Tjek om dine gamle smykker har værdi
Her får du svaret på, hvad der gemmer sig bag de mange tal og symboler, når juveleren åbner døren til smykkernes facetterede verden.

Hvordan kan du se forskel på bijouteri og den ægte vare? Juveler Brian Bach Mouritsen afslører overfor DBA Guide smykkernes skjulte budskaber og fortæller, hvordan du med et simpelt trick kan se, om du har forfalskninger eller guld i gemmerne.
Dét med småt: Det her skal du se efter
Frem med luppen! Det er nemlig i de små stempler på smykkets inderside, du finder de første spor:
- Stemplerne giver dig mange vigtige informationer, så det er altid en god idé at se, om der er sådan nogle. De indikerer nemlig, at smykket med stor sandsynlighed er ægte. Er det ægte, vil der være to stempler: et mesterstempel og et stempel, som viser metallets renhed, forklarer Brian Bach Mouritsen til DBA Guide.
Ved du, hvad et mesterstempel er? Et mesterstempel fortæller hvilken guldsmed, der står bag smykket. Er det et kendt navn, vil det hæve prisen på smykket, men metallets renhed eller lødighed har også stor betydning for vurderingen:
- Der er forskellige tal, man kan kigge efter, når lødigheden skal klarlægges, for det betyder noget for prisen, om smykket er i sølv, guld eller platin, og om stenene er ægte eller ej. 925 er tallet for sølv, mens der for guld er en længere række kombinationer, guider Brian Bach Mouritsen til DBA Guide.
Guld findes i flere karat, så når du skal finde ud af, om dit guldsmykke er ægte, er der flere tal, du skal kende. Guldsmykker i 8 karat kendes på tallet 333, 14 karat på 585, 18 karat på 750 og 22 karat på 916. I Danmark det de mest brugte karat, men har du et smykke fra udlandet, kan du også støde på karatangivelser som 9, 10, 19, 20 og 21.

Vianna fra Randers sælger det populære blomstersmykke fra Georg Jensen til 3.500 kroner. Foto - DBA Guide.
Simpelt trick afslører, om guldet er ægte
Der florerer et rygte om et lille "husmodertrick", du kan bruge, selvom Brian Bach Mouritsen ikke anbefaler det. En magnet kan nemlig afsløre, om smykket er ægte.
Er smykket magnetisk? Det kan være et tegn på, at smykket ikke er ægte, men... Har du testet det rigtige sted? I smykkelåsen på halskæder og armbånd er en lille fjeder, som kan være magnetisk. Derfor skal du altid teste kæden et stykke fra låsen, når du bruger tricket.
Metoden er langt fra skudsikker, så resultatet af din hjemmetest skal du tage med stor forsigtighed.
Det fortæller smykkets farve dig
Farven kan også give dig en idé om, hvilken ende af prisskalaen smykket placerer sig i:
- Er smykket meget rødt, er der med stor sandsynlighed brugt meget kobber. Hvis du vil være helt sikker på, hvilket materiale det er lavet i, skal det syretestes hos en guldsmed. Det er din eneste garanti for, at du med sikkerhed kan vide, om smykket er ægte, siger han til DBA Guide.

Foto - DBA Guide
Sådan øger du smykkets værdi før et salg
Den ægte vare kan være mange penge værd, men før du begynder at drømme om store summer, må du undersøge smykkets stand. Den har nemlig også betydning for prisen:
- Smykker, der mangler sten og led eller på anden måde er gået i stykker, indbringer naturligvis ikke så høj en værdi. Ridser og pletter trækker også ned, ligesom slidte fatninger heller ikke hæver prisen, forklarer Brian Bach Mouritsen til DBA Guide.
Overvejer du at sælge ud af samlingen, kan det være en fordel for dig at få renset smykkerne først. Især vil det hæve prisen på sølvsmykkerne, fortæller juveleren:
- Sølvsmykker kan over tid få mørke eller sorte pletter, fordi de oxiderer. Det har derfor afgørende betydning for smykkets fremtræden, at det er renset og ser pænt ud, men uden at det går ud over den naturlige patina, lyder anbefalingen til DBA Guide.
Din guldsmed rengør gerne dine smykker, men du kan også selv gøre arbejdet. Varmt vand og en blød børste kan nemlig bringe dine sølvsmykker tilbage til deres storhedstid.
Disse designs bør du håbe på at finde i din skuffe
Ægtheden er ikke nødvendigvis afgørende for, hvad dit smykke er værd, for ifølge Brian Bach Mouritsen er designet næsten lige så betydningsfuldt:
- Selvfølgelig hæver sten og gerne sjældne sten et smykkes værdi, men faktisk er designet lige så afgørende. For bare fem år siden ville ingen gå med murstenskæder, men i dag er de super moderne. De har fået en renæssance, og det har hævet priserne markant, siger han til DBA Guide.
Brian Bach Mouritsen er ikke i tvivl om, hvilke smykker tiden efterspørger, og han løfter gerne sløret for, hvilke designere du skal kigge efter:
- De klassiske designs fra Bindesbøll, Evald Nielsen og Bent Knudsen indbringer altid en god pris, men i løbet af de sidste par år er de gamle smykker fra Griegst også steget meget i værdi, informerer Brian Bach Mouritsen til DBA Guide og fortæller om et spændende skifte i smykketrends, som finder sted netop nu.
Det har længe været kendt, at 'diamonds are a girls best friend', men mændene er også med på moden i dag, fortæller juveleren. For selvom det er mange år siden, at brocher havde høj kurs hos kvinderne, ser Brian Bach Mouritsen, hvordan pins og små nåle er på vej tilbage på catwalken hos herrerne:
- Man bruger jo smykker til at vise sin personlighed, og det kan sende et stærkt udtryk, når man vælger det rigtige smykke. I dag ser jeg ofte, hvordan pins erstatter slipsenåle eller sættes i reverset på jakken. Det vurderer jeg bliver en af de store trends i de kommende år, fortæller Brian Bach Mouritsen til DBA Guide.
Kontakt:
For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:
Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum