Ny analyse: Elektrikere og vvs’ere er markant underforsikrede
25.6.2024 08:07:55 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
En alt for høj pris for en helt utilstrækkelig forsikring - særligt ved tab af erhvervsevne og tiden frem mod førtidspension. Det er den korte konklusion i en ny analyse fra BEDSTpension, der har undersøgt den pensionsordning, som elektrikere, blikkenslagere og vvs’ere har via deres overenskomst i PensionDanmark og Industriens Pension. Tiden er løbet fra ufleksible pensionsordninger, der ikke tager højde for lønudvikling og individuelle hensyn, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Hvis uheldet er ude, og du mister evnen til at arbejde, er du sikret gennem en forsikring ved tab af erhvervsevne, som er en del af de fleste pensionsordninger i dag. Troede du. For hvis du er elektriker, blikkenslager eller vvs’er, risikerer du at må gå fra hus og hjem, hvis du mister evnen til at arbejde, lyder det i ny analyse, som BEDSTpension har lavet for TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Det bør være et ‘wake up call’ til at få støvet pensionssystemet af, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
- Medarbejderne i vores medlemsvirksomheder er eftertragtede faglærte med højt specialiserede kompetencer og høje lønninger, men de får ikke tilstrækkelig gavn af deres indbetalinger for forsikringsdækningerne i pensionsordningerne er ikke fulgt med udviklingen. Samtidig passer stive rammer og ufleksible valgmuligheder ikke med et arbejdsmarked, som er præget af personlige behov og forventninger. Forsikringerne i arbejdsmarkedspensionerne har med andre ord brug for et grundigt serviceeftersyn, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Overpris for alt for lidt
BEDSTpension har stået for at udarbejde den nye analyse. Fokus er på de mange tusinde elektrikere, vvs’ere og blikkenslagere, der er beskæftiget i det tekniske erhvervsliv. Og her viser analysen, at det står særligt slemt til ved tab af erhvervsevne og især tiden frem mod førtidspensionering, hvor den enkelte medarbejder risikerer at mangle over 100.000 kroner årligt efter skat sammenlignet med en almindelig firmapensionsordning.
- Vi har set på, hvordan ansatte på TEKNIQ Arbejdsgivernes område er dækket, hvis de mister evnen til at arbejde – den såkaldte tab af erhvervsevne-forsikring, som er en del af deres overenskomstbestemte arbejdsmarkedspension. Og konklusionerne er ikke rar læsning. Den standarddækning, som de ansatte har i deres pensionsordning, er alt for lav, tilkendelseskriterierne er meget strikse, og de individuelle valgmuligheder er stærkt begrænsede. Til gengæld er prisen for forsikringen høj sammenlignet med, hvad man må kunne forvente at få hos for eksempel kommercielle pensionsudbydere. Alt i alt betaler de ganske enkelt for meget for alt for lidt, hvilket samtidig betyder, at der bliver mindre til opsparing til pension, siger Gert A. Nielsen, partner i BEDSTpension.
Analysen peger på flere årsager til, at den nuværende forsikringsordning er utilstrækkelig:
-
Elektrikere, blikkenslagere og vvs’ere har en betydeligt højere løn end de fleste andre faggrupper, de er sammen med i deres arbejdsmarkedspension. Det betyder, at de standarddækninger, som er fastsat ud fra en gennemsnitsbetragtning, er for lave. Især er dækningen i forløbet fra sygemelding til endelig tilkendelse af en offentlig ydelse for lav.
-
Valgmulighederne i arbejdsmarkedspensionerne – for eksempel muligheden for at tilpasse forsikringsdækningen til individuelle behov – er begrænsede. Samtidig vælger de færreste at bruge valgmulighederne, hvilket kan skyldes manglende kendskab til disse, eller fordi de mangler personlig rådgivning.
-
Kriterierne for at få tilkendt tab af erhvervsevne-forsikring i de nuværende ordninger er enten bundet op på tilkendelse af offentlig førtidspension eller pensionskassens vurdering af varigt tab af erhvervsevne indenfor alle fag, uden mulighed for omskoling. Samtidig er området kompliceret af offentlige ydelser og modregningsregler, som det er vanskeligt at tage tilstrækkeligt højde for med et standardprodukt baseret på en gennemsnitsbetragtning på tværs af ret forskellige faggrupper.
-
Elektrikere, blikkenslagere og vvs’ere indgår i pensionsordninger med faggrupper, der har større risiko for tab af erhvervsevne end dem selv. Da prisen for forsikringen er fastsat kollektivt, kommer de alt andet lige derfor til at betale en højere pris, end de burde ud fra deres egen gruppes risiko.
Læs mere om analysen i linket herunder
Yderligere information, kontakt:
Michael Degn, presseansvarlig i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77424227 / mdc@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkVedhæftede filer
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Mere sikkerhed kræver opgør med bøvl24.2.2026 10:20:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye 2035-plan rummer massive investeringer i forsvar og beredskab, men ambitionerne risikerer at sande til, hvis ikke vi får et opgør med administrative byrder og sikrer stærke leverandørkæder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nødvendig kystsikring for at afværge katastrofale følger23.2.2026 13:16:38 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye plan for kystsikring understreger det stigende behov for konkret handling og hurtig sagsbehandling. Ellers vokser regningen for fremtidens stormfloder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Rekordmange unge vælger en teknisk fremtid23.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Flere unge end nogensinde er i gang med en læreplads i de tekniske fag. Det er godt nyt for både virksomhederne og Danmarks fremtid, siger erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Erhvervslivet er klar til at styrke beredskabet20.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Et nyt totalberedskab er et vigtigt skridt for Danmarks sikkerhed, og det er altafgørende, at det tekniske erhvervsliv tænkes ind i løsningen, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Tøvejr kan gemme på dyre overraskelser: Tjek din bolig nu20.2.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Når frosten slipper sit tag i Danmark, dukker vinterens rørskader ofte op til overfladen. Gjensidige og erhvervsorganisationen TEKNIQ opfordrer derfor boligejere til at være opmærksomme, før skaderne udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum