Sådan finder du ud af, om din tegneserie er penge værd
Få ekspertens tips til, hvordan du finder ud af, om dine gamle tegneserier er værdifulde. Har du tegneserier med nogle af de ikoniske figurer fra din barndom som Superman, Batman, Tintin, Anders And og Haddock, kan hæfterne være penge værd i dag. Vi står også klar med eksempler på blade, der er steget i værdi.

På loftet har du sikkert en kasse, som du ved gemme på nogle støvede Anders And-blade eller TinTin-hæfter, og din indre Onkel Joakim kan ikke helt lade være med at tænke på, om tegneseriehæfterne måske er penge værd.
Henry Sørensen, leder af den danske tegneserieafdeling i Faraos Cigarer, fortæller til DBA Guide, hvordan du finder ud af, om dine genfundne tegneserier er penge værd.
Derfor skal siderne på din tegneserie være hvide
- Man jo siger, at jo hvidere papiret er, jo bedre. I takt med, at tiden går, og bladet bliver brugt, vil papiret helt naturligt ændre farve. Først er det hvidt, senere cremegult og til sidst bliver det brunt, fortæller Henry Sørensen til DBA Guide.
Har din tegneserie ikke hvide sider længere? Det skyldes, at fibrene i papiret bliver skadet, når bladet bruges, og du vil også opleve, hvordan siderne bliver sværere at bøje. Det tæller med i vurderingen af bladets stand og har derfor indflydelse på prisen, som selvfølgelig stiger, hvis siderne er lyse og lette at læse.

Hans fra Herning har pt. disse to Tarzan-blade til salg for 15.000 kr. i alt på DBA, og dermed er det de to dyreste enkelt-tegneseriehæfter på DBA. Hans skriver i annoncen, at det er de to første Tarzan-blade udgivet i Danmark. Det ene blad er fra 1944, mens det andet er årgang 1945. Foto - DBA Guide.
Det her er det værste, du kan udsætte dine tegneserier for, hvis du håber at få penge for dem
- Røgskader og nikotinlugt er ødelæggende for en tegneserie. Mange skader kan man rette op på, men en lugtskade kan ikke fjernes. Desuden farver røg siderne gule, forklarer han til DBA Guide.
Skal der ikke lægge sig et røgslør over tegneseriens værdi, må den altså ikke lugte af fortidens tobak. Papir er nemlig et porøst materiale, som nemt bliver skadet.

Bogen her kan du få omkring 1.000 kr. for i dag. Men den blev købt for 300 kr. af Anders And-samleren Laila Jerming Graf for 15 år siden. Foto - DBA Guide
Her er undtagelsen, der er bekræfter reglen
Man siger, at en bog ikke skal bedømmes på omslaget, men når det angår prissætningen af en tegneserie, gælder der andre regler, fortæller vores tegneserieekspert:
- Coveret er det første, man ser, når man får en tegneserie i hånden, og skal prisen hæves, må der helst ikke være nogen brugs- eller slidspor at finde der, siger Henry Sørensen til DBA Guide.
Kan du se rifter, tape, lim, misfarvninger, afrivninger eller bøjede kanter på forsiden eller bagsiden af tegneserien? Det påvirker ikke prisen positivt.

DBAs pt. dyreste tegneseriesamling har Maja fra Risskov til salg for 24.000 kr., men så sælger hun også den komplette samling nr. 1-26. Det er første oplag af 'Hall of Fame'-tegneserien, skriver hun, som bl.a. rummer Anders And. Mia skriver i sin DBA-annonce, at standen er 9,5. Foto - DBA Guide.
Blæk skræmmer høje priser væk
- Navne, tegninger eller streger lavet med kuglepen, tusch eller blyant er ikke godt for prisen, pointerer Henry Sørensen til DBA Guide og fortsætter:
- Et navnestempel, som er lille og diskret på første side, er som regel til at leve med for de fleste samlere, men er det skrevet med kuglepen på forsiden, er det værre.

6.000 kr. håber Jesper fra Gentofte at få for dette blad, som lige nu er til salg på DBA. Bladet er nr. 6 i sin række. Foto - DBA Guide.
Det her er afgørende for tegneseriens værdi
Hvad gør du, når du får en tegneserie i hånden? Bladrer i den! Det er nemlig meningen med en tegneserie. Den skal læses, bruges og underholde, og præcis derfor er det svært at finde eksemplarer, som er helt perfekte.
Har du fundet en bunke tegneserier på loftet, er det første, du derfor skal tjekke, om bladet er intakt, fortæller tegneserieeksperten:
- Først skal du finde ud af, om alle siderne er der, for en ufuldstændig tegneserie er oftest værdiløs. Er siderne løse, eller er hæftet gået op i ryggen, trækker det selvfølgelig også prisen ned, forklarer Henry Sørensen til DBA Guide.
Er alle siderne stadig i bladet? Det er en god begyndelse, men standen på siderne har også betydning for vurderingen. Har tegneserien fået vand eller bærer den præg af, at mange fedtede fingre har været forbi gennem tiden, påvirker det prisen:
- Alle slags skavanker trækker ned, og det er underordnet, om det er ødelagte sider, afrivninger, udklippede kuponer, lim, tape, pletter eller æselører, som har skadet tegneserien, fortæller Henry Sørensen til DBA Guide.

Et løst indlæg, en Anders And-ønskeseddel, som Laila købte for 5 kr. på loppemarked. I dag er det 1.000-2.000 kr. værd. Foto - DBA Guide
De her tegneserier er penge værd i dag
Det er langt fra alle tegneserier, der er penge værd.
- Rigtig mange har en formodning om, at gamle tegneserier per automatik er penge værd, men sådan forholder det sig nødvendigvis ikke, fortæller Henry Sørensen til DBA Guide og fortsætter:
- På et hvert loft ligger et Anders And-blad fra 1960'erne eller 1970'erne, men Anders And og Co. udkom i kæmpestore oplag på næsten en kvart million eksemplarer, så dem er der mange af i omløb. Nogle af dem kan godt være penge værd, hvis de er pæne, men bærer de præg af at være læst, koster de ikke mere end 3-5 kr. stykket, fortæller han til DBA Guide.
Har du en original tegneserie liggende, som er i god stand og efterspurgt af samlere, kan du dog godt sælge den til en god pris:
- En af de dyrere tegneserier er Anders And & Co. nummer 1 fra marts 1949. Er den meget slidt, koster den mellem 2.500-3.000 kr., hvorimod en i perfekt stand godt kan runde en pris på 150.0000 kr. Til gengæld vurderer jeg, at det stort set er umuligt at finde en i perfekt stand, fortæller Henry Sørensen til DBA Guide.
Du skal derfor være meget heldig, hvis det lige er dette blad, der ligger i kassen på loftet, men heldigvis er der andre tegneserier, som også er i høj kurs:
- Storm P. fra 1913 og 1914 kan trække høje priser, og her er standen stort set underordnet, fordi tegneserierne er så gamle og dermed sjældne. Det samme gælder Marvel-tegneserier, som på grund af filmene er blevet virkelig efterspurgte. Især Spiderman er eftertragtet, siger Henry Sørensen til DBA Guide.
Fakta
Eksempler på Anders And-tegneserier, der er steget i værdi.
1. Det første Anders And-tegneserieblad
I lettere slidt stand er det mellem 500-1.000 kr. værd. I perfekt stand er det 100.000-150.000 kr. værd.
2. Ønskeliste
Indlægsseddel i Anders And-blade. Købt for 5 kr. brugt. Er dog mellem 1.000-2.000 kr. værd
3. 'Joakim von And - Her er dit liv'-bogen
Købt for 300 kr. Er i dag med signatur fra skaberen selv 1.000 kr. værd
Kilde: Anders And-samleren Laila Jerming Graf til DBA Guide.
Kontakt:
For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:
Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum