ELFORSK: 12 millioner kroner til grønne digitaliseringsprojekter
Tre projekter, der skal være med til at effektivisere energisystemet gennem digitalisering og sektorkobling, har netop modtaget tilsagn om støtte fra ELFORSK-programmet. De tre projekter får tilsammen tilskud på knap 12 millioner kroner.

ELFORSK har til formål at fremme effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger inden for el og energi gennem data, digitalisering og sektorkobling i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.
Nu modtager tre nye projekter støtte fra programmet:
Ny målemetode til elnettet
Der skal kunne tilsluttes mange flere varmepumper og elbiler til distributionsnettet, men det er dyrt og langsommeligt at udbygge elnet-kapaciteten. I projektet ”3PhaseInsight”, der nu modtager støtte fra ELFORSK, vil man derfor udnytte tre-fase-målinger fra husstands-elmålere til at få indsigt i elnettet og på den måde frigøre kapacitet ved at reducere fase-ubalancer og forvrængninger i nettet.
Optimering af hybrid-solanlæg
I projektet ”Helios” vil man skabe en optimerings- og styringsmodel, der skaber stærkere forretningsmodeller og finansieringsmekanismer for hybridanlæg, der kombinerer solceller og energilagring. Dette forventes både at reducere investeringsrisikoen samt at danne grundlag for nye finansieringsmekanismer for fleksible vedvarende aktiver – og på den måde bidrage til hurtigere udbygning af vedvarende energi.
Digitalt værktøj til grøn kollektiv varme
Termonet er en jordvarmeløsning, hvor varmen produceres med en jordvarmepumpe i hver tilsluttet bygning, ligesom ved individuel jordvarme, men hvor varmepumper og jordslanger er forbundet via et tostrenget rørnet, som skal graves ned i bebyggelsen. "HEATCODE"-projektet skal udvikle et digitaliseret værktøj til termonet-systemet. Løsningen skal gøre termonets netværk mere skalerbart, mere effektivt, reducere brug af elektricitet og omkostninger samt fremme samarbejde mellem interessenter.
Oversigt over de tre nye ELFORSK-støttede projekter
Projekttitel |
Hovedansøger |
Tilskud |
3PhaseInsight |
DTU |
3.994.249 kr. |
Helios - et styringssystem til hybride vedvarende energianlæg |
Reel ApS |
4.955.661 kr. |
HEATCODE: Forbedringer af opvarmningseffektivitet via Termonet Designudvikling |
Aalborg Universitet |
2.917.429 kr. |
Kontakt:
Henrik Holm Friis, fuldmægtig i Energistyrelsen, htaf@ens.dk, +45 33 92 77 99
Claus Meineche, kontorchef i Energistyrelsen, clme@ens.dk, +45 33 92 77 93
Nøgleord
Kontakter
Amanda Videbæk LaasholdtKommunikationsrådgiver i EUDP
Tlf:+45 33 95 09 71amlt@ens.dkEnergistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner24.6.2025 09:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har udmøntet tilskud til en række nye innovative energiprojekter. Der er i alt uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Samtidig bliver der åbnet op for nye ansøgninger.
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum