Beskæftigelsesministeriet

Uændret ledighed i november

Del

Der er 88.200 fuldtidsledige i november 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed næsten uændret i forhold til måneden før med en lille stigning på 200 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten er fortsat uændret på 2,9 pct.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

"Det er med en god fornemmelse i maven, at vi afslutter endnu et år, hvor ledigheden fortsat er lav. Vi har nu i flere år haft en meget lav ledighed, og det kan ikke overvurderes, hvor stor en styrke det er for både den enkelte og samfundet".

"Men vi er ikke i mål. Udviklingen i ledigheden dækker over regionale forskelle. Vi ser områder i landet, hvor ledigheden stiger. Det har stor betydning for små lokalsamfund, hvis en fabrik eller virksomhed lukker. Derfor skal vi politisk fortsat have et stærkt blik på, at der er gode muligheder for at komme i job igen ved for eksempel at uddanne sig til en anden branche".

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør ledighedstallet for december måned den 20. januar 2025.

Links

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til løn-modtagerbeskæftigelsen for oktober 202419.12.2024 08:11:55 CET | Pressemeddelelse

I oktober 2024 var der 3.034.300 lønmodtagere i job. Det er 4.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0.2 procent. Siden oktober 2023 er der dermed samlet set kommet 31.700 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.000 flere lønmodtagere fra september til oktober 2024. I samme periode er der kommet 1.500 flere offentligt ansatte. For den resterende stigning på 300 personer foreligger der ikke oplysninger om sektoren. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Det er rigtig godt julenyt, at beskæftigelsen fortsat stiger. Når vores virksomheder og den offentlige sektor ansætter flere medarbejdere, giver det den enkelte bedre økonomi, og det smitter positivt af på hele familien. Den stigende beskæftigelse er et tegn på, at vi gør noget rigtigt i Danmark". "Men vi må ikke læne os tilbage. Jeg er meget bevidst om, at de mange nye jobs især bliver skabt i storbyerne, mens mange landkommuner oplever det stik modsatte og ser en nedgang i beskæ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye