Ekspert fremlagde visioner for fremtidens sundhedsvæsen
Salen var fuld, og opmærksomheden i top, da politikere og ledere i sundheds- og ældreområdet i Rudersdal Kommune var samlet på Kulturcenter Mariehøj til oplæg og debat om fordeling af opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen.

Med en fremtid med flere ældre, flere multisyge, mangel på sundhedspersonale og geografisk ulighed, står udfordringerne i det danske sundhedsvæsen nærmest i kø.
For at imødekomme disse ønsker regeringen en reform af sundhedsvæsenet, og en Sundhedsstrukturkommission har derfor netop afleveret en rapport med bud på indretning af fremtidens sundhedsvæsen.
Flere bud på et nyt sundhedsvæsen
Sidsel Vinge er bl.a. tidligere projektchef i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune, og har været en ud af kommissionens i alt 9 medlemmer. Det var derfor en ekspert og medforfatter til rapporten, som var inviteret til at holde oplæg og svare på spørgsmål fra de fremmødte kommunalpolitikere og ledere i sundheds- og ældreområdet.
Med udgangspunkt i den 600 sider lange rapport fortalte Sidsel Vinge, hvorfor der er brug for at foretage ændringer i sundhedsvæsenet, hvorefter hun gennemgik seks anbefalinger, samt tre modeller for, hvordan opgaverne mellem kommuner, hospitaler og de almene læger kan fordeles anderledes.
- Vi har leveret et beslutningsgrundlag, hvor vi præsenterer de forskellige muligheder og ulemper, hvor vores opgave har været at sikre lige sundhedstilbud på tværs i hele landet. Men selvom rapporten indeholder tre modeller for, hvordan vores sundhedsvæsen kan sammensættes, kan jeg også næsten love, at politikerne med stor sandsynlighed finder frem til et helt femte bud på en model, sagde Sidsel Vinge.
Dermed blev tilhørerne i salen forsikret om, at ingen endnu kan sige, hvilken løsning politikerne på Christiansborg i sidste ende vælger for fremtidens sundhedsvæsen.
Mere nærhed og samarbejde
Borgmester i Rudersdal Kommune, Ann Sofie Orth (C), og formand for kommunens Social- og Sundhedsudvalg, Randi Mondorf (V), kunne begge kvittere for det store arbejde, som Sidsel Vinge og de øvrige medlemmer af Sundhedsstrukturkommissionen har lagt ind i rapporten. Herudover var borgmesteren og udvalgsformanden også enige i rapportens grundlæggende tanker om at få mere fokus på det nære sundhedsvæsen.
-Der er gode takter i at prioritere det nære sundhedsvæsen og et endnu bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og andre sundhedsfaglige aktører. Så længe vi husker at have borgerperspektivet med i de fremadrettede drøftelser, ser jeg meget frem til, at vi får taget en ordentlig debat, om hvordan vi kan bruge hinandens kompetencer og viden på tværs på en mere sammenhængende måde, sagde borgmester Ann Sofie Orth (C).
Formand for kommunens Social- og Sundhedsudvalg, Randi Mondorf (V), hæfter sig særligt ved behovet for en fælles indsigt i borgernes forskellige sundhedsdata:
-Når vi taler om en fremtid med et mere udadvendt sundhedsvæsen, hvor fru Hansen eventuelt vil kunne få kemoterapi derhjemme, er det også vigtigt at have fokus på fælles dataunderstøttede løsninger. Det vil sige, at de sundhedsfaglige bør have fælles indsigt i de samme data, så de kan se det samme om den enkelte patient eller borger. Det vil i høj grad give mening, når man fremover skal se på de nye strukturer, sagde Randi Mondorf (V).
Regeringen forventer at foretage en politisk behandling af rapportens anbefalinger og muligheder til efteråret. Rapporten er derfor i første omgang i høring i hele landet hos de mange parter og organisationer, som arbejder med og i sundhedsvæsenet.
Nøgleord
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkRandi MondorfKommunalbestyrelsesmedlem
Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder



Vedhæftede filer
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune opsætter mindeplade – og styrker fokus på forebyggelse af vold i nære relationer5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune opsætter en mindeplade på Assistens- og Søholm Kirkegård for at mindes ofre for partnerdrab. Mindepladen skal samtidig være et stærkt symbol på, at vold kan og skal forebygges.
Rudersdal-elever løfter karakterer og er blandt landets bedste4.12.2025 13:53:49 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes afgangselever klarer sig godt og placerer sig fagligt som nogle af landets bedste. Det viser de netop offentliggjorte resultater fra folkeskolens afgangsprøver.
Glæde hos borgmestre over udsigt til sti rundt om Sjælsø2.12.2025 12:32:39 CET | Pressemeddelelse
Der er enighed om, at en stiforbindelse vil være til gavn og glæde for hele det nordsjællandske område – nu skal tankerne gøres mere konkrete, og mulighederne for projektet afsøges.
Rudersdal Kommune styrker indsatsen for biodiversiteten i udpegningen af bevaringsværdige træer1.12.2025 12:29:43 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal kommune arbejder målrettet for at bevare kommunens grønne karakter, og som en del af arbejdet med nye lokalplaner udpeges bevaringsværdige træer og beplantning, så vi sikrer, at særligt værdifulde træer og beplantning ikke går tabt.
DBU og Rudersdal i ny aftale: Hjælper flere ind i idrætsfællesskaber1.12.2025 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Det skal være nemmere for borgerne i Rudersdal – uanset alder og forudsætninger – at blive en del af fodboldens fællesskab. Derfor indgår kommunen nu et samarbejde med DBU og DBU Sjælland, den såkaldte velfærdsalliance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum