guide.

Originale hele ark med Marie Dukkerne. Værdi: minimum 250 kr. pr. ark. Foto – DBA Guide
Klubben, der stjal pigernes hjerter
I 1951 startede Store Marie-klubben for de entusiastiske påklædningsdukke-samlere. Som bevis på, at man var en del af klubben, fik medlemmer et lille emblem, der forestillede en miniudgave af to ruller kiks, der kunne fastgøres på tøjet.
Med emblemet fastgjort kunne medlemmer signalere til hinanden, at de var med i klubben og kunne således bytte tøj til dukkerne.
Som medlem fik man desuden et lille medlemskort, et medlemsblad og et skoleskema. Og når man havde fødselsdag, fik medlemmer ikke mindst en fødselsdagshilsen.

Dette lille emblem er et bevis på, at man er en del af Store Marie-klubben. Foto – DBA Guide
Dukkerne gemmer på en historie
Mosterlises samling af påklædningsdukker er som en tidslomme. Det afslører kjolernes udseende, papirets kvalitet, farverne og mønstrene. Disse elementer er med til at tegne et tidsbillede.
- Jeg kan faktisk ved at kigge på tøjet identificere en påklædningsdukke og sige, hvilket årti den stammer fra, siger Mosterlise til DBA Guide.
Dette vidner naturligvis om Mosterlises ekspertviden inden for påklædningsdukker, men viser også den kulturhistorie, dukkerne må siges at gemme på.

’Sorte Marie har et temmelig karikeret udtryk. Det var ikke gået i dag’, fortæller Mosterlise. Foto – DBA Guide
Fakta:
Eksempler på påklædningsdukker, der er steget i værdi (billeder af det hele kan findes i WeTransfer-filen):
1. Hele modeark med påklædningsdukker tegnet af Gerda Vinding. Værdi: minimum 500 kr. pr. ark.
2. Hele ark med påklædningsdukker tegnet af Iben Clante. Købt for ca. 150 kr. Er i dag 500 kr. værd.
3. Originale hele ark med Marie Dukkerne. Værdi: minimum 250 kr. pr. ark.

Lise er tæt på at have den komplette samling. Hun mangler 30 kjoler, for den er helt fuldendt. Foto – DBA Guide
Video:
I må hellere end gerne bringe videoen med Mosterlise, så længe i embedder den fra vores YouTube:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/3CfWOl0nNvo" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Mosterlise elsker sin piger af papir og samlet på dem de sidste 20 år. Foto – DBA Guide
Kontakt:
For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:
Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum