DBA

30-årige Lea ejer 206 par Lola Ramona-stiletter

Del

Ville du have plads og råd til at købe et par sko hver 14. dag i tre år i træk? Det er nemlig, hvad Lea har gjort. Hun samler på Lola Ramona, og nu har hun dedikeret et helt rum til dem. 'Min kæreste synes, jeg er tosset', indrømmer hun.

Lea Hannibal Nørager Jensen er 30 år og bor i Nakskov. Foto - DBA Guide.
Lea Hannibal Nørager Jensen er 30 år og bor i Nakskov. Foto - DBA Guide.

Du kan kun gå med ét par ad gangen, men du ejer garantrisse flere par sko end blot det éne, du kan have på.

Det gør de fleste, og især kvinder synes at have en tendens til at have mange sko.

Men det er nok de færreste, der kan nikke genkendende til, at de kun har taget 2 procent af deres skobeholdning i brug.

Det er dog lige, hvad Lea Hannibal Nørager Jensen fra Nakskov, har. ..eller ikke har.

Du læste rigtigt: Hun har kun gået med to procent af de sko, hun ejer. For Lea er nemlig en samler. Hendes "imperium" af stiletter fylder efterhånden så meget, at de har fået deres eget rum derhjemme. Det skriver DBA Guide.

Samlingen tæller 206 par sko og 36 tasker, alle fra mærket Lola Ramona.

  

Dette er Leas yndlingspar

Det kan være svært at vælge, hvilket par der er det absolutte yndlings i en stor samling. Men som en ægte samler, har Lea selvfølgelig et yndlingspar Lola Ramona-stiletter i beholdning:

- Det her par vil jeg aldrig skille mig af med. Jeg synes, de er så skæve og unikke. Derfor skal der en meget, meget, meget speciel begivenhed til, før jeg vil tage dem på, fortæller Lea med et smil til DBA Guide.

Parret, Lea omtaler, er hvide med prikker i forskellige, markante farver, og hælen er stribet i de samme kulører. På snuden er en lyserød sløjfe, og endda sålen nede i skoen er stribet. Yndlingsparret står udstillet blandt resten af de 206 stiletter i samlingen.

På trods af, at Lea har frit valg på alle hylder og ejer et par til en hver begivenhed, mener Lea dog, at kun cirka to procent af samlingen faktisk er i brug - resten venter på en helt særlig lejlighed.

Det, der kendetegner mærket Lola Ramona, er de mange striber og prikker i alverdens farver på både tasker og sko. Det er dog ikke bare sorte og hvide striber. Skoene er designet, så de har flere mønstre på samme sko.

Et nyt par hver anden uge

Lea er godt selv klar over, at hun har rigtig meget fodtøj. Især hvis man tager i betragtning, at det kun har taget hende tre år at samle de 206 par sko sammen. Dette er hun helt klar over, og hun har også regnestykket klar:

- Det er minimum hver 14. dag, jeg køber et nyt par sko, fortæller en grinende Lea til DBA Guide.

De sidste tre år har Lea dog nærmere købt lidt over fem par sko og stiletter om måneden.

Taskerne er der også mange af i samlingen. Lea fortæller, at hun i gennemsnit har købt en taske hver måned. Dermed sniger antallet sig op på hele 36 tasker, og det må siges at være flere end de fleste har liggende, og så er det endda fra samme mærke.

Selvom det lyder som mange sko og tasker, er samlingen ikke komplet endnu. Lea bliver ved med at samle, for der er stadig stiletter og tasker, hun ikke ejer.

Leas kæreste finder sig i, at et helt værelse er tilegnet de meget tøsede og feminine sko og tasker.

- Min kæreste synes, jeg er tosset, men han elsker mig for den, jeg er, også selvom jeg samler på Lola Ramona, fortæller Lea til DBA Guide.

Hun retfærdiggør sin samling med, at hendes kæreste jo selv "samler" på værktøj.

  

Sådan får Lea råd til samlingen

Det var især de mange farver, mønstre og sammensætningen af dem, der nærmest talte til Lea. Hun synes, designeren bag gør et rigtig godt stykke arbejde.

- Helheden er bare skør, flot og fjollet, og det er lige mig, fortæller Lea med et lille grin til DBA Guide.

Stiletterne koster mellem 850 kr. og 2.700 kr. fra nye ifølge Lola Ramonas hjemmeside. Sådan en samling er altså ikke ligefrem billig at vedligeholde.

- Jeg køber primært mine Lola Ramona-sko brugte - mest på grund af prisen, fortæller Lea til DBA Guide.

Hun køber dem blandt andet på DBA, hvor de kan fås til en pris, der er til at overkomme, når man som Lea vil eje dem alle sammen. På DBA er der både stiletter, støvler og sneakers fra Lola Ramona til salg i alverdens flotte farver og mønstre til mellem 150 kr. og 1.200 kr.

null

Lola Ramonas sko og tasker er blandt andet designet af Christina Hanquist. Mærket blev lanceret i 2006. Foto - DBA Guide.

Sådan hylder Lola Ramona mangfoldigheden

Lola Ramona er et farverigt og festligt mærke, og det passer perfekt ind i Priden. Derfor laver de hvert år en kollektion, der hylder denne regnbuefarvede begivenhed. De kollektioner er særlige på flere måder: man genkender dem hurtigt, fordi regnbuens farver pryder skoene og taskerne, udover det produceres skoene i større størrelser, så de fleste kan passe dem.

- Lola Ramona har lavet en kollektion, hvor alt overskuddet går til Pride. Det, synes jeg, bare er super cool, fortæller Lea til DBA Guide.

Leas samling indeholder også stlletter og en taske fra kollektionen, der støtter mangfoldighed, fordi hun også bakker op om sagen.

null

Tasken på billedet er fra en af Lola Ramonas 'Pride'-kollektioner. Overskuddet fra salget går til Pride, og den er lavet i samarbejde med dem. Foto - DBA Guide.

Fakta

Eksempler på stiletter fra Lola Ramona, der er steget i værdi (billeder af det hele kan findes i WeTransfer-filen):

1. Lola Ramona 'Viola'-taske. Købt for: 125 kr. Lea vurderer til: 400 kr.

2. Korte Lola Ramona-støvler. Købt for: 145 kr. Lea vurderer til: 400 kr.

  

Citater fra DBA, som I kan plukke fra, som I vil:

- Lea er ikke den eneste, vi ser er glad for genbrugstøj og genbrugt accessories. Faktisk er lige netop disse to ting de to næstmest populære genbrugsvarer, ifølge vores årlige Genbrugsindeks. 'Tøj & accessories' er den genbrugsvarer, som næstflest danskere svarer, de har handlet med (både købt og solgt). Møbler er dog den mest populære genbrugsvarer, siger Julie Schoen, talsperson for DBA.

- I 2021 har vi målt, hvilke ting der er blevet sat flest ting til salg af på DBA, og her er kategorien 'Tøj og mode' den kategori, hvor der de seneste 12 mdr. er blevet oprettet nætflest annoncer i. Kun overgået af vores 'til boligen'-kategori, fortæller Julie Schoen, talsperson for DBA.

Videoen:

I må hellere end gerne bringe videoen med Lea og Lola Ramona, så længe I embedder den fra vores YouTube. Her er embedkoden:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/k6TGPYkr9zU" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Kontakt:

For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide og talsperson hos DBA) på:

Tlf: 2877 7506
Mail: Julie.schoen@schibsted.com

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye