66-årige Jan sælger sin pølsevogn: Jeg kan spise 7 pølser, før jeg er mæt
'En hotter med det hele'. Pølsevognen har 100 år på bagen, og nu kan du skrive dig ind i historien. Jan har nemlig sat sin klassiske pølsevogn til salg på DBA. En pølsevogn, der har mættet rockere, serveret pølser inde i et fængsel og sørget for, at flere unge kom til gudstjeneste.

Hvis du skal eje en slikbutik, skal du kunne lide bolsjer, vingummi og chokolade, og ligeledes må man også forvente, at en pølsevognsejer er tosset med pølser. Og der er lige nøjagtigt, hvad 66-årige Jan er. Jan er faktisk så glad for pølser, at han forguder selv de varianter, de fleste andre foragter, skriver DBA Guide:
- Da jeg var lille, var røde pølser min livret, fortæller Jan Clemens.
I dag kan han spise pølser ad libitum, for han ejer sin egen pølsevogn, men om lidt slutter pølsebuffeten, for Jan har sat sin pølsevogn til salg. En vogn, som vi kender dem fra dengang pølsevognene i de gode gamle dage så lige sådan ud, som de gør i de gamle Olsen Banden-film. Sådan en gammel, klassisk pølsevogn kommer langt fra til salg på DBA hver dag.

Foto - DBA Guide
For Jan var pølsevognen drømmejobbet
Når man som lille dreng hungrer efter en rød pølse med brød, var det nærmest lykken - og i hvert fald turens højdepunkt - når Jan og familien skulle til København. Her blev det en vane at stoppe op ved pølsevognen placeret ved hovedbanegården og indtage en pølsefrokost.
- Efter at have gjort det i mange år, tænkte jeg, at det da ville være et skønt job at have. Sikke dejligt enkelt, hyggeligt og nemt det må være at stå inde bag skranken og dagen lang spørge kunder, om de kunne tænke sig 'en rød eller en ristet', fortæller Jan til DBA Guide.
Samtidig med, at han fik den tanke, ringede Jans nevø. En pølsevogn var kommet til salg på DBA, og Jan slog til.

Foto - DBA Guide
Pølsevognen har mættet rockere, indsatte i fængslet og fået unge til at gå i kirke
Jans pølsevogn er ikke kun særlig, fordi den ligner en klassisk, ikonisk pølsevogn. Den er også helt speciel på grund af dens historik.
Flere gange har Jan nemlig udlånt vognen, og en af gangene skulle pølsevognen rykke ud til et rockerarrangement.
En anden gang kørte Jan ud med pølsevognen for at servere pølser inde i 'Ting- og Arresthuset' i Århus i forbindelse med deres 100 års jubilæum. Det var tilbage i 2006, 9. oktober.
Pølsevognen kan også tage æren for, at flere unge er begyndt at gå i kirke i Hørning. For Blegind kirke, der ligger i Hørning, lejede i en årrække fast Jans pølsevogn til én gang om året at stå udenfor kirken med gratis pølser efter gudstjeneste.
- Det var et initiativ, kirken tog for at få de unge til at gå til gudstjeneste, fortæller Jan til DBA Guide.

Foto - DBA Guide
Derfor sælger Jan pølsevognen
Hvad har spejle, plexiglas og billederammer til fælles med en pølsevogn? Det er nok et spørgsmål, de færrest kan besvare, for svaret er 'Jan'.
Jan driver til dagligt en glarmester-virksomhed 'Hørning glas', hvor han sælger alt i bygningsglas, og du kan også bestille billederammer i specialmål. Derfor har Jans pølsevognsbiks, 'Clemens pølsebod', altid været tænkt som en hobbyvirksomhed ud over det daglige arbejde. En pølsevogn for hyggens skyld. En biks, han kunne rykke ud med til events. Hver nytårsaften mætter Jan eksempelvis hele nabolaget i Alslev, hvor han og konen bor, med gratis pølser.
- Men jeg er blevet ældre, og jeg holder ikke til at stå op så længe. Jeg skal indimellem sidde ned, og det er derfor efterhånden blevet et for stort arbejde for mig at have pølsevognen. Hver gang den skal i brug, skal den slås op, alt gøres klart og alt sådan noget, fortæller Jan til DBA Guide.
Derfor sælger han nu sin elskede pølsevogn.
Jans store pølsevognsforbillede
For en måned siden fyldte pølsevognen 100 år. Pølsevognen er en forretningsmetode, der på en måde var lidt foran sin tid, for i dag skyder det op med street food-vogne i Danmark, men pølsevognen kom først. Og selvom den klassiske pølsevogn i dag langsomt er forsvundet mere og mere fra bybilledet, er Jan ikke i tvivl om, at den slags biks kan noget:
- Pølsevognen går aldrig af mode, siger Jan til DBA Guide.
Han synes dog også, at man som pølsemand skal ligge energi i at forny biksens indhold. Jan fortæller flere eksempler inde fra pølsevognen på Hovedbanegården, hvor ejeren har fundet på nye type pølser, og på den vis konstant forsøger at følge med tiden.
- John, der ejer pølsevognen på Hovedbanegården 'Johns Hotdog Deli' i København er nok mit forbillede inden for pølsevognsverden, kan man sige, fortæller Jan til DBA Guide.
Men tiden skal også følge med pølsevognene, og derfor er Jan også flittigt medlem af 'Foreningen for pølsevognens bevarelse'. Og netop på grund af de få tilbageværende pølsevogne, mener Jan, at du helt trygt kan købe hans pølsevogn:
- Med de få antal pølsevogne, der er tilbage, skal du ikke være nervøs for at have en pølsevogn, siger Jan til DBA Guide.

Foto - DBA Guide
Jans dom: Skal pølsen sprække eller ej?
Efter 15 år med pølsevognen har Jan stor erfaring med at tilberede pølser, og derfor er han da heller ikke i tvivl om, hvordan en god pølse skal være:
- Den skal knække, råder Jan, der forklarer, at når du sætter tænderne i en pølse og hiver ned, skal pølsen helst knække.
Så er den produceret og stegt helt tilpas.
Men det tilberedningsspørgsmål, som nok er allervigtigst at stille Jan, er, hvorvidt pølsen skal sprække på grillen eller ej. De fleste af os har nok prøvet, at pølsen når at sprække, inden vi har taget den fra grillen. Er det mon en fejl?
- Pølser skal sprække, synes jeg, lyder det fra Jan til DBA Guide.
Hans egen yndlingspølse er Hørning-pølsen, som kaldes for 'Høning grillen'. Den får Jan leveret direkte fra lokalslagteren, og i den er der ikke sparret på kødet, og den er samtidig krydret med urter som løvstikke frø og ramsløg.
- Når man først har smagt Hørning grillen, vender man ikke tilbage til de normale pølser, siger Jan til DBA Guide og tilføjer:
- Normale pølser kan jeg spise 7 af, før jeg bliver mæt, men når det gælder Hørning-pølsen, kan jeg kun spise to styk. Den mætter godt.

Foto - DBA Guide
Jan bliver aldrig træt af at lege
Selvom alderen har sat sig på Jan i sådan en grad, at han har brug for at sidde ned mere end andre, stopper det ham ikke fra at tage fat i dagligdagen. Jans alder er langt over pensionsalderen, men hjernen fungerer ganske glimrende, og de sjove, små projekter kan han ikke så godt holde sig fra.
Derfor vil du opleve, at Jans glarmesterlager er en pudsig sammensætning af spejle, billederammer og glas, kombineret med softice-, candyfloss- og popkornsmaskine.
- Jeg elsker at lege. Mine maskiner er mit legetøj, og dem har jeg ikke i sinde at lægge på hylden, siger Jan muntret til DBA Guide.
Konen synes måske, Jan har gang i lidt for mange ting, men Jans børnebørn synes naturligvis, at det til tider er en ren fest at besøge en morfar og farfar, der kan diske op med så mange spændende, "usunde" maskiner.

Foto - DBA Guide
Video:
Videoen, der hører til artiklen, må hellere end gerne bringes. Så længe den embeddes fra vores YouTube.
Her er embed-koden:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/jwXTU1NQX1w" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>
Kontakt:
For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:
Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum