Beskyttelse af drikkevand i CO2-aftale på landbruget
Den grønne trepart er blevet enig om, at landbrugets CO₂-afgift skal omfatte blandt andet skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse. Der skal tages stilling til nye tiltag for drikkevandet senest 2027.
DANVA roser parterne i Grøn Trepart for at medtage vandsektorens ønske om hensynet til drikkevand i aftalen om en CO2-afgift på landbruget.
”Vi kan konstatere, at der i aftalen skal tages konkret stilling til yderligere beskyttelse af drikkevandet senest i 2027. Afgiften på landbruget træder først i kraft i 2030, så vi er glade for, at grundvandsbeskyttelse er med i den store kabale om arealanvendelsen med jordopkøb og 250.000 hektar ny skov,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVA har flere gange været indkaldt til Grøn Trepart for at orientere om, hvordan multifunktionel arealanvendelse med skov, økologi, natur og grøn energi kan være et omdrejningspunkt for oprettelse af grundvandsparker som en permanent beskyttelse af drikkevandet.
”Det er historisk, at en permanent beskyttelse af rent drikkevand er kommet et vigtigt skridt nærmere en realisering Regeringen tager udgangspunkt i 640.000 hektar grundvandsdannende områder. Vi mener, grundvandsparkerne dækker et areal på 200.000 hektar, og når vi så kan konstatere, at der skal plantes 250.000 ny skov og at 20.000 hektar statslig skov skal tage hensyn til grundvandsbeskyttelse, så begynder brikkerne at falde på plads til gunst for drikkevandet,” siger Carl-Emil Larsen.
Læs Økonomiministeriets pressemeddelelse og aftalen her: https://oem.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/juni/regeringen-og-parterne-i-groen-trepart-indgaar-historisk-aftale-om-et-groent-danmark/
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkLinks
DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Folkelige organisationer og vandbranchen - det haster med Grundvandsparker!7.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DANVA og Danske Vandværker er gået sammen om fælles udmelding: Opret Grundvandsparker i ca. 200.000 ha sårbare områder med behov for drikkevandsbeskyttelse og skab mere plads til natur, friluftsliv og økologisk jordbrug.
Ellen Trane Nørby skal stå i spidsen for vandsektoren30.5.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, har fået ny formand. En enstemmig generalforsamling i DANVA valgte torsdag 30. maj tidligere minister, folketingsmedlem og nuværende bestyrelsesformand for forsyningsselskabet SONFOR, Ellen Trane Nørby til at stå i spidsen for foreningen, der varetager interesserne for landets vand- og spildevandsselskaber.
CO2-afgift på landbrug i pagt med vand, sol, vind og skov2.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et lille land med mange ønsker til udnyttelse af arealerne. En CO2-afgift på landbruget skal omfavne hensyn til drikkevand, skov, fødevarer, vandmiljø og vedvarende energi. Det mener DANVA, der i dag afholder konference om grundvandsbeskyttelse rammet ind Danmarks klimamål og den grønne trepart.
Politisk aftale sender milliarder til vandområdet15.4.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA er glad for, at vand tilgodeses med flere midler. Pengene kan gøre en forskel for drikkevand og klimatilpasning, hvis man vælger at målrette alle indsatserne i aftalen mod udfordringerne inden for vandområdet.
Renseanlæg skal fjerne medicinrester og andre miljøfarlige stoffer4.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kommende EU-direktiv stiller krav om, at renseanlæg af en vis størrelse skal rense for stoffer fra medicinal- og kosmetikindustrien. Og en stor del af regningen skal sendes de to industrier. Danske vandselskaber står godt rustet til de nye krav, og flere tester allerede renseløsninger for miljøfarlige stoffer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum