CEPOS: Stor ros for at finde 3 mia. kr. i jobcentrene – de bør målrettes lavere skat på arbejde
24.6.2024 13:03:59 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Det er positivt, at ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats mener, at der bør laves en gennemgribende reform af den danske beskæftigelsesindsats, som gør systemet billigere, enklere og mere værdigt. Det har CEPOS talt for i årevis

CEPOS’ cheføkonom Mia Amalie Holstein kvitterer for gode reformforslag fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, herunder at nedlægge jobcentrene.
”Jobcentrene har længe lidt under, at man fra politisk hånd har blandet socialpolitik sammen med beskæftigelsespolitik. Resultatet er et ineffektivt system med vage succeskriterier. Ser man alene på beskæftigelseseffekten, viser vores beregninger, at det koster danskerne ca. en halv million kroner at få en ledig i job. Og tilmed på en meget uværdig måde,” siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:
”Frem for at øge det økonomiske incitament til at arbejde har man alt for længe forsøgt at presse folk i job ved at ’beskatte’ deres fritid gennem obligatoriske samtaler, cv-kurser, aktivering og krav om job-log. Det overrasker mig på ingen måde, at næsten hver fjerde borger oplever det som et uværdigt forløb. Jeg vil anbefale, at man fjerner denne 'beskatning af fritid', og i stedet bruger besparelsen på at sænke skatten på arbejde, så det fortsat er attraktivt at være i job, fx gennem et øget beskæftigelsesfradrag," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
CEPOS’ cheføkonom glædes over, at ekspertgruppen anbefaler i endnu højere grad at tænke private aktører ind i opgaveløsningen.
”Fra 2011 til 2022 steg udgifterne til jobcenterdriften med 2,1 milliarder kroner, og det er vel at mærke i en periode med faldende ledighed. Det tyder på, at jobcentrene ikke har tilpasset medarbejderkapaciteten til det faldende antal brugere, men i stedet brugt mere og mere af deres arbejdstid på proceskrav, regler og retningslinjer. Det tyder på et stort potentiale for private aktører,” siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:
”Der er mange måder, hvorpå de private kan bidrage. Der er allerede lavet forsøg med ’social impact bonds’, hvor private investerer i, at en gruppe personer kommer i beskæftigelse. Man kunne også have anbefalet en ’pay-for-succes’-model, så de private og offentlige aktørers incitament til at fokusere på hovedopgaven – at få folk i job – øges,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Statsministeren skyder ved siden af med fokus på ulighed - alle familier har fået flere penge28.1.2026 08:17:21 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra CEPOS viser, at næsten alle familietyper har fået markant flere penge mellem hænderne siden 2019. Fokus bør derfor være på produktivitet og velstand og ikke indkomstforskelle
Ny CEPOS-analyse: Ulighed i kommunen påvirker ikke borgernes livskvalitet – se uligheden i din egen kommune her21.1.2026 12:48:28 CET | Pressemeddelelse
Uligheden i borgernes indkomster i Gentofte er på niveau med Costa Rica, mens Halsnæs matcher verdens mest lige lande. Alligevel er borgernes livstilfredshed på samme niveau, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Hvilke gymnasier i Danmark er bedst til at løfte eleverne fagligt? Se listen her19.1.2026 13:50:35 CET | Pressemeddelelse
Der er stor variation i gymnasiernes evne til at forbedre elevernes præstationer, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Administrationen vokser hurtigere end de operative kræfter i Forsvaret12.1.2026 09:44:04 CET | Pressemeddelelse
Andelen af administrative medarbejdere i Forsvarsministeriet er steget markant siden 2020 – og det risikerer at udhule den historiske oprustning af Forsvaret, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Top-topskat gør det markant dyrere at ansætte danske topchefer og specialister5.1.2026 07:53:27 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder får langt højere omkostninger ved at ansætte højtlønnede danskere end udlændinge på forskerskatteordningen, efter at top-topskatten er trådt i kraft ved årsskiftet, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum