Top 5: Disse møbelbrands var mest populære på DBA i 2021
Hjørnesofa, spejl, vitrineskab og spisebordsstole. Det er nogle af de møbler, som har vist sig meget mere populære i 2021 målt i forhold til 2020. DBAs dugfriske liste over mest populære møbelrelaterede søgeord for 2021 viser, at danskerne sidste år var meget ivrige for at få fat i brugte møbler.

Teaktræmøbler er på vej ud. Så er det sagt.
Det er tydeligt for en hver, der sammenligner genbrugsportalen, DBAs søgeordsliste 2021 med den fra 2020.
'Teak' var så populært et søgeord i 2020, at det blev Den Blå Avis' 15. mest anvendte søgning, men i 2021 har danskerne været knap så interesserede i at finde teaktræs-møbler. 'Teak' indtager nemlig kun en 35. plads på listen over mest eftertragtede søgeord sidste år.
DBAs liste over mest populære møbelbrands og møbeltyper viser også, at Ikea er mere "eftersøgt" end Børge Mogensen.
- Vi søgte mere efter brugte møbler i år end sidste år, hvis man skal tro listen. Langt de fleste møbelrelaterede søgeord er nemlig blevet brugt mere flittigt i 2021 end i 2020. Jeg kan kun gisne om hvorfor, men det kan være på grund af corona, der også i 2021 forårsagede, at vi tilbragte mange flere timer i hjemmet. Det kan have fået folk til at synes, deres møbelbeholdning skulle udskiftes, siger Julie Schoen, DBAs talsperson.
Herunder kan du få svar på, hvilke møbler og hvilke møbelbrands der fik flest danskere til tasterne i 2021.
Top 5: De mest populære møbelbrands i 2021
Plads nr. 18 - Montana - 1.6875 søgninger
Plads nr. 59 - Wegner - 974.980 søgninger
Plads nr. 67 - Hay - 857.869 søgninger
Plads nr. 103 - Ikea - 706.180 søgninger
Plads nr. 138 - Børge Mogensen - 570.594 søgninger
- Montanas reoler kan være en bekostelig affære at erhverve sig fra ny, og det, tror jeg, er grunden til, at folk har søgt så ivrigt efter Montana på DBA sidste år. Der er mange penge at spare ved at købe de velkendte kubik-reoler brugte. Montana er så populært et brand på DBA, at det er det tredje mest søgte brand hos os. 'IPhone', som jo er fra Apple, og 'Ps5', som Sony udgiver, er de to mest indtastede brands i DBAs søgefelt sidste år, fortæller Julie Schoen, DBAs talsperson og tilføjer:
- Listen over de fem mest indtastede møbelbrands i DBAs søgefelt siger mig også noget om, at danskerne handler brugt af hensyn til miljøet. For hvis man køber brugt, for at spare penge, findes de største besparelser som regel på varer, der har haft en høj nypris. Ikea er jo ikke kendte for høje priser, og alligevel er danskerne jo tydeligvis mere interesserede i brugte Ikea-møbler frem for møbler fra eksklusive brands som Børge Mogensen. Kun Wegner og Hay kan "slå" Ikea.
De mest populære møbeltyper i 2021
Plads nr. 1 - Sofa - 5.861.428 søgninger
Plads nr. 2 - Spisebord - 4.287.578 søgninger
Plads nr. 5 - Sofabord - 2.629.873 søgninger
Plads nr. 6 - Skrivebord - 2.555.884 søgninger
Plads nr. 7 - Lænestol - 2.549.940 søgninger
Plads nr. 8 - Kommode - 2.516.554 søgninger
Plads nr. 10 - Sovesofa - 1.942.527 søgninger
Plads nr. 17 - Vitrineskab - 1.711.067 søgninger
Plads nr. 19 - Reol - 1.676.977 søgninger
Plads nr. 21 - Skænk - 1.611.939 søgninger
Plads nr. 23 - Skab - 1.455.129 søgninger
Plads nr. 24 - Spisebordsstole - 1.433.581 søgninger
Plads nr. 25 - Seng - 1.427.776 søgninger
Plads nr. 36 - Kontorstol - 1.161.464 søgninger
Plads nr. 42 - Spejl - 1.105.558 søgninger
Plads nr. 61 - Hjørnesofa - 941.819 søgninger
Plads nr. 64 - Plankebord - 893.846 søgninger
Plads nr. 66 - Stol - 862.618 søgninger
- Spisebordet har aldrig været mere populært på DBA, end det er i år. For normalvis er 'iPhone' på andenpladsen over de mest populære søgeord på DBA. At spisebordet nu har indtaget andenpladsen kan skyldes corona-nedlukningen sidste vinter, hvor restauranter og caféer var tvunget lukket i mange måneder. Det kan have givet danskerne den idé, at de skulle forbedre "spiseforholdene" derhjemme, siger Julie Schoen, der også er redaktør på DBAs inspirationswebsite, DBA Guide.
De mest populære møbelrelaterede søgninger i 2021
Plads nr. 1 -Sofa - 5.861.428 søgninger
(plads nr. 1 sidste år - forandring: 0)
Plads nr. 2 - Spisebord - 4.287.578 søgninger
(plads nr. 3 sidste år - forandring: +1)
Plads nr. 5 - Sofabord - 2.629.873 søgninger
(plads nr. 7 sidste år - forandring: +2)
Plads nr. 6 - Skrivebord - 2.555.884 søgninger
(plads nr. 5 sidste år - forandring: -1)
Plads nr. 7 - Lænestol - 2.549.940 søgninger
(plads nr. 9 sidste år - forandring: +2)
Plads nr. 8 - Kommode - 2.516.554 søgninger
(plads nr. 6 sidste år - forandring: -2)
Plads nr. 10 - Sovesofa - 1.942.527 søgninger
(plads nr. 13 sidste år - forandring: +3)
Plads nr. 17 - Vitrineskab - 1.711.067 søgninger
(plads nr. 29 sidste år - forandring: +12)
Plads nr. 18 - Montana - 1.6875 søgninger
(plads nr. 17 sidste år - forandring: -1)
Plads nr. 19 - Reol - 1.676.977 søgninger
(plads nr. 19 sidste år - forandring: 0)
Plads nr. 21 - Skænk - 1.611.939 søgninger
(plads nr. 22 sidste år - forandring: +1)
Plads nr. 23 - Skab - 1.455.129 søgninger
(plads nr. 26 sidste år - forandring: +3)
Plads nr. 24 - Spisebordsstole - 1.433.581 søgninger
(plads nr. 41 sidste år - forandring: +17)
Plads nr. 25 - Seng - 1.427.776 søgninger
(plads nr. 27 sidste år - forandring: +2)
Plads nr. 33 - Rundt spisebord - 1.241.118 søgninger
(plads nr. 57 sidste år - forandring: +24)
Plads nr. 35 - Teak - 1.178.650 15 søgninger
(plads nr. 15 sidste år - forandring: -20)
Plads nr. 36 - Kontorstol - 1.161.464 søgninger
(plads nr. 40 sidste år - forandring: +4)
Plads nr. 42 - Spejl - 1.105.558 søgninger
(plads nr. 51 sidste år - forandring: +9)
Plads nr. 59 - Wegner - 974.980 søgninger
(plads nr. 70 sidste år - forandring: +11)
Plads nr. 61 - Hjørnesofa - 941.819 søgninger
(plads nr. 82 sidste år - forandring: +21)
Plads nr. 64 - Plankebord - 893.846 søgninger
(plads nr. 68 sidste år - forandring: +4)
Plads nr. 66 - Stol - 862.618 søgninger
(plads nr. 85 sidste år - forandring: +19)
Plads nr. 67 - Hay - 857.869 søgninger
(plads nr. 100 sidste år - forandring: +33)
- Det konkrete ord, jeg hæfter mig mest ved på denne liste over møbelsøgeord, er 'teak'. 'Teak' indtager kun en 35. plads på listen over årets mest indtastede DBA-søgeord. I 2020 var 'teak' ellers så populært et søgeord, at det blev det 15. mest indtastede ord i DBAs søgefelt. Så meget kunne tyde på, at møbler produceret i teaktræ er på vej ud, fortæller Julie Schoen, talsperson for DBA.

I Skødstrup står dette gule vitrineskab, som Mette håber at få 1.00 kr. for. Foto - DBA Guide
Fakta
De 10 mest populære DBA-annoncer i 2021:
1. Sommerhus, i Køge med havudsigt
2. Husbåd, nybygget
3. Anneks, nybygget (solgt)
4. Motoryacht, 22,3 mio.
5. Tinyhouse, helt nyt
6. Sommerhus, sort og hvidt ved Kalundborg
7. Cirkusvogn, indrettet som tinyhouse
8. VW, T1 fra 1963
9. Husbåd (solgt)
10. Husbåd, beliggende i Skælskør (solgt)
De kategorier, der blev oprettet flest ting i i 2021 (de ting, danskerne helst ville af med)
1. Diverse indretning
2. Glas, bestik og porcelæn
3. Diverse samlinger og objekter
4. Andet legetøj og spil
5. Sko og støvler - til kvinder
6. Bluser, toppe og trøjer - til kvinder
7. Faglitteratur
8. Smykker
9. Køkkenudstyr og -maskiner
10. DVD-film og Blu-ray
Andre genbrugsdata:
- 77 % har enten købt eller solgt brugt inden for de seneste 12 måneder
- 67 % har købt en eller flere brugte varer inden for de seneste 12 måneder
- 47 % har solgt en eller flere brugte varer inden for de seneste 12 måneder
- 5.231 kr. vurderer de danskere, der har solgt en eller flere brugte ting inden for de seneste 12 måneder, at de har solgt for det seneste år.
- 5.882 kr. vurderer de danskere, der har købt en eller flere brugte ting inden for de seneste 12 måneder, at de har købt for det seneste år.
Flere af tallene er trukket fra DBAs Genbrugsindeks 2021
Genbrugsindekset er DBAs årlige rapport, hvor vi tager temperaturen på Genbrugsdanmark. I forbindelse med rapporten har DBA gennemført en befolkningsundersøgelse, der afdækker den danske genbrugsøkonomi. Dataen er indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 20. januar til 4. februar 2021. Der er i alt gennemført 2.000 online besvarelser blandt danskere i alderen 18-75 år. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, og uddannelse. Derudover suppleres rapporten også med DBAs egne brugerdata.
For yderligere kommentarer eller spørgsmål, kan jeg kontaktes på: Julie.schoen@schibsted.com, 2877 7506
Kontakter
Julie SchoenPresseansvarlig
Tlf:+45 28 77 75 06julie.schoen@schibsted.comOm DBA:
DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.
Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.
Følg pressemeddelelser fra DBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DBA
DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse
I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.
I parforholdet står kvinderne for genbrugssalget – men det er ofte mændene, der henter1.10.2024 13:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du sælger dine brugte ting, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, som køber din vare. Men skal din ting hentes af køber, er der størst sandsynlighed for, at kvinden, du korresponderede med, sender sin mand afsted for at hente den købte vare. Det viser Genbrugsindekset 2024.
Når Apple lancerer ny iPhone går folk til tasterne på DBA10.9.2024 14:13:35 CEST | Pressemeddelelse
iPhone 16 er netop blevet lanceret, og den er tilgængelig på markedet om nogle få uger. Det får genbrugsinteressen for brugte iPhones til at stige, viser data fra DBA. iPhone er det næstmest anvendte søgeord på DBA, men 56 procent af danskerne har gamle mobiler liggende derhjemme uden at sætte dem til salg.
Ny rapport: Så meget CO2e har danskerne sparet ved at handle på DBA17.8.2024 08:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har potentielt sparet 58.000 tons CO2e på et år ved at handle på DBA, viser ny rapport. Det svarer til den CO2e-udledning, der kræves for at fremstille 400.000 nye cykler eller flyve 280.000 gange tur-retur mellem København og Stockholm. DBA vinder over sine nordiske naboer, når man måler på, hvor meget hver eneste brugthandel i gennemsnit har sparet af CO2e-udledning.
Louise og Jesper blev kærester gennem DBA25.7.2024 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum