DBA

Wow! Din gamle iPod kan være en formue værd

Del

Nej, den kan ikke gå på Spotify, og den har heller ikke touchscreen. Der er mange årsager til, at de fleste har byttet deres gamle iPod ud med en smartphone, men nu får du én god grund til, at det ellers var klogt at holde på den gamle elektronik: Nogle af de ældre iPods bliver lige nu købt for formuer på brugtmarkedet.

Heidi fra Brøndby Strand har i skrivende stund denne lille iPod - nemlig en lilla anden generation lilla iPod Shuffle, som rummer 1 gigabyte - til salg her på DBA for den nette sum af 200 kr. Foto - DBA Guide
Heidi fra Brøndby Strand har i skrivende stund denne lille iPod - nemlig en lilla anden generation lilla iPod Shuffle, som rummer 1 gigabyte - til salg her på DBA for den nette sum af 200 kr. Foto - DBA Guide

56 % af danskerne har en gammel mobil liggende i skuffen, som bare samler støv. Men nu hvor så mange af os har gammel elektronik liggende, som bare fylder, kan man håbe på, at den gamle mobiltelefon har fået selskab af en eller flere gamle iPods i den støvede elektronikskuffe. Du kan nemlig være heldig at inkassere en formue på de små Apple-produkter. Det skriver DBA Guide.

Alt efter, hvilken iPod du har i gemmerne, kan den være ret mange penge værd.

Siden Apple i 2017 stoppede helt med at producere de små mp3-afspillere, har de været samleobjekter. Allerede dengang forudså man, at iPods en dag vil blive mange penge værd, og nu skal vi lige love for, vi har fået syn for sagen.

Læs med her, og få svar på hvor mange penge, du kan få for de forskellige versioner af modellerne iPod Shuffle, iPod Nano, iPod Touch og iPod Classic, der er blevet produceret fra 2001 til 2017.

null

Carl-Emil fra Svendborg vil gerne have 1.000 kr. for denne femte generation iPod Classic med 80 GB. Og det virker ikke urealistisk, når man ser, hvad denne version sælges for mange andre steder. Foto - DBA Guide

Ipod Classics værdi

På resale-siden eBay er priserne på nogle af de mere sjældne iPods tårnhøje. Den dyreste iPod, der er til salg på siden i skrivende stund, er en ultra sjælden femte generations iPod Classic, som indeholder 48 forskellige, originale spil.

Og hold lige på hat og briller. Denne iPod, som er blevet et samleobjekt, står til hele 49.275 danske kr.

Den næst dyreste iPod Classic på eBay er i skrivende stund en sølv syvende generation, som rummer 160 gigabyte hukommelsesplads. Den er i ubrudt emballage og står til 24.635 kr.


Hvis du har en af de mere almindelige iPod Classics liggende i skuffen, som tilmed stadig er i ubrudt emballage, kan du inkassere mellem 5.000 og 10.000 danske kr. Hvis du har en brugt en af slagsen liggende, er der også penge at hente. De står nemlig til 1.000-3.000 danske kr.

null

Den dyreste iPod Touch på DBA er i skrivende stund denne røde, sjette generation med 128 GB hukommelse, som du ser her på billedet. Den er sat til salg af Darya fra Valby for 1.700 kr.. Foto - DBA Guide

Ipod Touchs værdi

I 2007 introducerede Apple en 'next level' udgave af de tidligere iPods. Nemlig iPod Touch. Det helt særlige ved den er, at den ikke blot indeholder spil og kan spille musik. Den har også et indbygget digitalkamera, og hvis du er koblet på WiFi kan du også sende beskeder fra den. Den minder derfor meget om en iPhone.

iPod Touch er produceret i syv forskellige modeller og syv forskellige farver. Den dyreste på eBay står til hele 22.000 kr. Det er en brugt fjerde generation med 8 gigabyte hukommelse.


Den næst dyreste er en syvende generation, som har 128 gigabyte lagringsplads og står til 19.665 kr. De fleste står dog til mellem 1.000 kr og 3.000 kr.

iPod Shuffles værdi

iPod Shuffle er udkommet i hele fire modeller. Den første generation havde kun 500MB hukommelse, men hvis du har sådan en liggende i skuffen i ubrudt emballage, kan du sælge den for omkring 2.500 danske kr. på brugtmarkedet. Det er i hvert fald det, den dyreste står til på eBay i skrivende stund.


Hvis du ligger inde med den anden generation-iPod Shuffle - som også er i god stand - kan den indbringe dig mellem 1.000 og 1.970 kr. på brugtmarkedet.


Her på DBA er sælgerne af iPods Shuffle noget mere beskedne, end de er på eBay. Her står de nemlig til mellem 100 og 500 kr. i skrivende stund.

null

Dette billede viser den iPod, der er i skrivende stund, er den dyreste, der er til salg på DBA. Det er en 'Speciel edition iPod Nano fjerde generation A1285, 8 GB'. Det er en speciel model, som i tidernes morgen blev givet af Mærsk Drilling til deres medarbejdere som julegave. Derfor er der indgraveret "Maersk Drilling" samt deres logo på bagsiden. Den særlige iPod er aldrig blevet brugt. Den er kun pakket ud af nysgerrighed. Det er Carl-Emil fra Svendborg, der har den lille musikafspiller til salg for 2.000 kr. Foto - DBA Guide. 

Ipod Nanos værdi

Mens iPod Shuffle blev lavet i fire versioner, er iPod Nano blevet lavet i hele syv.


Hvis du ligger inde med en femte generation, som ligger i uåbnet emballage, kan du være heldig at indbringe omkring 14.700 kr. Det er i hvert fald dét, den dyreste på eBay lige nu står til.


Hvis du har en anden generation iPod Nano, som også stadig er i uåbnet emballage, kan du få omkring 5.000 kr. for den. Ved de fleste uåbnede iPod Nanos kan du indkassere mellem 2.000 og 4.000 kr.


Den iPod Nano-version, der på eBay vurderes til at være mindst værd, er den nyeste version - nemlig den syvende generation. Den står til mellem 1.000 kr. og 1.500 kr.
  

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

DBA fornyer sig – vil være det bedste sted at handle brugt4.2.2025 08:47:04 CET | Pressemeddelelse

I dag vågner alle DBA-brugere op til en helt ny version af den populære platform og app. DBA introducerer en række nye funktioner og højner brugervenligheden, så det bliver endnu nemmere og mere trygt at handle brugt. Et af højdepunkterne er fragt- og betalingsløsningen Fiks færdig, der gør det nemt at handle genbrug i hele landet. Lanceringen understreger DBAs mål om at være den bedste platform til genbrug i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye