DBA

Unik camper til salg på DBA: Eventyrlastbil

Del

En lastbil som denne har man vist ikke før set på DBA. Lastbilen har tidligere tjent som borebil, men siden har man afmonteret værktøj og aggregater samt påbygget en kabine med næsten samme funktion som en autocamper. I dag er Nickolai fra Munkerups naturvogn derfor en sjov hybrid mellem en camper og en lastbil, og nu kan den blive din.

Sådan ser den meget særlige autocamper/lastbil ud. Foto - DBA Guide
Sådan ser den meget særlige autocamper/lastbil ud. Foto - DBA Guide

49-årige Nickolai Schlechter fra Munkerup har lige nu en lastbil til salg, som er ret unik. Det er nemlig en form for camper - en model, der vist aldrig har været til salg på DBA før. Bilens enorme lastbilhjul gør den i stand til at køre offroad. Så hvis du vil campere helt ned til en sø, kan du trykke på speederen og køre bilen frem til vandkanten uden at være nervøs for, om et par grene eller lidt mudder "spænder ben" for dit køretøj.

Men nu spænder Nickolai ben for fremtiden med sin unikke camper. Han og konen vil nemlig købe en anden camper, og derfor har de sat denne særhed til salg på DBA, skriver DBA Guide.

En masse vinduer og elementer på hjul

Nickolais lastbil er en tidligere borebil, hvor man for 10 år siden tog aggregat-delen af bilen for i stedet at montere et firkantet lastrum. Bilen er i dag registreret til 49/51 brug, hvilket betyder, at den er godkendt som godstransport med beboelse.

På papiret er køretøjet mere en lastbil end en camper. Det indebærer, at de fleste ting i bilen skal kunne tages ud, sådan så bilen i princippet kan fungere som en lastbil - en bil, der kan rumme en masse last. Derfor er bilens køkken og køkkenskabe på hjul.

Bad og toilet er løse genstande.

- Bilen er indrettet som en pladskrævende hobbybil. Man ser flere og flere af de her modeller i USA, men det specielle ved min model er, at man har lavet mange vinduer i bilen. Det har mange af de tilsvarende modeller ikke, fordi man ikke vil "spilde plads" på vinduer. En væg uden vinduer muliggør nemlig, at du i princippet kan laste tungere ting langs væggene, fortæller Nickolai til DBA Guide.

Udover de mange vinduer er Nickolais lastbil også et godt alternativ til en autocamper og campingvogn, fordi bilen har meget gulvplads. Lastrummet er nemlig forholdsvist stort og syner også større end en normal autocamper eller campingvogn, fordi det ikke er inddelt i særlig mange rum.

null

49-årige Nickolai Schlechter fra Munkerup, der sælger eventyrlastbilen. Foto - DBA Guide. 

Alt dette følger med bilen

Lastrummet i Nickolais bil er indrettet sådan, så det forreste rum agerer sofarum og spisestue om dagen, mens man om natten kan sænke bordet i midten, smække en madras ovenpå, og vupti har man en stor dobbeltseng.

Ved siden af sofa/soverummet findes det store rum, som mestendels er køkken inklusiv kogeplader og køleskab. For enden af bilen inddeler to smalle vægge to små rum, der dog mangler døre for at være helt aflukket.

- Jeg tror, den tidligere ejer har brugt det ene af disse "rum" som badeværelse, hvor han havde toilettet stående, men vi synes, man sidder en anelse for blottet dér, fortæller Nickolai til DBA Guide.

Et løst campingtoilet følger med i handlen, hvis du køber den specielle lastbilscamper, og det har Nickolai og konen valgt at bære udenfor, når det skulle i brug. Det er også udendørs, det foregår, hvis du vil tage bad. På siden af bilen kan bruseren monteres, og sådan kan du bruse sig, som var det et primitivt vildmarksbad.

Nickolai og konen har haft ekstra sovepladser i bilen, fordi de også ejer et telt, der kan slås op ovenpå bilens førerhus. Det telt følger ikke med i handlen, men det gør til gengæld en markise, der kan sættes på lastbilens ene side og dermed forlænge brugsareal, når camperen står stille.

null

I DBA-annoncen skriver Nickolai blandt andet: 'Sjov bil, som man selv kan bygge videre på hvis ønskeligt. Primitiv luksus'. Foto - DBA Guide.

Derfor sælger Nickolai og konen deres specielle camper
Det er tydeligt at mærke på Nickolai, at han er glad for sin bil. Nickolai er et ægte naturmenneske, der ikke kun bor i et hus tæt på skov og mark, men som også til dagligt arbejder som skoventreprenør. Parret har gennem 5 år brugt deres særlige lastbil til at tage på forlængede weekender og ferier ude i diverse skove, hvor de har fisket, gået på jagt eller taget på kanoture.

- Vi har mestendels kørt til Sverige, for her eksisterer der en 'allemandsret', som betyder, at du mere eller mindre må campere på alle skovområder i et døgns tid, fortæller Nickolai til DBA Guide.

Når parrets camper er sat til salg, er det ikke et udtryk for, at parret er færdige med at campere i naturen, eller fordi de er træt af vognen. Parret sælger lastbilen, fordi den kun kan køres med et stort kørekort, og sådan et har Nickolais kone ikke.

- Min kone vil også gerne kunne køre bilen, og det, synes jeg, også kunne være meget praktisk. Så kan vi køre lidt længere med bilen.

Parret er derfor nu på jagt efter en camper, der ikke kræver stort kørekort, men som ellers minder så meget som muligt om deres nuværende model.

null

Nickolais bil er en model MAN FAE 8.150. Foto - DBA Guide.

Blomstrede vattæpper møder den primitive natur
Nickolais bil er et sjovt miskmask af feminint, der møder urmennesket. De farvede ryatæpper på gulvet, lyskæderne og bunken af vattæpper, der er spredt udover "sofaområdet", viser tydeligt, at Nickolai tager sin kone med, hver gang han skal ud og overnatte i naturen i sin bil. Men resten af køretøjet kan synes meget primitiv, og det er dét, Nickolai godt kan lide ved vognen:

- Den fremstår rå og uden for meget plastik og ligegyldighed. Bilen rummer dét, den skal have, og ikke mere end dét, og det kan jeg godt lide ved den.

For nogle vil bilen nok minde lidt om en off-roader eller en SUV, og det er også den sammenligning, Nickolai har gjort sig. Han har nemlig tidligere ejet en Range Rover, og det er de store hjul og evnen til at køre i bakket terræn, som han er glad for at have bevaret ved at investere i denne lastbil.

Men bilen tilbyder også en anelse komfort i den forstand, at den er udstyret med et oliefyr, der gør det muligt at campere i den om vinteren. Oliefyret og forbrugsbatterier kan gøre, at man kan opholde sig i op til 8 dage, før du behøver at søge mod en autocamper-plads, hvor du kan få opladt batterierne. Dertil har Nickolai og konen installeret indendørslys, knager og kopholder til førerhuset. Alle tingene er tro mod bilens stil og tema.

null

Bilen er fra 1990 og har kørt 187.000 kilometer. Den finurlige camper har en totalvægt på 9.500 kilo. Foto - DBA Guide.

Billig i årlig drift

Den eventyrlige lastbil er indregistreret på gule plader. Det afslører også, at selvom du fint kan sove mere end to i bilen, er der dog kun plads til to, når håndbremsen trækkes, og bilen forlader campingområdet.

Til gengæld er bilen billig i årlige omkostninger (vægtafgift), fordi den er registreret som lastbil med plads til beboelse.

Om lige under 3 år kan bilen registreres som en veteranbil, hvis man har lyst til dette. Det er der flere fordele ved, såsom en fjerdedel vægtafgift og forsikring!

Nickolai har sat prisen på sin eventyrlige lastbil til 190.000 kr. Men prissætningen har ikke været let:

- Der er jo intet på DBA at sammenligne med, så det har været svært at finde ud af, hvad den skulle koste. Men jeg har sat prisen efter, hvad jeg selv har givet for den, og hvad jeg har tilført bilen, fortæller han til DBA Guide.

null

DBA-annoncen. Alt i Nickolais lastbil skal være flytbart, så du reelt kan køre med læs på i lastbilen. Foto - DBA Guide

Video:

I må hellere end gerne bruge videoen, så længe den embeddes fra vores YouTube.

Her er embedkoden:

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/3pBkdehfoRk" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Kontakt:

For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:

Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye