Beskæftigelsesministeriet

Ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Del

Pressemeddelelse fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats: Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har i dag afleveret sine anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne lægger op til den største forenklings- og afbureaukratiseringsreform af den danske beskæftigelsesindsats nogensinde. 

Danmark har i dag en centralt styret beskæftigelsesindsats, som inddeler borgerne i 13 målgrupper, og hvor der er mere end 200 regler og særregler på tværs af målgrupperne. Systemet er yderst komplekst og administrativt tungt. Ekspertgruppens analyser peger på, at utilfredshed med jobcentrene i høj grad skyldes de regler, som borgerne er underlagt, og at borgerne oplever, at det er reglerne, som bestemmer indsatsen frem for deres behov.

Ekspertgruppens reformforslag indeholder seks hovedanbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats. Det er ekspertgruppens vurdering, at anbefalingerne fastholder beskæftigelsen, giver lavere omkostninger, større værdighed og tilfredshed og et mere enkelt og gennemsigtigt system.

Formand for ekspertgruppen, Claus Thustrup Kreiner, siger:  

- Det har ikke været en nem opgave. Kommissoriet indeholder en række svære balancer og ambitiøse mål. Ekspertgruppen har anlagt en analytisk tilgang til arbejdet. Derfor har vi gennemført en række analyser samt indhentet viden fra praktikere, forskere, organisationer og interessenter.

- Der er et stort potentiale i at erstatte det nuværende one-size-fits-all-system med en ny tilgang, hvor fokus er på den enkelte borgers behov. Vores rapport indeholder anbefalinger til den største reform af beskæftigelsesindsatsen nogensinde, som gør systemet billigere, enklere og mere værdigt, uden at det svækker beskæftigelsen.

Ekspertgruppens hovedanbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

  1. Få målgrupper og særregler: Fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen og afskaffelse af en lang række særregler
  2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren: Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuel tilrettelagt indsats for borgerne
  3. Værdigt sanktionssystem i balance: Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet
  4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering: Krav til at kommunerne skal have et Jobcenter fjernes, og kommunerne får fuld juridisk frihed til, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden
  5. Mere plads til a-kasser og private leverandører: A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne
  6. Styring efter resultater: Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav

Links

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til løn-modtagerbeskæftigelsen for oktober 202419.12.2024 08:11:55 CET | Pressemeddelelse

I oktober 2024 var der 3.034.300 lønmodtagere i job. Det er 4.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0.2 procent. Siden oktober 2023 er der dermed samlet set kommet 31.700 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.000 flere lønmodtagere fra september til oktober 2024. I samme periode er der kommet 1.500 flere offentligt ansatte. For den resterende stigning på 300 personer foreligger der ikke oplysninger om sektoren. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Det er rigtig godt julenyt, at beskæftigelsen fortsat stiger. Når vores virksomheder og den offentlige sektor ansætter flere medarbejdere, giver det den enkelte bedre økonomi, og det smitter positivt af på hele familien. Den stigende beskæftigelse er et tegn på, at vi gør noget rigtigt i Danmark". "Men vi må ikke læne os tilbage. Jeg er meget bevidst om, at de mange nye jobs især bliver skabt i storbyerne, mens mange landkommuner oplever det stik modsatte og ser en nedgang i beskæ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye