Ekspert fremlagde visioner for fremtidens sundhedsvæsen
Salen var fuld, og opmærksomheden i top, da politikere og ledere i sundheds- og ældreområdet i Rudersdal Kommune var samlet på Kulturcenter Mariehøj til oplæg og debat om fordeling af opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen.
Med en fremtid med flere ældre, flere multisyge, mangel på sundhedspersonale og geografisk ulighed, står udfordringerne i det danske sundhedsvæsen nærmest i kø.
For at imødekomme disse ønsker regeringen en reform af sundhedsvæsenet, og en Sundhedsstrukturkommission har derfor netop afleveret en rapport med bud på indretning af fremtidens sundhedsvæsen.
Flere bud på et nyt sundhedsvæsen
Sidsel Vinge er bl.a. tidligere projektchef i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune, og har været en ud af kommissionens i alt 9 medlemmer. Det var derfor en ekspert og medforfatter til rapporten, som var inviteret til at holde oplæg og svare på spørgsmål fra de fremmødte kommunalpolitikere og ledere i sundheds- og ældreområdet.
Med udgangspunkt i den 600 sider lange rapport fortalte Sidsel Vinge, hvorfor der er brug for at foretage ændringer i sundhedsvæsenet, hvorefter hun gennemgik seks anbefalinger, samt tre modeller for, hvordan opgaverne mellem kommuner, hospitaler og de almene læger kan fordeles anderledes.
- Vi har leveret et beslutningsgrundlag, hvor vi præsenterer de forskellige muligheder og ulemper, hvor vores opgave har været at sikre lige sundhedstilbud på tværs i hele landet. Men selvom rapporten indeholder tre modeller for, hvordan vores sundhedsvæsen kan sammensættes, kan jeg også næsten love, at politikerne med stor sandsynlighed finder frem til et helt femte bud på en model, sagde Sidsel Vinge.
Dermed blev tilhørerne i salen forsikret om, at ingen endnu kan sige, hvilken løsning politikerne på Christiansborg i sidste ende vælger for fremtidens sundhedsvæsen.
Mere nærhed og samarbejde
Borgmester i Rudersdal Kommune, Ann Sofie Orth (C), og formand for kommunens Social- og Sundhedsudvalg, Randi Mondorf (V), kunne begge kvittere for det store arbejde, som Sidsel Vinge og de øvrige medlemmer af Sundhedsstrukturkommissionen har lagt ind i rapporten. Herudover var borgmesteren og udvalgsformanden også enige i rapportens grundlæggende tanker om at få mere fokus på det nære sundhedsvæsen.
-Der er gode takter i at prioritere det nære sundhedsvæsen og et endnu bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og andre sundhedsfaglige aktører. Så længe vi husker at have borgerperspektivet med i de fremadrettede drøftelser, ser jeg meget frem til, at vi får taget en ordentlig debat, om hvordan vi kan bruge hinandens kompetencer og viden på tværs på en mere sammenhængende måde, sagde borgmester Ann Sofie Orth (C).
Formand for kommunens Social- og Sundhedsudvalg, Randi Mondorf (V), hæfter sig særligt ved behovet for en fælles indsigt i borgernes forskellige sundhedsdata:
-Når vi taler om en fremtid med et mere udadvendt sundhedsvæsen, hvor fru Hansen eventuelt vil kunne få kemoterapi derhjemme, er det også vigtigt at have fokus på fælles dataunderstøttede løsninger. Det vil sige, at de sundhedsfaglige bør have fælles indsigt i de samme data, så de kan se det samme om den enkelte patient eller borger. Det vil i høj grad give mening, når man fremover skal se på de nye strukturer, sagde Randi Mondorf (V).
Regeringen forventer at foretage en politisk behandling af rapportens anbefalinger og muligheder til efteråret. Rapporten er derfor i første omgang i høring i hele landet hos de mange parter og organisationer, som arbejder med og i sundhedsvæsenet.
Nøgleord
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkRandi MondorfKommunalbestyrelsesmedlem
Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder
Vedhæftede filer
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Forældre i Rudersdal er tilfredse med deres barns dagtilbud15.1.2025 13:06:32 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn i Rudersdal Kommunes dagtilbud er godt tilfredse med deres barns dagtilbud. Det viser den forældretilfredshedsundersøgelse, som kommunen har gennemført.
Budgetforligskreds giver tidlig julegave til to skoler20.12.2024 14:44:34 CET | Pressemeddelelse
Partierne bag budget 2025 har besluttet at give Skovlyskolen og Vedbæk Skole en tidlig julegave ved at dække deres merforbrug.
Rudersdal Kommune ansætter ny direktør20.12.2024 11:22:23 CET | Pressemeddelelse
Christian Bruhn Rieper tiltræder som en ny direktør pr. 1. februar 2025
Nyt iPadsystem skaber ro og fokus i undervisningen18.12.2024 14:13:19 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune styrker læringsmiljøet med nyt system, der giver lærerne bedre kontrol over folkeskoleelevers iPads.
Snart kan du sætte dig på 11 nye ønskebænke i naturen16.12.2024 15:09:14 CET | Pressemeddelelse
Engagerede borgere har bidraget med 71 forslag til bænke i naturen, og nu er det besluttet, at der i 2025 placeres 11 nye bænke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum