Vilde vidunderlige verden åbner for naturens skatkammer
25.6.2024 08:00:00 CEST | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Fra mikroskopisk plankton til hvaler. Fra stjernestøv til ædelsten. Fra fuglefjer til blomsterfrø. Statens Naturhistoriske Museums nye udstilling ’Vilde vidunderlige verden’ fortæller historier om den rigdom af spændende genstande, som gemmer sig i museets skatkamre.

’Vilde vidunderlige verden’ giver et glimt af de 14 millioner genstande, som i dag ligger i Statens Naturhistoriske Museums magasiner, indsamlet gennem mere end 400 år over hele jordkloden.
Her kan man møde smukke genstande, mystiske genstande, myriader af bittesmå objekter og enkelte enorme, imponerende eksemplarer. Alle museets forskningsområder – geologi, botanik, zoologi og citizen science – er repræsenteret. Udstillingen rummer genstande, der ikke tidligere har været udstillet for offentligheden; f.eks. unikke ravstykker med hidtil ukendte insektarter, grønlandske fossiler, og samlingen af danske medicinplanter.

Publikum møder også berømte genstande som den uddøde gejrfugl, Darwins rankefødder, originale kobbertavler fra Flora Danica og Bøje Benzons afrikanske dyresamling.
Hver eneste genstand har sin egen historie om naturen, livets gåder og universet omkring os. Nogle af dem har givet os epokegørende indsigter, lært os nye forskningsmetoder eller skabt håb om en bedre fremtid for mennesker og natur. Andre genstande venter på at blive studeret, sammenlignet og analyseret – og lægge fundamentet for opdagelser, vi endnu ikke kan forestille os.

- Museets samlinger har stor betydning for naturvidenskaben, og ’Vilde vidunderlige verden' gør opmærksom på den skat af viden, som er blevet indsamlet over hele Jorden gennem mange hundrede år. Udstillingens mål er at skabe glæde og begejstring for den natur, vi alle er en del af. Vores håb er, at den opfordrer til aktiv deltagelse i beskyttelse af naturen gennem borgerdreven forskning som citizen science-projekter og aktiv naturbevarelse, eller blot give en ekstra glæde under skovturen og på fisketuren. Derfor ser vi frem til at åbne en udstilling, der både inspirerer og engagerer, og som giver børn og voksne mulighed for at forstå og værne om naturens mangfoldighed, siger Nina Rønsted, professor og konstitueret direktør for Statens Naturhistoriske Museum.





‘Vilde vidunderlige verden’ åbner fredag den 28. juni 2024 i museets udstillingslokaler på Øster Voldgade 5-7, 1350 København K.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkFølg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Pindsvin kan høre ultralyd – ny forskning kan være nøglen til færre trafikdrab11.3.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum viser for første gang, at europæiske pindsvin kan høre ultralyd – viden, der kan bruges til at holde dem væk fra trafikken.
Oplev dinosauræg, fossile fugle og vilde fjer i påskeferien10.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Statens Naturhistoriske Museum inviterer til spændende aktiviteter, hvor børn og voksne kan udforske æggenes og fjerenes forunderlige verden.
Foråret kommer tidligere – også efter en iskold vinter27.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom januar og februar i år har været præget af et sjældent massivt snelag og kulde, viser nye analyser, at foråret generelt rykker frem i kalenderen. Hjælp med at finde tegnene på foråret.
Ny bog kortlægger Danmarks saltvandsfisk9.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde findes nu et samlet, detaljeret overblik over alle danske saltvandsfisk. Havet omkring Danmark er i evig forandring, og Fiskeatlasset bliver afgørende for at opdage ændringer i vores fiskearter fremover.
Stem på årets bedste naturfoto4.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
24 sjove, smukke og dramatiske fotos kæmper om publikumsprisen i konkurrencen Wildlife Photographer of the Year. Blandt de nominerede er en dansk fotograf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum