Treparten har lavet en aftale, der fastholder det eksisterende landbrugssystem og mangler visioner for reel grøn omstilling af landbruget
24.6.2024 22:31:16 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening vedrørrende den grønne treparts aftale.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening:
"På trods af, at det er godt, at der endelig er kommet klarhed om afgiften, så er det ikke godt nok. Samlet set er det en aftale, der har alt for meget fokus på ny teknologi, frem for at gribe chancen for en nødvendig grøn omstilling, en pris som betales af både dyr og natur. Aftalen mangler derudover realisme i sit europæiske udsyn, både i forhold til anvendelsen af landbrugsstøtten, og når den på forhastet grundlag konkluderer, at landbruget kan omfattes af EU's fælles kvotehandelssystem.”
”Vi bemærker dog, at treparten anerkender økologiens værdi for biodiversitet, dyrevelfærd og det rene drikkevand, ligesom økologi altid har været et virkemiddel i vandmiljøplanerne, men det er synd, disse elementer ikke er en del af afgiftsmodellen. Så var grunden lagt til en reel omstilling af hele landbruget, der besvarer alle relevante udfordringer for et fremtidssikret landbrug.”
”Det er glædeligt, at parterne i treparten har lyttet til os, og anerkender vigtigheden af at sikre handlemuligheder og bedriftsnære resultater i det klimaregnskab, der ligger til grund for afgiften, samt at det kan komme på tale at hæve det økologiske arealtilskud.”
”Vi er ærgerlige over, at man har fulgt vanetænkningen og vil opkræve CO2-afgiften via Skatteministeriet, hvor sporene fra de nye ejendomsvurderinger skræmmer. Vi har foreslået, at man omtænker landbrugsstøtten og bruger den til at administrere afgiften. Danmark har her en enestående mulighed for at vise vejen til en ny indretning landbrugsstøtte i hele EU, hvor pengene bruges til at finansiere klima og naturresultater frem for at støtte ejerskab af jord.”
”En klimaafgift opkrævet via Skatteministeriet kommer aldrig ud over Danmarks grænser. Det bliver aldrig en fælles EU-løsning. Derfor kan afgiften desværre også komme til at stille sig i vejen for, at Danmark kan få gavn af de rigtige gode hensigter, vores nye EU -parlamentarikere har for den fremtidige anvendelse af EU’s landbrugsstøtte, og som også genfindes i regeringens guidende principper for den næste landbrugsstøtteperiode.”
Kontakter
Simon Møbjerg SørensenPressemedarbejder
Tlf:+4525429310sms@okologi.dkSybille Kyed
Tlf:246542392Tlf:246542392sk@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
Aldrig har økologien stået stærkere2.6.2026 16:16:37 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store økologiske ambitioner. Det glæder Økologisk Landsforening, der gerne bidrager til at gøre indsatsen endnu mere ambitiøs, økologisk og konkret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum