Skou Gruppen

Varmt rejsegilde på uddannelsescenter

Del

På årets længste dag havde Region Hovedstaden inviteret håndværkerne og alle andre involverede til rejsegilde på det nye uddannelsescenter til Bispebjerg Hospital. Glæde, stolthed og forventning strålede ud fra talerstolen og om kap med varmen fra to pølsevogne og den gavmilde juni-sol.

På en varm junidag var der inviteret til rejsegilde på Uddannelsescenter Bispebjerg.
På en varm junidag var der inviteret til rejsegilde på Uddannelsescenter Bispebjerg. Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.

Byggechef Lennon Andersen fra Region Hovedstaden bød de mange deltagere velkommen og gav ordet til regionsrådsformand Lars Gaardhøj, som udtrykte sin begejstring for at se det nye uddannelsescenter tage form:

”Det nye uddannelsescenter vidner om, at vi i Region Hovedstaden vil investere i uddannelse, og sådan et center er vigtigt for et moderne hospital. Huset får et auditorium med plads til 200 mennesker, 12 undervisningslokaler og en lounge. Men det bliver også et meget fleksibelt hus, som kan tilpasses til fremtidens behov,” sagde han bl.a. og fortsatte:

”Desuden tager vi et vigtigt skridt i retning af mere bæredygtigt byggeri med dette projekt, hvor vi sparer på betonen, bruger træ og genbruger mursten fra en tidligere kirkegårdsmur herude på Bispebjerg. Så jeg vil gerne sige tillykke til os alle sammen og en stor tak til Center for Ejendomme, til Skou Gruppen og til de ca. 30 håndværkere og projektfolk, som arbejder med projektet.”

Lennon Andersen supplerede regionsrådsformanden med at takke alle, som er involveret i at realisere det helt særlige uddannelsescenter, som bygges for fremtidens sundhedsvæsen. 

”Det bliver virkelig smukt. I arbejder i al slags vejr, og vi holder tidsplanen, så vi regner med at kunne invitere til indvielse i begyndelsen af 2025,” sagde han.

Vigtigt for Bispebjerg Hospital

Vicedirektør Kirsten Wisborg fra Bispebjerg Hospital udtrykte glæde og stolthed over, at det uddannelsescenter, som hospitalet længe har ønsket sig, nu endelig er ved at tage form.

”Det er mennesker, som kommer til at udfylde de smukke rammer i uddannelsescentret med deres engagement, kompetence og energi. Det kan vi glæde os til, for det er en milepæl for Bispebjerg Hospital som uddannelsessted og forskningshospital,” sagde hun.

Når uddannelsescentret står færdigt til næste år, kommer alle faggrupper inden for sundhedssektoren til at kunne komme i centret, udbygge deres kompetencer, forske, dele viden og arbejde med innovation. 

”Det har vi brug for, så vi også i fremtiden kan tilbyde vores patienter den bedste behandling,” sagde Kirsten Wisborg.

Det oprindelige, det nye og det mere bæredygtige

På vegne af Skou Gruppen tog arkitekt Ebbe Wæhrens fra BBP Arkitekter ordet og mindede deltagerne om, at det nye uddannelsescenter repræsenterer et paradigmeskifte inden for byggeri.

Ikke så langt fra uddannelsescentret er man godt i gang med den udvidelse af Bispebjerg Hospital, som blev sat i gang for nogle år siden. Dette projekt bærer præg af, at bæredygtighed ikke var så meget i fokus dengang som nu. Desuden er uddannelsescentret omgivet af de mere end 100 år gamle og bevaringsværdige bygninger, der udgør det oprindelige hospital.

”Paradigmeskiftet består i at tænke nyt og trække på gamle teknikker. Vi bruger træ og genbrugsmaterialer for at gøre byggeriet mere bæredygtigt, og vi tager nogle af de gamle teknikker i brug igen. På den måde kommer uddannelsescentret også til at citere og revitalisere det oprindelige hospitalsbyggeri,” sagde han bl.a. 

Kontakter

Adm. direktør og partner
Martin Skou Heidemann

+45 28 35 80 15
ms@skougruppen.dk

Billeder

På en varm junidag var der inviteret til rejsegilde på Uddannelsescenter Bispebjerg.
På en varm junidag var der inviteret til rejsegilde på Uddannelsescenter Bispebjerg.
Download
Kransen røg til tops på Uddannelsescenter Bispebjerg.
Kransen røg til tops på Uddannelsescenter Bispebjerg.
Download
Byggechef Lennon Andersen regner med at kunne invitere til indvielse i begyndelsen af 2025.
Byggechef Lennon Andersen regner med at kunne invitere til indvielse i begyndelsen af 2025.
Download
Vicedirektør Kirsten Wisborg fra Bispebjerg Hospital glædede sig til, at det nye uddannelsescenter kommer til at rumme alle faggrupper inden for sundhedssektoren.
Vicedirektør Kirsten Wisborg fra Bispebjerg Hospital glædede sig til, at det nye uddannelsescenter kommer til at rumme alle faggrupper inden for sundhedssektoren.
Download
Arkitekt Ebbe Wæhrens fra BBP Arkitekter mindede deltagerne om, at det nye uddannelsescenter repræsenterer et paradigmeskifte inden for byggeri: "Vi bruger træ og genbrugsmaterialer for at gøre byggeriet mere bæredygtigt, og vi tager nogle af de gamle teknikker i brug igen."
Arkitekt Ebbe Wæhrens fra BBP Arkitekter mindede deltagerne om, at det nye uddannelsescenter repræsenterer et paradigmeskifte inden for byggeri: "Vi bruger træ og genbrugsmaterialer for at gøre byggeriet mere bæredygtigt, og vi tager nogle af de gamle teknikker i brug igen."
Download
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj takkede Center for Ejendomme, Skou Gruppen og de ca. 30 håndværkere og projektfolk, som arbejder med projektet.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj takkede Center for Ejendomme, Skou Gruppen og de ca. 30 håndværkere og projektfolk, som arbejder med projektet.
Download
Intet rejsegilde uden en pølsevogn.
Intet rejsegilde uden en pølsevogn.
Download
Et pænt antal fremmødte brugte eftermiddagen på at fejre rejsegildet på Uddannelsescenter Bispebjerg.
Et pænt antal fremmødte brugte eftermiddagen på at fejre rejsegildet på Uddannelsescenter Bispebjerg.
Download

Om Skou Gruppen

Skou Gruppen A/S udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer- og mureropgaver for professionelle kunder. Skou Gruppen har speciale i vedligeholdelse af ejendomme på servicekontrakter og i komplicerede renoveringer.

Skou Gruppen beskæftiger ca. 150 medarbejdere, arbejder i hele Storkøbenhavn og har hovedkontor i Hørsholm.

Virksomheden vedligeholder ejendomme på flerårige serviceaftaler for mange kommuner i hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden, Forsvaret og EU's Miljøkommission.

Desuden vedligeholder Skou Gruppen ca. 20 kirker over hele Sjælland og arbejder for mange andre offentlige bygherrer. Skou Gruppen har desuden datterselskaberne SG Totalentreprise og SG Beton.

Følg pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Ligestillingsministeren besøger kvinder i byggeriet21.6.2023 12:59:13 CEST | Pressemeddelelse

Den 21. juni var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder. Også sekretariatschef Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar og fra Skou Gruppen Martin Skou Heidemann og salgschef Jesper Nicolaisen deltog i mødet på byggepladsen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye