Seriøse bud fra ekspertgruppe – men forkert at skære i retten til jobrettet uddannelse
24.6.2024 14:39:59 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
En række konkrete og tiltrængte forslag til forenklinger præger ifølge Lederne de anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats, som blev præsenteret i dag. Dog er der også centrale områder, hvor ekspertgruppen fejler.

I dag kunne Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats præsentere sine anbefalinger til en reform af beskæftigelsessystemet. Hos Lederne, landets største faglige organisation for ledere, anerkender man rækken af konkrete forslag til forenklinger af det nuværende system.
Det gælder blandt andet opfordringen til at skære kraftigt i antallet af målgrupper for beskæftigelsesindsatsen (fra 13 til 5) og afskaffelsen af en lang række særregler.
”I sidste ende handler det om, som ekspertgruppen også fremhæver, at alle kontanthjælpsmodtagere skal mødes som jobparate. Ved at forenkle de mange regler og slippe af med en række bureaukratiske benspænd kan vi bedre fokusere kræfterne på at få så mange som muligt tilbage i job og samtidig gøre op med ”one size fits all”-tankegangen, når det gælder beskæftigelsesindsatsen,” siger Anne Bou Casals, direktør hos Lederne.
Hun anerkender, at ekspertgruppen har stået overfor en kompleks opgave, hvor de var blevet pålagt at finde 3 mia. kroner ved at luge ud i de nuværende regler.
”Derfor er det også positivt, at man har formået at blive så tilpas konkret i anbefalingerne og at søge nye løsninger. Og vi bakker vi op om intentionerne om at øge brugen af kunstig intelligens og digitale løsninger, så vi kan effektivisere indsatsen til gavn for både ledige og samfundet som helhed.”
Brug for hurtig opkvalificering
Til gengæld daler begejstringen hos Lederne når det gælder ekspertgruppens anbefaling om at spare på jobrettet opkvalificering og uddannelse af ledige – bl.a. så man først efter seks måneders ledighed får ret til seks ugers jobrettet uddannelse i modsætning i dag, hvor det er efter fem uger. Noget, som kan begrænse lederes og virksomheders adgang til tiltrængt, kvalificeret arbejdskraft.
”Det er et fejlskud at ville spare på jobrettet opkvalificering og uddannelse af ledige, som ekspertgruppen foreslår. Både nutidens og fremtidens arbejdsmarked er kendetegnet ved mange og hurtige forandringer, så de kompetencer, man har i dag, kan være forældede i morgen.”
”Derfor er det helt afgørende, at ledige fortsat kan få efteruddannelse, og at man ikke piller ved retten til seks ugers jobrettet uddannelse. Ellers vil mange ledige, som hurtigt kunne finde en vej tilbage til et job, risikere at ende i langtidsledighed”, siger Anne Bou Casals, direktør hos Lederne.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne – mo. 27 69 45 69 / mail: jem@lho.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat18.3.2026 11:53:27 CET | Pressemeddelelse
En genindførelse af formueskatten risikerer at blive et benspænd for danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse blandt næsten 1.000 privatansatte ledere.
Lederne: Venstre sætter et stærkt og vigtigt fokus på stress16.3.2026 16:26:26 CET | Pressemeddelelse
Venstres nye udspil om en styrket indsats mod stress kan være en del af løsningen på et reelt og presserende behov. Bedre adgang til stressbehandling og en stærkere og mere ensartet national indsats er de helt rigtige steder at sætte ind, mener Lederne.
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum