Grøn Trepart: Vigtigt, at biodiversiteten har fået plads
Den nye grønne trepartsaftale fokuserer på natur og biodiversitet, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Nu haster det med at få sat det egentlige arbejde i gang!
“Det er positivt, at aftalen har fokus på biodiversitet og mere natur i store, sammenhængende områder, for det har vi stærkt brug for. Biodiversitetsrådet anbefaler, at der lægges en helhedsorienteret strategi for, hvordan arealerne anvendes, der fokuserer på både biodiversitet, vandmiljø og klima, der giver store synergieffekter og gevinster på tværs af disse områder,” siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet.
“Aftalen er et skridt i den rigtige retning både for vores havmiljø, ferskvand og for biodiversiteten på land. Vi får mere plads til naturen, som er utroligt presset i Danmark. Nu gælder det om at have stort fokus på implementeringen, hvor det er vigtigt, at indsatsen bliver lagt de rigtige steder til gavn for biodiversiteten,” siger Signe Normand.
Jordfond er den rigtige vej at gå
De 40 mia. kr., der afsættes til “Danmarks Grønne Arealfond” til opkøb og udtag af landbrugsareal, er den rigtige vej at gå, da der er brug for et statsligt reguleret system, der kan sikre den nødvendige effekt. Dog kan opkøb og udtag af arealer være en langsommelig proces.
“Det er godt med et nationalt system som en jordfond. Udtag af betydelige landbrugsarealer er et vigtigt skridt i forhold til at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet, hvilket vil sætte gang i genopretningen af de nødlidende fjorde og generelt styrke den marine biodiversitet. Det er dog vigtigt, at en jordfond bliver brugt rigtigt. Udtagningsprocesser kan tage tid, og derfor kan det være nødvendigt med midlertidige, men hurtigt virkende tiltag i form af braklægning af marker eller reducerede gødningsnormer,” siger Karen Timmermann, der er medlem af Biodiversitetsrådet.
Urørt skov er et vigtigt virkemiddel
Med aftalen er målet at udlægge 250.000 hektar skov, hvoraf 100.000[BN1] [TF2] hektar skal udlægges til urørt skov. En urørt skov er en skov uden drift, hvor naturen får lov til at passe sig selv, og det er et er vigtigt virkemiddel til at vende tabet af biodiversitet til fremgang.
"Vi har vurderet i Biodiversitetsrådet, at urørt skov er et af de mest omkostningseffektive virkemidler i forhold til at vende tilbagegangen af den skovtilknyttede biodiversitet til fremgang, og det er derfor vigtigt, at det er med i aftalen,” siger Signe Normand.
Biodiversitetsrådet står klar til at bidrage yderligere og har grundlaget for at levere en samlet plan for arealanvendelse i Danmark:
“Det er vigtigt, at biodiversitet indgår i alle grønne initiativer. Biodiversitetsrådet anbefaler, at vi får en dansk biodiversitetslov, der kan sikre kontinuerligt fokus på biodiversiteten i beslutningsprocesserne, og som kan fastsætte mål og rammer for den danske biodiversitetsindsats. Vi står midt i en biodiversitetskrise, og vi har akut behov for beskyttelse og genopretning. Så vi skal i gang med det samme!” slutter Signe Normand.
Biodiversitetsrådets medlemmer står til rådighed for kommentarer og vurderinger af aftaleteksten i den grønne trepart. Kontakt kommunikationsansvarlig Tina Fruelund på 29219632.
Nøgleord
Kontakter
Tina FruelundKommunikationsansvarlig, Biodiversitetsrådets sekretariat
Tlf:29219632tf@biodiversitetsraadet.dkBiodiversitetsrådet
Biodiversitetsrådet er et uafhængigt forskningsbaseret ekspertorgan, der har som opgave at rådgive regeringen og Folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rådet består af ni medlemmer og beskæftiger sig med en række problemstillinger indenfor natur og biodiversitet – både i vand og på land, herunder samspillet med lovgivning, økonomi og adfærd.
Følg pressemeddelelser fra Biodiversitetsrådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Biodiversitetsrådet
Biodiversitetsrådet: Syv virkemidler kan skabe mere plads til beskyttet natur i Danmark6.9.2024 08:07:43 CEST | Pressemeddelelse
Biodiversitetsrådet lancerer et dynamisk virkemiddelkatalog for biodiversitet, der kvalificerer syv virkemidler, der kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang. Kataloget kan hjælpe til prioritering af indsatser ud fra biodiversitetshensyn og vurderet ud fra andre samfundseffekter.
Biodiversitetsrådet er sikret videreførelse i 2025 med finanslovsudspil30.8.2024 17:27:23 CEST | Pressemeddelelse
Biodiversitetsrådets bevilling er blevet videreført i regeringens finanslovsforslag for 2025 med 4,3 millioner kroner. Det bliver dermed muligt at fortsætte indsatsen med at kvalificere debatten om biodiversitet og levere forskningsbaserede analyser og anbefalinger. En indsats, der ellers ville være slut med udgangen af året.
KLAUSULERET: Øget finansiering af mere, bedre og større natur kan redde Danmarks biodiversitet12.6.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Biodiversiteten er forsat under stort pres i både Danmark og globalt på grund af menneskelige aktiviteter. Vi ved, hvad der skal til for at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang, men det kræver en markant øget finansiering. Derfor skal både den offentlige og den private sektor bidrage. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Biodiversitetsrådet om den fremtidige finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats.
Biodiversitetsrådet inviterer til konferencen "Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats" onsdag d. 12. juni kl. 13.0011.6.2024 12:47:38 CEST | Presseinvitation
Biodiversitetsrådet inviterer pressen til at deltage i konferencen "Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats", der fokuserer på hvordan vi sikrer, at der er penge nok til biodiversitetsindsatsen, og hvilken rolle den offentlige og private sektor spiller. Til konferencen offentliggører Biodiversitetsrådet en række anbefalinger til, hvordan den danske biodiversitetsindsats kan finansieres. økonomiske løsninger for at styrke biodiversiteten i Danmark. Rapporten "Finansiering af Danmarks Biodiversitetsindsats" offentliggøres onsdag kl. 13, og bliver udsendt klausuleret til pressen tirsdag aften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum