10-årige Christian har forvandlet sit værelse til Disneyland
10-årige Christian elsker, som mange andre børn, Disney. Det er dog ikke alle 10-årige, der har 370 Disney-film sirligt linet op på sit værelse. Men det har samleren, Christian.

Peter Pan, Pinocchio, Bambi. De fleste vil sikkert mene, at de kender Disney-universet ret godt. For siden 1937, hvor den første Disney-film, 'Snehvide og de syv små dværge', udkom, har Disney været hverdagskost i vores opvækst. Det er dog de færreste, der har så stort et kendskab til Disney som 10-årige Christian Uhrenholdt.
Da Christian, som bor på Langeland, første gang åbnede dørene for de kære Disney-figurer, var han ikke klar over, at hans værelse snart ville blive invaderet af Tarzan, De syv små dværge, Peter Plys og resten af slænget. De nye beboer er dog mere end velkomne. Det skriver DBA Guide.

Flere af Disney-filmene i samlingen har Christian på forskellige sprog. Foto: DBA Guide
Christians yndlings Disney-objekt
- Det er meget svært at vælge. Det er det samme som at sige: Du har 370 børn. Vælg din favorit, siger Christian grinende til DBA Guide.
På trods af de mange film at vælge imellem, er der nogle Christian er mere pjattet med end andre. Christians yndlingsobjekt i Disney-samlingen er en film af ældre dato. Mere præcist er det den 13. Disney klassiker i rækken. Kan du regne ud, hvilken film der er tale om?
Det er selvfølgelig 'Alice i eventyrland', som blev udgivet i 1951. Filmen er siden hen blevet solgt i mange forskellige udgaver. Christians yndlings er Egmont-udgaven med den oprindelige danske versionering.
- Måden man kan genkende Egmont-udgivelser på, er ved deres røde ryg og det røde cover, fortæller Christian smilende til DBA Guide.

Christians værelse er propfyldt med samleobjekter. Foto: DBA Guide
Det synes Christians forældre om Disney
Ikke alle i familien-Uhrenholdt er lige begejstrede for de mange Disney-film. Deres ophold i huset er ikke problemet, der er snarere at skulle gense de mange film, der er udfordringen.
- Min far kan altid godt lide at se en film. Min mor derimod, kan nemt fortælle, hvilke film hun gider at se baseret på filmens cover, fortæller Christian grinende til DBA Guide.
Christian kan ikke forstå, hvordan hans mor kan dømme en bog (læs: film) på sit omslag. Med det sagt er det næppe muligt for Christian er være objektiv, idet han elsker Disney.
Christians yndlingsfilm 'Alice i eventyrland er steget i værdi'. Foto: DBA Guide
Når Christian finder en god Disney-sang, gør han dette
Disney-film er kendt for at indeholde et hav sange og fantastisk musik. Flere af sangene er gennem årene blevet så anerkendte, at de bliver brugt i sangprogrammer som f.eks. X-Factor.
Den velkendte Disney-musik har en helt særlig plads i Christians hjerte, hvorfor han har anskaffet sig en ordentlig kleppert af en nodebog. Med nodebogen ved sin side udforsker Christian Disneys musik-univers.
- Jeg opdager jo hele tiden nye sange og så begynder jeg at spille dem, fortæller Christian til DBA Guide.

Walt Disney Home Video-kasetter vil Christian gerne tilføje til sin samling. Foto: DBA Guide
Christian har samme film på flere sporg
Det bankende hjerte i Christians samling er Disney-filmene, som han har samlet på siden han var 5 år. For to år siden havde Christian blot 140 film i samlingen. I dag består den af intet mindre end 370 Disney-film.
Selvom der er blevet produceret Disney-film i mere end 80 år findes der ikke i nærheden af 370 forskellige titler. Så hvordan kan Christian have så mange Disney-film i sin samling?
Først og fremmest har Christian flere af filmene både på DVD og VHS. Derudover, som den sande samler han er, har han også en del af filmene på forskellige sprog.

Denne nodebog er fyldt med alle de bedste sange fra Disney. Foto DBA Guide
Samlings fremtidsplaner
Christian drømmer om at tilføje endnu flere Disney-objekter til samlingen. Der er dog en helt naturlig grænse for, hvor hurtigt samlingen kan vokse.
- Der var en periode, hvor jeg gav den fuld gas med køb. Det kunne mine forældre ikke lide, så de gav mig en penge-begrænsning, fortæller Christian til DBA Guide.
Som 10-årig er man nemlig tvunget til at følge mor og fars råd. Derfor er Christians ønskeliste til jule og fødselsdag blevet en del længere end de foregående år.
- Sidste jul og min seneste fødselsdag har jeg ikke kunne finde på noget at ønske mig. Men efter jeg har fået forstand på de forskellige versioner og sjældne ting, så tror jeg, at ønskelisten bliver lang i år, siger Christian med et smil på læberne til DBA Guide.
Selvom Christians samling med tiden kan blive en god slat penge værd, vil han aldrig sælge noget fra den. I stedet vil han fokusere sin samling omkring importerede VHS-bånd fra Disney.

På DBA har Christian fundet et helt særligt samleobjekt. DBA Guide. Foto: DBA Guide
Fakta
Eksempler på videospil, der er steget i værdi (billeder af det hele kan findes i WeTransfer-filen):
1. 'Alice i Eventyrland' på VHS udgivet af Egmont. Før: 10 kr. Nu: 70 kr.
2. Pinocchio-samlehæfte af Rich's fra 1949. Før: 35 kr. Nu: 150 kr.
Video
I må hellere end gerne bringe videoen med Christian og Disney-samlingen, så længe i embedder den fra vores YouTube. Her er embedkoden:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/2Zb4e1Q5Cnw" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>
Kontakt
For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:
Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum