DBA

Unikt fund: Dodge Ram 2500 til salg

Del

Mange blinklys og høj brummen. Det får du alt sammen med i prisen, hvis du køber denne Dodge Ram 2500, som er til salg lige nu. Et monster af en bil, som larmer, lyser og kaster med mudder, hvis du udfordrer den med bakker og smattet terræn. Ejeren er 21-årige Jannick, der stadig bor hjemme, og som har ejet hele 11 biler udover denne kæmpe krabat.

Jannicks kæmpe krabat af en bil har kørt 256.000 kilometer. Foto - DBA Guide
Jannicks kæmpe krabat af en bil har kørt 256.000 kilometer. Foto - DBA Guide

Er du en masse tjenester i underskud? Trænger du til at kunne spare op på vennekontoen? Så er Jannicks bil lige noget for dig. 21-årige Jannick har nemlig sat sin Dodge Ram 2500 til salg på DBA. En bil, der er så stor, at alle dine venner vil tænke på dig som det første, når de skal have flyttet noget stort.

Det erfarer Jannick Hansen fra Tinglev også, der senest har hjulpet en ven med at transportere en stor bunke jord på ladet af sin bil. Han har også nogle gå gange brugt ladet til at transportere sin motorcrosser. "Jordhjælpen" var sidste tjeneste, Jannick fik ydet omgangskredsen, for nu skal bilen videre til en ny ejer, og det kan blive dig. Det skriver DBA Guide.

null

Bilen skal synes til februar, men hvis du er mere til nysynede biler, kan Jannick godt levere bilen nysynet mod en forhandling om prisen. Foto - DBA Guide

Størrelsen og gørelsen

Jannicks bil er en genvej til dig, der altid har drømt om at køre i biler så store som lastbiler, men ikke har kunne tage dig sammen til at få et stort kørekort. Denne Dodge Ram 2500 6,7 Cummins Diesel 4x4 kræver nemlig kun et normalt kørekort, trods at den synes lige så høj og lang som en lastbil.

Det er da også bilens størrelse, som gjorde, at det armyfarvede køretøj sneg sig ind på Jannick:

- Bilen har været en drengedrøm for mig. På grund af størrelsen. Jeg kan godt lide store og hurtige biler. Den her bil er den største, jeg indtil videre har ejet. De andre har primært kun været hurtige, fortæller Jannick, der tidligere har ejet eksempelvis BMW 335i e91 og BMW X5, til DBA Guide.

Bilens udseende betyder også, at den er stærk. Den kan trække 3.500 kilo, hvilket er cirka tre gange det dobbelt af, hvad en normal bil kan slæbe.

null

Denne bil er til dig, der gerne vil udleve din indre Action man, og derfor passer det lidt hyggeligt sammen, at bilen også kommer fra et hjem, hvor man har hele to, store grill. Jannick bor nemlig stadig hjemme, og hans far ejer hele to grill. Æblet falder ikke langt fra stammen. Foto - DBA Guide

Derfor vil Jannick af med bilen

En drengedrøm, der gik i opfyldelse. Det var, hvad Jannick fik ud af at købe sig sin Dodge Ram-bil. Men hvad sker der med drømme, som bliver forløst? De erstattes af nogle nye.

- Den næste bil, jeg drømmer om at eje, er en BMW f11 535D eller en BMX 335D e91, fortæller Jannick til DBA Guide.

Det er dog ikke fordi, han har kørt land og rige tyndt i sin drengedrøm. Faktisk har Jannick kun ejet det store køretøj i tre måneder.

- Jeg kan godt lidt at køre i forskellige biler. Jeg bliver hurtigt lidt træt af dem. Lidt rastløs, afslører Jannick, for hvem der er gået sport i at anskaffe sig en ny brugtbil, så snart han nærmest har trykket på speederen i sin nyeste af slagsen.

null

21-årige Jannick Hansen fra Tinglev.

Ulempen ved at eje en stor bil

Fordelen ved Dodge Ram-køretøjet er, at bilen kan begå sig i alt slags terræn. Og det kan synes vældig praktisk, når man bor i Jylland, hvor der er meget natur at boltre sig i. Jannick har dog ikke fået udnyttet bilens kvalifikationer og evner. Han har primært brugt bilen til at køre til og fra arbejde.

- Det handler mere om, at det bare er sjovt at køre i en så stor bil. Det praktiske element ved den har jeg ikke rigtig fået benyttet mig af, siger Jannick, der altså ikke har hjulpet kammerater med at trække den ene bil ud af en mudderpøl efter den anden.

Jannick har dog hjulpet til, hvis nogle i omgangskredsen har spurgt, om han kunne transportere noget for dem.

Det er dog helt bevist, at Jannick ikke har tænkt sig at eje denne bil i mange år, for en naturlig konsekvens af bilens størrelse sætter sig på tværs af ejerskabet:

- Den kører ikke langt på literen. Det er en dyr bil at køre i. Vægtafgiften er på 16.000 kr. årligt, så med min elevløn bliver det omkostningstungt i længden, fortæller en ærlig Jannick til DBA Guide.

null

Selvom alderen kun tæller 21, har Jannick allerede ejet mange biler. 11 af slagsen faktisk. Måske det netop er derfor, han ikke er så øm overfor at lade vennerne indtage førersædet. I hvert fald må de gerne prøvekøre hans biler. Foto - DBA Guide

Stor bil, stort ...

Jannicks bil er på papegøjeplader. Det betyder, at der ikke er sæder bagi. Til gengæld er der hele tre sæder foran bilen. Sædet i midten kan lægges ned og fungere som armlæn.

Pladsen bagved sæderne forstår Jannick dog at udnytte, da han har placeret et stort anlæg dér. Stor bil, stort anlæg.

- I sådan en stor bil nytter det jo ikke noget, hvis man ikke også kan spille højt, griner Jannick til DBA Guide.

Det store anlæg følger med i handlen.

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye