DBA

På DBA: Cirkus Dannebrogs gamle cirkusvogn er forvandlet til tinyhouse

Del

Er du vild med Dannebrog, verdens ældste nationalflag? Nu har du muligheden for at bo i ét stort Dannebrogsflag. Næsten. En cirkusvogn fra 'Cirkus Dannebrog' i rød og hvid er nemlig kommet til salg på DBA. Så bliver det nok ikke mere nationalt end dét. Men vognen kan meget mere; den har et særligt fokus på bæredygtighed.

Et hus på hjul. Eller nærmere, Dannebrog på hjul. Noa skriver selv i sin DBA-annonce, at cirkusvognen måske er Danmarks flotteste tinyhouse. Et hjem på 22 kvadratmeter. Foto - DBA Guide
Et hus på hjul. Eller nærmere, Dannebrog på hjul. Noa skriver selv i sin DBA-annonce, at cirkusvognen måske er Danmarks flotteste tinyhouse. Et hjem på 22 kvadratmeter. Foto - DBA Guide

Tag et kig ind i dit klædeskab og fortæl mig, hvor meget af dit tøj, du ikke har haft brugt det seneste halve år.

I dag lever mange af os blandt en hel masse ting, vi aldrig får brugt. Loftrum og kælderrum er i mange husstande helt fyldte med genstande, vi ikke engang har overblik over, men som vi i stedet bruger energi på at have dårlig samvittighed over.

Men det kan du lave om på nu. Du har måske hørt om de skure, der bliver bygget som boliger, hvor hver en kvadratmeter er udnyttet, og hvor man bor for at leve mere simpelt, tættere på sin familie og i et større samspil med naturen? Nu er sådan en bolig kommet til salg på DBA - et tinyhouse.

Men ikke et helt almindeligt tinyhouse. Det lille hjem er nemlig pakket ind i en cirkusvogn, som sælgeren 31-årige Noa Skovdal og hans kone har totalrestaureret - og efter bæredygtige standarder.

I dag står den pensionerede cirkusvogn på Djursland syd for Ebeltoft i det bæredygtige arbejdsfællesskab 'Grobund', og her har du desuden mulighed for at lade den stå, hvis du vil købe dig ind i et grønt projekt, der forhåbentlig om nogle år fører til etableringen af en ny, lille, bæredygtig landsby bygget af tinyhouses - lige ud til vandet. Det skriver DBA Guide.

20 kvadratmeter i en cirkusvogn

Lugten af benzin, cyklister over alt og butikker, der fylder hele fortovet med deres boder. Det var dét, Noa tog afsked med, da han for to år siden valgte at gå all in på sin spirende, bæredygtige livsstil. Han og konen flyttede fra Nordvest, dernæst til Århus og derefter "på landet" og bo i en bolig, der satte et mindre aftryk på kloden.

De købte en gammel og træt cirkusvogn fra Cirkus Dannebrog, som de brugte et halvt år på at sætte i stand. I halvandet år boede parret i vognen.

- Vi har taget al "indmaden" ud af vognen og isoleret den helt "fra bunden". Vi har også lagt nyt tag på, og vognen har fået flere vinduer i den ene side, fortæller Noa, der oplyser, at cirkusvognen nu er lavet til en bolig, man varmemæssigt bo i hele året, til DBA Guide.

Da parret købte vognen, havde den seneste været anvendt som kostumevogn til Cirkus Dannebrog, og den var inddelt i tre lige store rum. I dag består parrets tinyhouse primært af ét stort rum, som udgør køkken-alrum, og i den ene ende har parret etableret badeværelse og et soveværelse.

- Efter cirkusvognen er kommet til salg på DBA, er jeg to gange blevet ringet op af folk, der mener, vognen er deres gamle barndomshjem. De synes, de kunne genkende den fra deres tid i cirkus. Det er da hyggeligt, fortæller Noa til DBA Guide.

De fleste af materialerne, som er brugt til at istandsætte vognen, er købt brugt eller genanvendt. Det gælder også vinduerne og det gamle køkken, Noa har indsat i vognen.

null

31-årige Noa Skovdal fra Ebeltoft. Foto - DBA Guide. 

Noa fandt grobund på Mols Bjerge

Forestil dig at leve uden en skraldespand. Det er nemlig næsten det, som Noa og konen gør. Og det gælder også de 160 andre, som Noa og konen bor i arbejdsfællesskab med. Det fællesskab kalder de for 'Grobund', og på sigt håber Grobund at blive et bofællesskab.


Grobund er skabt ud fra den gamle andelstanke. Alle medlemmer ejer lige meget hver, og sammen har de købt en stålfabrik syd for Ebeltoft lige ved molslinjens færgeterminal. På stålfabrikken kan de bl.a. bygge deres tinyhouses.

Drømmen er, at nabogrunden til stålfabrikken, en stor mark, en dag skal forvandles til en lille by bestående af tinyhouses. En landsby, hvor hovedformålet er at sætte et så lille CO2-afstryk som muligt ved bl.a. at være 100 procent affaldsneutrale og off-grid. I den kommende landsby, skal al affaldet bliver genbrugt på dele ene eller anden led.

I dag har Grobund allerede købt halvdelen af den mark, som de drømmer om at bygge til landsbyen. Hvis du synes, tanken lyder skøn, kan du stadig nå at melde dig ind i fællesskabet. En plads i det grønne "kollektiv" koster 50.000 kr., og man ser helst, at du ingen gæld har.

null

Du kan sagtens bo i vognen om vinteren, da den er specialisoleret med Kingspan kooltherm-termoisolering. Noas tinyhouse er efterisoleret fra undersiden, så det er nok kun i de koldeste måneder, du om natten behøver at anvende det lille oliefyr i vognen, mens du om dagen burde kunne holde varmen ved hjælp af Morsø-brændeovnen, Noa har etableret inde i stuen. Foto - DBA Guide

Sådan er reglerne angående at bo i vognen

Står du med en tom grund og tænker, at nu skal du bare lige købe Noas tinyhouse, rykke det ind på grunden, og så kan du ellers bo dér - så bliver du nok lidt skuffet:

Cirkusvognen opfylder nemlig ikke, som den står nu, kriterierne for at være en "rigtig" bolig. Du må derfor ikke have folkeregisteradresse i vognen. Der følger altså intet "vej-nummer" med Noas tinyhouse. Der er dog intet til hindre for, at du bor i vognen. Du skal bare ikke forvente, at du kan have en postkasse knyttet til vognen, som din post leveres til - du skal formelt set have en anden folkeregisteradresse.

Grunden til at det forholder sig sådan er, at cirkusvognen, som den står lige nu, er registreret som et landbrugsredskab. Den anses altså på mange måder på linje med en stor trailer. Derfor har den heller ikke nogen nummerplade på.

Noa har undersøgt, om han kunne registrere cirkusvognen, som var den et "rigtigt hus", men hvis det skal ske, skal hans tinyhouse opfylde nogle kriterier som ikke er realistiske for et tiny-house. Bl.a. noget om, hvor tykke vægisoleringen skal være.

- F.eks. hvis min kone og jeg skulle have isoleret Dannebrog efter alle de krav, der hører sig til en normal bolig, ville der ikke være særlig mange beboelseskvadratmeter tilbage i den, fortæller Noa til DBA Guide.

Han har i stedet indsat "rumskibs-isolering" i væggene, der virker ganske effektivt.

Men der er også fordele ved, at cirkusvognen ikke er registreret som en bolig - eller et anneks for den sags skyld:
Står du og mangler et anneks eller et ekstra værelse i dit hus, kan du nemlig nemt udvide dine beboelseskvadratmeter ved at købe denne cirkusvogn. Som følge af, at Noas tinyhouse er registreret som landbrugsredskab, må man stille den, hvor man vil på sin grund, uden at skæve til om der i forvejen er bygget maksimalt på grunden.

null

Her er DBA-annoncen. Foto - DBA Guide.

Et tinyhouse uden for mange kompromisser

Du har måske set udsendelser om mennesker, der lever i - og bygger - tinyhouses, hvor sengen kan slås op, så den står brat op ad væggen, og hvor skuffer og skabe kan trækkes ned som et fysisk rullegardin. Der findes mange sjove løsninger, som kan udnytte selv de fleste højdemeterere, men for Noa har øvelsen været at sætte en grænse:

- Da jeg ombyggede cirkusvognen sammen med min kone, gik vi op i, at det ikke var en campingvogn, vi byggede. Det skulle føles som et hjem og ikke føles trangt og nedern. Derfor har vi prioriteret at have plads til en tre-personers sofa i stuen, og køkkenet minder på mange måder om et normalt køkken, fortæller Noa til DBA Guide.

Det klassiske trick med at bygge en køjeseng, så man udnytter loftshøjden, har Noa og konen heller ikke benyttet sig af. Og så alligevel: Deres dobbeltseng står lidt højere end andre senge, fordi der under sengen er indsat kommoder og skjulte rum, der kan bruges til opbevaring.

null

Noa og konen har boet i deres tinyhouse i 1,5 år, og deres nyfødte datter nåede også at bo i vognen i tre måneder. Nu bor parret i Ebeltoft, indtil de finder ud af, hvordan de skal bo. Drømmen er at blive en del af den planlagte landsby, som arbejdsfællesskabet 'Grobund' drømmer om at etablere. 'Jeg har ikke travlt med at komme af med vognen, og jeg har da også fået mange henvendelser på den', siger Noa. Foto - DBA Guide.

Denne ting troede Noa og konen fejlagtigt, de kunne leve uden i deres tinyhouse

Køber du den røde og hvide cirkusvogn, skal du indstille dig på, at mange af dine rutiner bliver anderledes. Selvom køkkenet byder på lige så meget bordplads som i nogle mindre københavnerlejligheder, er opvaskemaskinen en by i Rusland. Det samme gælder vaskemaskinen.

Men der er én hårde hvidevare, som Noa og konen undervurderede vigtigheden af; fryseren.

- Vi troede ikke, vi havde brug for en fryser, men det fandt vi så ud af, at vi havde. Laver man for meget mad, er det fedt at kunne fryse det ned, fortæller Noa, der så måtte til at tænke ekstra kreativt, til DBA Guide.

For hvad stiller man op, når køkkenet er færdigbygget, der ikke engang er plads til opvaskemaskine, og nu mangler man en fryser?

- Vi har indsat en fryser i garderobeskabet, griner Noa, der dog er glad for løsningen, til DBA Guide.

null

Køber du Noas tinyhouse, medfølger der en søjledonkraft, som bruges til opklodsning. Vognen måler 2,55 meter i bredden. Skorstenen får vognen til at måle 43 centimeter derudover i bredden. Cirkusvognen er 9,51 meter i lænden, og trappen, der kan slås ned, udgør 82 centimeter. Anhængertrækket måler 1,60 meter. Foto - DBA Guide

Det får du med, hvis du køber Noas tinyhouse

Der er mange kompromisser at indgå, når du skal 'downsize' til et tinyhouse. Men der er også nogle tilfælde, hvor du har mere plads end nogle normale boliger.

F.eks. er der meget nybyg, hvor der hverken følger loft- eller kælderrum med. Kælderrum får du til gengæld mange af, hvis du køber Noa og konens Dannebrog. Der er etableret to rum på ydersiden af vognen, mens to lemme i gulvet giver dig adgang til to yderligere rum i huset, som endda også er isolerede.

Noa går heller ikke på kompromis med god lyd. Han har nemlig haft en Soundboks stående i stuen, og her vil mange nok kunne være enige i, at deres eget lydanlæg derhjemme ikke fylder lige så meget som en Soundboks. Det er de færreste stuer, man føler, man lige har plads til en Soundboks. Men det er der altså prioriteret plads til i Noas stue.

Hvis du køber den charmerende, lille bolig, følger Soundboksen dog ikke med i handlen. Alt andet følger med i handlen, hvis man ønsker det. Det meste inventar får du med i prisen, for det har Noa sat godt fast, så du kan trille med vognen, uden at "indmaden" rutsjer rundt.

Vil du flytte cirkusvognen, skal du ikke regne med, at det går stærkt. Vognen kan spændes bag på en traktor, og farten kan højest komme op på 30 kilometer i timen. Hvis det skal gå stærkere, kan du løfte vognen op på en blokvogn, der kan transportere den, ligesom man gør med mange tinyhouses, der efter endt ombygning skal sættes ud på deres grund.

At huset er på hjul giver også cirkusvognen den fordel, at du ikke behøver økonomisere med dine møblers vægt. Kravet til normale tinyhouses er, at de skal kunne løftes op på en blokvogn, og derfor er der en grænse i forhold til, hvad husene maksimalt må veje. Den grænse kan du se bort fra, hvis 'Dannebrog' skal blive din.

null

Noa har etableret et hejseværk over sengen, der hjælper madrassen med at hæve sig, så man kan komme til skufferne under sengen. Det har Noa fundet på, for at konen kunne komme til under. Foto - DBA Guide

Toilettet i vognen

Du kan stadig finde sommerhuse, hvor toilettet udgøres af et lille skur indrettet med en slags bænk indeni, hvor du sætter dig ovenpå et hul i bænken og gør, hvad der nu skal gøres.

Kunne du forestille dig at træde af på naturens vegne på nogenlunde samme måde - bare til hverdag?

Det bliver i hvert fald en realitet, hvis du bliver den nye ejer af Noas tinyhouse. Her er skuret godt nok byttet ud med et flot, nyistandsat, flisebelagt badeværelse, og toilettet rummer også et toiletbræt. Men princippet er det samme, som toiletterne på en gammel, svensk ødegård: Du tisser direkte ned i en spand.

- Vi komposterer vores afføring. Det er guf for træerne, og det er næring, som kloden er glad for. Du kan enten grave et hul og hælde spandens indhold ned i det, eller du kan lave en kompost, så du senere kan bruge jorden til at plante agurker, eller hvad du nu vil gro, fortæller Noa til DBA Guide.

Han og konen drysser savsmuld eller muld ud over deres seneste besøg på toilettet, så komposteringen allerede begynder nede i spanden.

Et forvokset vindue, som Noa har etableret overfor toilettet, gør det muligt for dig at tage spanden ud af dit tinyhouse, uden du skal gennem hele stuen med ugens efterladenskaber. Døren overfor toilettet har også funktion som nødudgang i tilfælde af brand, og den er også tiltænkt som terrassedør.

null

Noa er uddannet mure og kaospilot, og han har tidligere sammen med syv venner stiftet en café på ydre nørrebro lige ved siden af den Røde-plads, som hed 'Vi mødtes gennem ruden'. Det er ikke bare en café, men også en slags integrationsprojekt. I dag er cafeen fortid, og i stedet arbejder Noa blandt andet med diverse byggeopgaver i arbejdsfællesskabet Grobund. Han har også etableret en virksomhed, der hedder 'Grobund Byggefestival'. Noa hjælper også til som projektleder på festivaler som Folkemødet på Bornholm og Distortion. Foto - DBA Guide

Tredobbelt bæredygtigt

43 procent af danskerne svarede i 2021, at de handler brugt for at mindske overforbruget. Det viser DBAs Genbrugsindeks 2021. I 2017 var tilsvarende andel kun 18 procent.

Men du kan også blive bæredygtig ved at lave om på andre valg i dit liv. På mange måder kan man sige, at livet i Noas tinyhouse, hvis du også vælger at købe dig ind i Grobund-fællesskabet, er en måde at blive tredobbelt bæredygtig:

1. Alene dét at bo i et tinyhouse betragtes af mange som mere bæredygtigt, fordi du i sig selv bor på færre kvadratmeter og dermed belaster "et mindre område af jordkloden". Samtidig kan du ikke have plads til så mange ting, og det demotiverer dig derfor til at købe overflødige forbrugsgenstande - forbrugsgenstande, hvis tilblivelsesproces også belaster miljøet.

At bo i et tinyhouse betyder automatisk, at du tvinger dig selv til at få et tættere forhold til naturen. Din bolig er nemlig trang, så skal du have venner på besøg, er det nærliggende at kunne udvide forbrugsarealet ved at sidde ude på en terrasse.

2. Noas tinyhouse er i sig selv også bæredygtig, fordi Noa og konen istandsatte vognen med fokus på bæredygtige materialer. F.eks. er nogle af møblerne lavet ud af de planker, der har holdt på isoleringen under cirkusvognen.

3. Det er på ingen måder et krav, men hvis du vil, kan du købe dig ind i Grobund. I Grobund-fællesskabet kommer du også til at leve et liv med fokus på en grøn hverdag. I foreningen går de nemlig f.eks. op i at være affaldsneutrale og off-grid.

Så med dette tinyhouse bidrager du derfor i et stort omfang til den grønne omstilling.

null

DBAs årlige Genbrugsindeks viser, at danskernes største motivation til at genbruge er, at de får ryddet og derhjemme og dermed får frigjort ekstra plads i boligen. Foto - DBA Guide

Faktaboks:
 

- DBAs årlige Genbrugsindeks viser, at danskernes største motivation til at genbruge er, at de får ryddet og derhjemme og dermed får frigjort ekstra plads i boligen.

- Hvis vi solgte alle de ting, vi ikke længere bruger derhjemme, kunne vi i gennemsnit tjene 8.593 kr. Det er nemlig det beløb, danskerne selv vurdere, alle deres ting, der samler støv derhjemme, ville kunne indbringe dem, hvis de solgte dem.

Kilde:

Genbrugsindekset er DBAs årlige rapport, hvor vi tager temperaturen på Genbrugsdanmark. I forbindelse med rapporten har DBA gennemført en befolkningsundersøgelse, der afdækker den danske genbrugsøkonomi. Dataen er indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 20. januar til 4. februar 2021. Der er i alt gennemført 2.000 online besvarelser blandt danskere i alderen 18-75 år. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, og uddannelse. Derudover suppleres rapporten også med DBAs egne brugerdata.
 

Video:

I må hellere end gerne bruge videoen, så længe den embeddes fra vores YouTube.
Her er embedkoden:

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/kMq7NyNiCt0" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Kontakt:

For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:

Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye