DBA

Unikt på DBA: En cirkusvogn uden præstationsangst

Del

Cirkus Arena-vogn er sat til salg. Ejeren bliver sur, hvis du kalder den for en 'campingvogn'. Men vognen forpligter også, så den nuværende ejer har måtte lære cirkuskunstner for at kunne leve op til at bo i vognen. En vogn, der er så populær, at 'Arena'-stænklapperne er blevet stjålet.

Du kan leje den plads, som cirkusvognen står på, nu. Foto - DBA Guide
Du kan leje den plads, som cirkusvognen står på, nu. Foto - DBA Guide

Der er tre meter til loftet i den røde og gule bolig. Dog ikke i soveværelset, hvor man går et trin op. Cirkusvognen rummer 25 kvadratmeter. Foto - DBA Guide

Løver, elefanter og balancerende prinsesser.

Cirkusverdenen er kendt for at være kulørt, og det gælder også, når forestillingen er forbi. For vi kender alle til de gule og røde cirkusvogne, som transporterer det gøglende folk gennemlandet om sommeren. Og lige nu har du muligheden for at skrive dig ind i en cirkusfortælling. En vaskeægte cirkusvogn er nemlig til salg på DBA.

- Cirkusvognen har rejst med Cirkus Arena indtil for 5 år siden. Herefter købte et ældre par fra Århus vognen, satte den i stand, og for 2 år siden blev den så min, fortæller den nuværende ejer, Lotte Ankerstjerne fra Borup til DBA Guide.

I vognens cirkustid gav den husly til hele 8 medarbejdere fra cirkus. En mandskabsvogn til daglejere.

- Daglejere er dem, der laver det hårde arbejde. Det er dem, der får cirkus op og stå, forklarer 55-årige Lotte til DBA Guide.

Vognen var således delt op i 4 små værelser, og det kan stadig ses i dag, hvis man blot kigger efter de blændede døre på cirkusvognens ydre.

I det lys må man sige, at Lotte har levet luksuriøst - hun har ikke delt sin vogn med 7 personer - kun med sin ene hund, og alligevel er vognen nu ikke længere tilstrækkelig for hende. Eller det vil sige; det er faktisk ikke selve vognens skyld, at den skal sælges. Det er mere dens beliggenhed:

- Jeg har fået arbejde i København, og derfor har jeg nu købt mig en lejlighed, så jeg kan bo tæt på arbejdet. Her, hvor cirkusvognen har sin plads nu, er der for langt med offentlig transport hver morgen, fortæller Lotte til DBA Guide.

null

Lotte er ikke så fiks på fingrene, så hun var glad for, at det ældre ægtepar havde sat cirkusvognen i stand, inden hun selv overtog den. Foto - DBA Guide

Derfor købte Lotte i sin tid cirkusvognen

For de fleste vil det være en stor omvæltning at flytte i en cirkusvogn. Det var det også for Lotte, men på en anden måde, end det ville være for os andre. Da Lotte for to år siden købte den farverige vogn, havde hun i 2 år boet på en yacht.

- Jeg havde lidt penge på kontoen, og så har jeg levede lidt i sus og dues i nogle år. Jeg købte blandt andet en yacht, og så så jeg cirkusvogn og tænkte, det var den oplagte mulighed for at gøre noget andet, fortæller Lotte til DBA Guide og fortsætter:

- Jeg havde ikke dengang lyst til at flytte tilbage i en lejlighed. Jeg kan godt lide at bo minimalistisk, tæt på naturen, men dog også lukseriøst. Derfor slog jeg til, da den her cirkusvogn kom til salg på DBA.

- Jeg har været rigtig glad for den. Det er virkelig en dejlig vogn.

null

Det røde køkkenskab, som hænger i køkkenet i den kulørte, alternative bolig, har Lotte fundet på DBA. Det var oprindeligt solgt til en anden, men Lotte vidste bare, at skabet en dag ville blive hendes. Og rigtig nok - køberen sprang fra, og så blev det Lottes. Foto - DBA Guide

Cirkusvognens kvaliteter

Køber du Lottes cirkusvogn, får du en vogn i topkvalitet. Den har nemlig fået en ordentlig overhaling af de ejere, der passede på den før Lotte. Ejerne har isoleret vognen, de har tilført den klimaanlæg, sat nyt el ind og i det hele taget sørget for, at vognen fremstår helt ny indvendig. Badeværelset er moderne og lækkert, og de røde fliser i brusenichen sørger for, at man end ikke, når man går i bad, glemmer vognens fortid.

Fliserne går igen i køkkenet, som fungerer med køleskab og vandhane.

- De tidligere ejere har også sat flere vinduer ind i vognen, fortæller Lotte til DBA Guide.

De nye vinduer finder du på badeværelset og i soveværelset. De er runde og ligner glas, der også kunne tilbringe livet til søs. Vinduerne tilfører gangskevist cirkusvognen mere lys, men praktiske er de ikke:

- De kan kun åbnes udefra, griner Lotte til DBA Guide, og fotæller også, at man ikke kan nå dem uden at bruge en stige.

Så hvis du har det varmt en nat i soveværelset, må du møffe dig helt ud af vognen og finde en stige for at få åbnet til kulden.

null

Lotte har ikke nogen bil, og derfor bliver det for kringlet for hende med det nye arbejde i København at skulle helt til Corona Camping hver dag til og fra arbejde. Derfor sælger hun cirkusvognen. Foto - DBA Guide

En luksuscampingvogn, hvis kvaliteter ikke kom helt i spil

De fleste ville nok sidestille en cirkusvogn med en campingvogn eller et kolonihavehus, men for Lotte er der væsentlig forskel. En af dem er, at hun synes, hendes cirkusvogn har mere komfort:

- Jeg elsker minimalisme, men jeg er også til luksus, og derfor synes jeg, denne vogn er den perfekte kombination. Her har de tidligere ejere sørget for alt. Om vinteren fryser jeg for eksempel ikke, for så kan jeg bare skrue op for varmen, fortæller hun til DBA Guide.

Lotte har dog måtte undvære mange af de goder, vognen tilbyder, for på den campingplads, hun var vognen stående på, har hun ikke fået det til at lade sig gøre at tilslutte vand og afløb til vognen.

Således har Lotte et campingtoilet stående ved siden af selve cirkusvognens toilet, og vandhanen i køkken og på badeværelset har længe tørstet efter vand og fungerende funktion. Men finder du som den nye køber en plads til cirkusvognen, hvor den kan få vand og afløb tilsluttet, fungerer dette fint i vognen. Blandt andet derfor synes Lotte ikke, det er fair, at sidestille en campingvogn med hendes cirkusvogn:

- Fyfy til dem, der kalder vognen for en 'campingvogn'. Folk kommer tit til at sige 'Det er da en mega stor campingvogn', men jeg synes, cirkusvogn er stadiet over en campingvogn. Den her vogn minder mere om et hus, og campingvogne er bare sådan nogle, der er typeproduceret, siger Lotte til DBA Guide.

null

Lotte har tidligere boet på Nørrebro med sine to børn. Nu vender hun atter tilbage til byen og til tilværelsen i en normal bolig. Foto - DBA Guide

Cirkusvognens plads du også overtage

Vognen har i de to år, den har været Lottes, hygget sig på campingpladsen i Køge, 'Corona Camping'. Her bor en del fastlæggere, og Lotte har indtil nu været en af dem.

Køber du hendes kulørte "skur", kan du tale med campingpladsens ejere om at overtage Lottes lejemål, hvis du er interesseret.

Vil du hellere køre vognen et andet sted hen, kan du også det. Den er nemlig på hjul og mangler kun en bremseklods for at være helt "trille-fungerende".

- Da jeg købte vognen, fik jeg den trasporteret hen til Corona campingplads på en blokvogn. Men det store køretøj kunne ikke fragte cirkusvognen helt ind på selve campingpladsen, og det kom bag på os, griner Lotte, der hurtig måtte finde på en anden løsning.

Det blev at alliere sig med en nærliggende traktor, der kunne tage vognen på slæb det sidste stykke ad vejen hen til den plads, som vognen ligger på i dag.

Lader du vognen stå her i din varetægt, får du dig ikke kun en historisk vogn, men også en relativt "kendt" placering. Corona Camping har nemlig været i TV fornyligt. TV 2 udkom for et år siden med en dokumentarserie, hvor man blandt andet fulgte livet på Corona Camping. Udsendelserne hed 'Trailerpark Danmark', og her kunne du blandt andet se til, mens Corona Camping kæmpede med kommunen om at få lov til at have fastliggere på pladsen. En kamp og en sag, der endnu ikke er lukket.

Campingpladsen er også særlig, fordi den hedder 'Corona', hvilket netop er oppe i tiden lige nu.

null

Alt hvad du ser i videoen følger med vognen, hvis du vil. Selve campingpladsen skal du dog leje, men det kan også arrangeres. Foto - DBA Guide

Folk vil have en bid af cirkus

Bliver du den nye ejer af Cirkus Arena-vognen, kan det være, du også skal hyre en bodyguard. Ikke til dig selv, men til vognen. For Lotte fortæller, at hendes cirkusvogn har været udsat for uvendigt tyveri. En af stænklapperne på vognen er nemlig blevet stjålet.

- Det er blandt andet på stænkklapperne, man tydeligt kan se, at vognen har tilhørt Cirkus Arena. Der står 'Arena' på. Det er lidt vildt, at den ene stænklap forsvundet, fortæller Lotte til DBA Guide.

Hun er dog vant til, at folk vil have et stykke med cirkus, når de ser hendes vogn. I den anledning plejer Lotte at sige, at hun mest af alt bare kan spille klovn, mens hun har gemt de hyggelige tips og tricks til hunden 'Flika'. Den kan Lotte nemlig på sin vis et lille nummer med.

Disse ting skal laves ved vognen

Selvom vognen er sat i stand fra top til tå, er der stadig få ting, du skal huske at få lavet på vognen, hvis du bliver dens nye ejer. Blandt andet er et af de gamle, kulørte vinduer rådent, og bremsekablet er defekt.

Men ellers burde den alternative bolig være god som ny.

Køber du Lottes farverige bolig, får du også al inventaret med. Det gælder også Lottes røde køkkenskab, som hun købte på DBA for 400 kroner. Med i handlen får du også de hylder, som den tidligere ejer har implementeret i vognen. Hylderne er fra gamle tog - de hylder, hvor de rejsende kunne opbevare deres bagage.

227.000 kroner kan vognen købes for.

null

DBA-annoncen. Foto - DBA Guide

Video:

I må hellere end gerne bruge videoen, så længe den embeddes fra vores YouTube.

Embedkoden er her:

<iframe width="350" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/-tjoEglgR2A" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Kontakt:

For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:

Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye