34-årige Morten sælger sin totalistandsatte Subaru Impreza WRX på DBA
Mortens Subaru Impreza WRX var en drengedrøm, der blev opfyldt. I dag har han valgt at sætte bilen til salg, selvom det er nu, den endelig står helt skarpt. Men den mangler én ting. Hvad det er, Morten mangler at gøre ved bilen, kan du blive klogere på her

Hvilken bil drømte du om at eje, da du var barn?
Hvis du har spillet Rally-spil som knægt, drømte du måske om at sidde bag rattet i din egen Subaru Impreza. Det var i hvert fald den drengedrøm, som 34-årige Morten fra Stenlille havde.
For tre år siden fik han endelig mulighed for at købe sig en Subaru Impreza 2,0 WRX AWD, og siden har han fået sat den grundig i stand. Bilen har Morten With hygget sig med at vise frem til forskellige biltræf på Sjælland - blandt andet til drengerøvsaften i hjembyen Stenlille.
Men nu er han klar på at gå af med bilen, hvis den rigtige køber melder sig. Det skriver DBA Guide.
En drengedrøm, der blev vækket til live
Som barn spillede Morten Rally-spil og drømte om at blive racerkører. Han har altid haft et svagt punkt for biler med fart, og derfor drømte han om en Subaru.
- Det fede ved at eje sådan en her bil er, at den er sjælden. Der kører ikke mange Subaruer rundt i Danmark. De fleste kan finde sig en 'Ferrari model nummer X, Y Z', men der er noget særligt over en Subaru, siger Morten til DBA Guide.
Han havde længe ledt efter en Subaru, da han endelig så, der var kommet én til salg på DBA.
- Det, jeg især synes, er fedt ved bilen, er, at den har hækspoiler, at den kan køre hurtigt, accelerere hurtigt og at den har luftindtag på kølerhjelmen. Jeg er også vild med dens guld-fælge og de ekstra synlige bremseklodser, fortæller Morten, der også tilføjer, at han er vild med bilens farver, til DBA Guide.
Men bilens ydre har ikke altid strålet i blå og gul. Da Morten købte bilen på DBA, var bilen kun blå, men lakeringen haltede, og det samme gjorde meget af det indvendige på bilen:
- Ham, der solgte den, havde ikke rigtig forstand på biler, indrømmede han selv. Den daværende ejer havde kørt virkelig vildt med bilen, så motoren var meget slidt og skulle skiftes sammen med en masse andet på bilen, fortæller Morten til DBA Guide.
Morten er uddannet bilmekaniker, så han kunne heldigvis fikse meget ved bilen selv. Motoren har han dog fået "indlagt" hos en Subaru-specialist, der har opgraderet den til STI-blok.

Mortens bil har manuelt gear. Den har fire døre, centrallås og servostyring. Foto - DBA Guide
Alt dette har Morten fået gjort ved sin Subaru
Mortens Subaru Impreza 2,0 WRX AWD er fra 2005. Den har kørt 106.000 miles, svarende til lidt mere end 170.000 kilometer, og har været "leget godt med" af sin forrige ejer. Morten har dog givet bilen en ordentlig overhaling, så den i dag står næsten som ny.
- Jeg har blandt andet fået lakeret bilen, så dens blå metalfarve står meget flottere. Al indmaden i motoren er blevet fornyet, så det kan holde, fortæller Morten, der har en hel mappe med kvitteringer på alt det, som han har fået lavet ved bilen.
Bilen har fået ny udstødning, en vuss-ventil, den er blevet sænket, og den har fået opgraderet dens bremser. Morten har også sørget for, at bilen har fået ny forrude, større benzinpumpe, sportskat, vandkølet turbo og 'stage 1'-kobling.
Morten har selv kun kørt bilen om sommeren, så den ikke har lidt skade af for eksempel vintersaltede veje.
- Bilen er blevet passet og plejet, sådan som en bil burde blive det, skriver Morten i annoncen.
Subaruen er nysynet. Den er blevet tilset af synsmanden 18. maj 2020.

Mortens ene datter på 7 er lidt ærgerlig over, at bilen skal sælges, da hun godt kan lide fart over feltet. Foto - DBA Guide
En bil, du ikke går stille med dørene med
En Puch maxi med en mælkekasse bagpå. Det er den forestilling, flere af os har om de motorredskaber, vi suser rundt på ude på landet. Måske særligt derfor, er det ekstra usædvanligt, at der i den lille, sjællandske by, Stenlille, kører en blå og skrig-gul Subaru rundt.
- Folk her i byen ved godt, at jeg ejer sådan en, siger Morten med et smil til DBA Guide.
Han anerkender, at det er en bil, der vækker opsigt. Faktisk så meget opmærksomhed, at folk vender hovederne om efter bilen, selv inden den er kørt forbi:
- Bilen brummer jo højere end andre biler. Man kan godt høre, at der kommer en særlig bil, og derfor vender folk sig om og kigger, inden jeg overhovedet har nået at køre op på siden af dem, fortæller Morten til DBA Guide.
Så hvis du skal være den nye ejer af Mortens bil, skal du være klar på at få opmærksomhed.

Morten håber at få 175.000 kroner for sin bil. Foto - DBA Guide
Mortens venner har kun spurgt ham om dette én gang
Hvis du køber Mortens bil, kan du forvente dig en bil, som er blevet passet godt på. Morten har ikke været meget for, at andre overtog rattet.
- Mine venner har da spurgt, om de måtte prøve at køre bilen, men de har kun behøvet at spørge én gang, for de ved godt, hvad mit svar er. Jeg er ikke meget for at lade andre køre den. Måske en enkelt ven har fået lov engang, fortæller Morten til DBA Guide.
Han har dog indvilliget i at lade konen sidde bag rattet, men det har måske været lidt en gratis omgang:
- Hun har ikke lyst til at køre i den. Hun ved, hvor øm jeg er omkring den, så det tør hun ikke, fortæller Morten, der tilføjer, at han kun har godkendt hende som chauffør, fordi han ved, hvor god hun er til at køre.

Foto - DBA Guide
Derfor sælger Morten bilen
Morten er glad for sin drengedrøm, der gik i opfyldelse, men han har nu sat bilen til salg, fordi han føler, han har nået så langt, man kan komme med sin bil:
- Jeg har ordnet næsten alt, hvad der kan ordnes på bilen. Det eneste, bilen egentlig mangler, er aircondition. Det kan man selv tilkøbe og indsætte. Men ellers føler jeg ikke, jeg kan gøre mere for bilen, fortæller Morten til DBA Guide.
Han har på en måde mistet noget af 'driven' ved sin bil, fordi han har fået den totalistandsat.

Foto - DBA Guide
Derfor er Mortens bil blå og gul
Blå og neongule stjerner pryder bilens sider, og på bagagerummet kan du blandt andet spotte omridset af et hundehoved.
- Klistermærkerne på bilen har jeg selv sat på. Det samme gælder solfilmen på ruderne. Solfilmen i bagruden satte jeg faktisk på så sent som i går, fortæller Morten til DBA Guide.
Klistermærkerne er stickers fra Subaru. Morten fik leveret en hel del, så han har selv skulle vælge blandt dem.
- Der ligger faktisk ikke rigtig noget i, at jeg har valgt at klistre hunden på. Jeg synes bare, den var sød. Jeg synes dog hurtigt, at bilen kan blive for overklistret med stickers, så jeg føler, jeg har valgt en passende balance, siger Morten til DBA Guide.
Spørger man ham, om hans farvevalg betyder, at han holder med Brøndby, svarer han:
- Jeg holder faktisk med Brøndby, men det er ikke derfor, jeg har valgt de her farver. Den blå og gule farve er ikonisk for lige netop denne bil, hvorfor valget faldt på disse.

Foto - DBA Guide
Video
I må hellere end gerne bruge videoen, så længe den embeddes fra DBAs YouTube.
Her er embedkoden:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/1Xq3av8FoZk" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>
Kontakt:
For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:
Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum