Betty Nansen Teatret

Sort Samvittighed vender tilbage med helt ny forestilling

Del

Fra den 28. september 2024 kan man igen opleve kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds prisbelønnede teaterunivers, når deres splinternye forestilling får premiere på Betty Nansen Teatret. 

Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese
Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese

Sort Samvittighed har været en bragende publikumssucces, siden de etablerede sig i 2007. Med anmelderroste og reumertvindende forestillinger, som Hvid Magi, Tove!Tove!Tove! og I et forhold, har kunstnerkollektivet sat deres tydelige aftryk i dansk scenekunst. Nu er de tilbage med en helt ny forestilling, Sort Samvittighed #4, der – ja nærmest bogstaveligt talt – udforsker, hvordan verden ser ud, når man færdes i flok. Forestillingen handler nemlig om en gruppe kvindelige opdagelsesrejsende, der drager på ekspedition i det ukendte.

De opdagelsesrejsende undersøger en række rum, strukturer og identiteter, som påvirker dem på forskellige måder. Ekspeditionen bliver indviklet. Er deres fælles projekt mon en redning, en udfordring eller ligefrem en forhindring for dem? Hvad er det, der samler, og hvad er det, der skiller os mennesker ad? Det bliver en rejse ind i den menneskelige tilstand set med kunstnerkollektivets briller.

Om Sort Samvittighed
Sort Samvittighed blev stiftet i 2007. I kollektivets første år optrådte de udelukkende i andre forestillingers scenografier – ét show, én aften – a la et eksklusivt pop-up event. I 2011 lavede kollektivet deres første forestilling med fortolkninger af Anne Linnets sangskat, Hvid Magi, som de vandt Årets Reumert for. Forestillingen spillede tre sæsoner i træk på Betty Nansen Teatret. I 2015 skabte de Tove!Tove!Tove! på Det Kongelige Teater om Tove Ditlevsens liv og værk. Også denne forestilling modtog en Reumert og spillede for fulde huse tre sæsoner i træk. I 2018 vendte kollektivet tilbage til Betty Nansen Teatret med den anmelderroste forestilling I et forhold, der udforskede kærlighedens væsen gennem kvindelige danske forfattere fra de seneste 100 år.

Sort Samvittighed #4 er Sort Samvittigheds fjerde forestilling.

Kollektivet består af Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Ida Marie Ellekilde, Signe Fabricius, Tilde Maja Fredriksen, Elisa Kragerup, Kitt Maiken Mortensen, Signe Egholm Olsen og Leila Vestgaard.

SPILLEPERIODE: 28. september til 16. november 2024 på Betty Nansen Teatret

Medvirkende 
Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Ida Marie Ellekilde, Tilde Maja Fredriksen, Kitt Maiken Mortensen, Signe Egholm Olsen og Leila Vestgaard

Instruktør og iscenesætter
Elisa Kragerup

Scenograf og kostumedesigner
Ida Marie Ellekilde 

Musiker og komponist
Jeanett Albeck

Koreograf
Signe Fabricius

Læs mere om forestillingen HER

Forestillingen bliver skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese
Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese
Download
Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese
Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese
Download
Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese
Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese
Download
Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese
Sort Samvittighed. Foto: Emilia Therese
Download

Betty Nansen Teater

VORES BETTY ER ALLES TEATER. På Betty er der fortællinger om liv. Fortællinger til alle os, der elsker ord, pauser, scener, kærlighed og vilde kostumer.

Følg pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye