DI: Beskæftigelsesindsatsen skal stadig hjælpe ledige i arbejde
24.6.2024 12:06:43 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Ny rapport har gode tiltag til en mere effektiv beskæftigelsesindsats, og det er vigtigt, at ledige stadig holdes tæt på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne har en central rolle, lyder det fra Dansk Industri

”Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats” har præsenteret sine anbefalinger til en reform af beskæftigelsessystemet. Ekspertgruppens arbejde skal understøtte regeringens mål om at spare 3 mia. kroner på indsatsen bl.a. ved at nedlægge jobcentrene.
- Det er altid fornuftigt at se på, om man kan gøre tingene klogere, billigere eller mere effektivt. Vi er meget positive over for, at man vil nedbringe udgifterne, mens beskæftigelsesindsatsen fortsat skal understøtte et velfungerende arbejdsmarked og indsatsen for de ledige, siger vicedirektør Steen Nielsen, chef for arbejdsmarkedspolitik i DI.
- Ekspertgruppen har foreslået en forenkling af beskæftigelsesindsatsen med færre regler og ydelsesgrupper og med en stor besparelse. Det en god ide, for det er svært at drive et jobcenter effektivt i dag med de mange forskellige krav og regler, som de skal opfylde for hver af de mange ydelsesgrupper.
- Desuden kan færre ydelsesgrupper lede til færre på offentlig forsørgelse, så flere kan blive en del af arbejdsmarkedet, hvor der er stor brug for dem, siger Steen Nielsen.
Der er også lagt op til, at kommunerne selv kommer til at planlægge beskæftigelsesindsatsen, så den passer til den enkelte kommune.
- Med friere rammer får kommunerne et stort ansvar for selv at tilrettelægge indsatsen til at hjælpe de ledige bedst muligt i job. Også de personer med andre udfordringer udover ledighed, siger Steen Nielsen.
- I DI håber vi, at kommunerne vil fortsætte med at have et godt samarbejde med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen, både på rekruttering, men også i forhold til jobsøgning, jobprøvning og til at holde ledige tæt på arbejdsmarkedet. Samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre er nemlig helt centralt i beskæftigelsesindsatsen for at hjælpe ledige i job.
Han understreger, at virksomhederne har været glade for samarbejdet med jobcentrene, og fx viser en ny DI-analyse, at en tredjedel af virksomhederne bruger jobcentrene til rekruttering.
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Grøn aftale har flere lyspunkter men biogas skal ikke betale gildet14.11.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale rummer mange fine grønne initiativer og hjælp til familier, men biogas er fortsat en afgørende forudsætning for industriens grønne omstilling, mener DI.
DI og vietnamesisk partner vinder klimapris ved COP 31 for ny grøn erhvervsuddannelse13.11.2026 13:03:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Vietnam Chamber of Industry (VCCI) har vundet SB COP Awards i kategorien ”Human and Social Development” ved COP31 i Antalya. Prisen anerkender parternes udvikling af et forløb, som Vietnams regering netop har gjort tilgængeligt for alle landets erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal ruste vietnamesiske medarbejdere og virksomheder til grøn omstilling.
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum