Vil du have en mand i uniform? Nu kan I få en brandbil i familien
Hvis du sveder væk her i sommeren, så har vi nu bilen, der kan løse dit problem. Bo's bil har nemlig slukket tørsten for mange flammer gennem årerne, og nu kan den blive din. De gamle detaljer og dele er der stadig. DBAs dyreste brandbil står helt flot og unik.

Hvis du er interesseret i gamle biler, skal du helt sikkert læse med her. En gammel bil med de originale detaljer og inventar er nemlig til salg lige nu på DBA. Men det er ikke en hvilken som helst gammel bil. Det er en veteran-brandbil, og den har rykket ud til brande i en helt særlig by.
Brandbilen er en erfaren én af slagsen, den har nemlig mange år på bagen. Faktisk er den røde bil fra 1964 og er dermed over 50 år gammel. Det skriver DBA Guide.
Det er 41-årige Bo Arleth, der sælger DBAs dyreste brandbil.
Brandbilen har, siden den gik på pension, dog gennemgået noget af en forvandling, så den i dag har en lidt anden funktion. I dag bliver den flotte, røde brandbil brugt til festglade unge og gamle, der vil have slukket tørsten.
Hvis du er til gamle biler, og du ikke er bange for at få opmærksomhed og nysgerrige blikke, når du kommer kørende, eller hvis du ville elske at køre rundt med festglade mennesker, kan det være, du skal være den nye ejer af den charmerende brandbil.

Den gamle vandslange er stadig en del af brandbilen. Her ser du sælgeren 41-årige Bo Arleth fra Brøndby. Foto - DBA Guide
De originale detaljer er bevaret
Selvom brandbilen er forvandlet til en partybus, er der blevet taget hånd om den originale ånd i bilen. Mange af de oprindelige dele og detaljer er nemlig godt bevaret. Foran på bussen ligger den originale brandslange fra 1964, ved siden af pryder det gamle horn, som også kan give en god lyd, som du måske kender fra gamle film.
De gamle dele er ikke nemme at erstatte, derfor er Bo også lidt øm overfor dem. Eksempelvis er de originale sidespejle nogle, han gerne vil passe ekstra godt på.
- Enhver kan jo se, at det er ikke sådan, man ville lave et spejl i dag. Jeg ved ikke, hvor jeg skal få et nyt, hvis det går i stykker, siger Bo til DBA Guide.

Detaljerne er godt bevaret, termemotre og ure virker stadig. Foto - DBA Guide
Det koster DBAs dyreste brandbil
Den flotte, røde brandbil taler for sig selv. Den har alverdens gamle detaljer, der gør den helt unik. Og så er bilen den dyreste brandbil til salg på DBA. Det i sig selv gør den måske også ekstra speciel.
Hvor meget skal du slippe for den gamle brandbil fra 60'erne?
- Hvis du brænder for at få din egen brandbil, eller du bare har en lille brandmand i maven, har du nu muligheden. 300.000 kr., så er den din, siger Bo til DBA Guide.
Bo selv har brugt bilen til at køre glade studenter rundt hver eneste sommer. Han skriver i salgsopslaget, at bilen er klar til at komme ud og køre, da den er nysynet.
Hvis du også drømmer om at tiltrække dig opmærksomhed, køre rundt med festglade mennesker, eller bare synes det kunne være fedt at blære sig med en toplækker, unik, rød brandbil, kan det ske for 300.000 kr.

Bo Arleth sælger den dyreste brandbil på DBA. Foto - DBA Guide
Det får du for pengene
Hvis du er gammel brandmand, bilentusiast, eller bare elsker når gamle ting stadig virker, skal du læse med nu. Brandbilen har nemlig ikke bare de gamle dele godt bevaret, faktisk kører den upåklageligt, og de oprindelige dele i bilen tjener stadig deres funktion. Akkurat som tilbage i 60'erne.
Hvis du vil se, hvad temperaturen eller trykket er, skal du blot kigge på de gamle ure, trykmålere og termometre uden på brandbilen. Også inde i bilens førerhus virker tingene, som de skal. Her er hele instrumentbrættet også det originale.
Udover dét kører bilen selvfølgelig helt, som den skal. Du styrer med det rat, brandmændene styrede med tilbage, da de kørte rundt i gaderne og slukkede brande, og du skifter gear med den oprindelige gearstang.
Motoren er en 7,4 liters V8'er.
- Den kører fantastisk. Den brøler, den buldrer og den brager, fortæller Bo til DBA Guide.
En anden sjov detalje ved bilen er, at da den blev produceret, brugte fabrikken rester af brandslangen til at lave dørstoppere til dørene på bilen.
Det viser, at slangen er så slidstærk, at når de travle brandmænd smækkede døren op for at komme ud og slukke brande, var det altså brandslangen, der forhindrede døren i at smække op i bilen. Denne detalje er også stadig at finde på Bos brandbil.
Brandbilen har rykket ud i New York og andre amerikanske byer tilbage i 60'erne.. Foto - DBA Guide
Her har brandbilen slukket brande
Brandbilen har ikke bare kørt afsted i en hvilken som helst by. Den har tjent sit formål som brandslukker i en helt særlig by. På de røde lædersæder, som i øvrigt også er originalt inventar, har New Yorks helte nemlig kørt ud for at slukke brande i de kendte gader og avenuer.
- Lige præcis i de her sæder har der faktisk siddet rigtige brandmænd. Med stor stålhjelm og brandsikkert tøj har de kørt her, mens de bumlede og buldrede afsted igennem New Yorks gader. Det, synes jeg, faktisk er lidt sjovt, fortæller Bo til DBA Guide.

Brandbilen er godkendt til at køre med 31 mennesker. Foto - DBA Guide
Sluk tørsten i en vandtank
I dag er brandbilen ikke funktionsdygtig til at slukke brande mere. Det holder den dog ikke fra at tjene et vigtigt formål. Den er nemlig omdrejningspunktet for mange gode stunder med glade mennesker. Brandbilen er en partybus, som lejes ud til alverdens arrangementer.
Faktisk kan den nye ejer af brandbilen få lov til at holde fester i, hvad der i gamle dage var brandbilens vandtank. Dengang blev tanken brugt, så brandmændene ikke afhang af at tilslutte deres slanger til brandhaner rundt om i byen. De havde vand med i tanken. Dermed kan gæsterne til de kommende fester altså også få en lille historie med, når de drikker og fester i den gamle vandtank.
Billeder:
I må hellere end gerne downloade og bruge billederne af Bo og brandbilen, I kan finde dem via dette WeTransfer-link.
Video:
I må hellere end gerne bringe videoen med DBAs dyreste brandbil, så længe I embedder den fra vores YouTube. Her er embedkoden:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/NRwmGhBKTcg" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>
Kontakt:
For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:
Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum