45 partnere på tre måneder: Kæmpe opbakning til Bælgfrugtspartnerskabet
27.6.2024 06:00:00 CEST | Tænketanken Frej | Pressemeddelelse
Selvom danskerne lige nu spiser forsvindende små mængder bælgfrugter, er fødevareerhvervet stadig meget investeret. En stor opbakning – næsten en partner hver anden dag – sikrer luft under det forpligtende og nylancerede Bælgfrugtspartnerskab.

På tre måneder har 45 virksomheder fra jord til bord meldt sig som forandringsagenter – lige fra fødevaregiganter som Schulstad og INCO – men også Vejle, Kolding og Aarhus Kommune og Professionshøjskolen Absalon er om bord.
Høje ambitioner for Bælgfrugtspartnerskabet
Det er Tænketanken Frej, der har taget initiativ til partnerskabet sammen med detailkæden Lidl. Udover vidensindsamling og -deling er alle partnere forpligtede til at sætte konkrete mål for, hvordan de vil sælge eller servere flere linser, bønner og lupiner.
Udviklingsdirektør i Tænketanken Frej, Laura Have Hoffmann, uddyber: “Opbakningen til partnerskabet siger meget om ambitionsniveauet i fødevareDanmark. Bælgfrugterne er et nyt kapitel, der bare venter på at blive skrevet. Næste vigtige skridt er at koble ambitionerne sammen med mål. Regeringen ønskede ikke at sætte konkrete mål, da de sidste år lancerede deres plantehandlingsplan. Men her går de mange partnere forrest og tør gøre lige netop dét.”
Hvad er det næste skridt?
Hele partnerkredsen samles den 14. august til en workshop, hvor de høje ambitioner skal blive til konkrete målsætninger og handling i de forskellige virksomheder og institutioner – med fokus på løbende monitorering.
Om det udtaler Claus Krogh, Head of Corporate Affairs i Lidl: ”45 partnere er en vigtig milepæl! Bælgfrugtspartnerskabet har allerede stemplet ind i vores butikker – på bagsiden af vores mælkekartoner. Det er den retning, vi skal gå. Danskerne vælger ikke bare linserne til frivilligt. Der skal påvirkning til fra mange sider. Det er derfor glædeligt, at så mange partnere fra hele værdikæden allerede har rakt en hånd i vejret, klar til at sætte mål og skabe handling.”
Om Bælgfrugtspartnerskabet
Visionen med Bælgfrugtspartnerskabet er, at partnernes indsatser skal hjælpe danskerne med at ramme de anbefalede 100 g bælg om dagen. Det skal ske ved at fremme forbruget og produktionen af bælgfrugter i Danmark, til gavn for både sundhed og klima. I dag spiser danskerne i gennemsnit 2-5 g bælgfrugter om dagen.
Nøgleord
Kontakter
Bianca Ott AnthonyKommunikationschef
Tlf:42941305bianca@taenk-frej.dkLinks
Om Frej
I Tænketanken Frej arbejder vi for at skabe et mere bæredygtigt Fødevaredanmark ved at mobilisere erhvervet og samle aktører på kryds og tværs af meninger og holdninger for at nuancere debatten.
Vi bygger bro mellem land og by med udgangspunkt i at skabe fremdrift, fremskridt og forandring i den grønne omstilling og derigennem skabe en tværfaglig bevægelse, hvor løsninger og handling findes i fællesskab.
Fordi vi tror på, at vi sammen skaber en mere bæredygtig fødevareproduktion- og forbrug.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Frej
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Frej
Ny analyse: Supermarkederne kan afgøre, om Kostrådene bliver til virkelighed5.3.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes kost halter fortsat langt bagefter De officielle Kostråd. Vi spiser for lidt frugt, grønt og bælgfrugter – og for meget kød og søde sager. Samtidig købes 80 procent af vores mad i supermarkedet.
Coop bliver en del af Bælgfrugtspartnerskabet4.3.2026 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Bælgfrugtspartnerskabet får endnu en detailkæde med ombord. Coop træder ind i samarbejdet, som nu tæller 88 partnere på tværs af hele fødevarekæden.
Ny undersøgelse: Kantiner og middag med venner giver flere bælgfrugter på tallerkenen26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Det er de sociale rammer, der er med til at bestemme, hvad vi lægger på vores tallerken. En ny undersøgelse viser, at både venner, familie, kollegaer og kantiner inspirerer til nye madvarer.
Efter 19 millioner visninger: Viral plantekampagne rykker karaktererne i sketch-serien Uvenner fra feed til foodtruck.20.1.2026 09:03:09 CET | Pressemeddelelse
Dummy Entertainment og Tænketanken Frej videreudvikler succesfuld plantekampagne med madlavningsvideoer og live pop-up events.
Ny landsdækkende undersøgelse: Over halvdelen af unge forbinder intensivt dyrkede marker med natur15.1.2026 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Tænketanken Frej udgiver i dag Ungeindex 2026, der er en ny repræsentativ undersøgelse af unges viden og holdninger til mad og landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
